Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

København

Søvndal nyder norsk sejr

Publiceret: 07:57, 15. september 2009
Det gik tilbage for SF's søsterparti i Norge, men det vigtige er, at partiet var med til at genvinde regeringsmagten, understreger SF-formand Villy Søvndal.

SF’s formand Villy Søvndal er i Oslo, hvor han nyder centrum-venstres valgsejr, selv om søsterpartiet SV gik tilbage ved valget mandag.

- Det afgørende er at vinde regeringsmagten. Resultatet giver håb for andre lande, siger Søvndal, som længe har talt om “den norske model” som forbillede for et samarbejde for centrum-venstre i Danmark.

I den forgangne valgperiode har SV’s leder Kristin Halvorsen været finansminister i Norge. I samme periode er der blevet markant flere fattige børn i landet. Det har hun offentligt undskyldt. Villy Søvndal lover, at der ikke sker noget tilsvarende i Danmark.

- Det er en bunden opgave at sikre, at det ikke sker. Vi har allerede aftalt, at når vi kommer til, så afskaffer vi de lave fattigdomsydelser på kontanthjælp og starthjælp. Og så laver vi en skattereform, der solidt omfordeler, så dem der har mest, skal give lidt til dem, der ikke har så meget, siger Villy Søvndal til Ritzau.

Søvndal mener, at nederlaget til højrefløjen i Norge skyldes, at Fremskrittspartiet har haft “rabiate” forslag om at dele stort ud af oliefondens milliarder foruden partiets “ekstremt fremmedfjendske retorik”.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Søvndal siger at han nyder den norske valgsejr og det må man ji virkelig undre sig meget over. Nordmændene har nemlig ikke lyst til at blive en billig kopi af Danmark!

I Norge er socialdemokraternes ledelse inspireret af B. Obama ,og de unge socialdemokrater
hopper jublende rundt med t-shirts med påskriften: ”Jens vi kæn!”.

I Danmark er socialdemokraternes og SFs ledere derimod inspireret af George W. Bushs neokonservative ideologi og råber ”Ausländer Raus” og ”Burkaforbud –Ja Tak!” .

Må man have lov til at sige: Heja Norge! Oven på det norske valg kan vi endnu engang konkludere at dansk politik er so much yetsterday…