Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

København

S: Miljøministeren er en hykler

Publiceret: 16:18, 8. september 2009
Socialdemokraterne er rasende over miljøministerens hykleri og manglende kontrol med landbrugets brug af sprøjtegift. Enhedslisten vil have ministeren i samråd.

Socialdemokraternes klima- og miljøordfører Mette Gjerskov kalder det “rekordhykleri”, når miljøminister Troels Lund Poulsen (V) lægger ansvaret for den voldsomme stigning af sprøjtegift over på landbruget.

- Miljøministeren er totalt hyklerisk, når han skyder ansvaret fra sig og beskylder landmændene for at gøre det, som regeringen har vidst i årevis og har ladet fortsætte uden at gribe ind. Dansk landbrug er i økonomisk krise, men det løser vi jo ikke ved at lade dem hælde gift ned i grundvandet, siger Socialdemokraternes miljøordfører Mette Gjerskov.

Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen, forstår heller ikke, hvordan regeringen kan sætte en grænser, som ikke bliver overholdt.

- Jeg vil indkalde miljøministeren i samråd i folketingets miljøudvalg. Her skal han forklare, hvordan en målsætning om at reducere behandlingshyppigheden med pesticider til 1,7 kan føre til, at behandlingshyppigheden vokser til 3,3, og hvad ministeren vil gøre for at vende denne katastrofale udvikling, siger Per Clausen i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Så spørg ham venligst hvorfor der stadigt dyrkes langs vandløbene.

Der har været indgået adskellige aftaler om frivilligt at undlade dyrkning i følsomme områder blandet andet langs vandløb. Men det overholdes som sædvanligt ikke.

Og den nye grønne misvækstplan skal netop også give plads til dispensation for dyrkningsfri bræmmer langs vandløbene.

Så kører rouletten igen.