København
Redaktør: Politiken i et mediestunt
Berlingske Tidendes chefredaktør kalder Politikens udgivelse af bogen "Jæger - i kamp med eliten" for en overdreven og malplaceret protestaktion.
Politikens udgivelse af den omstridte bog “Jæger - i kamp med eliten” får hård kritik og kaldes et mediestunt af konkurrenten Berlingske Tidende.
Chefredaktør på Berlingske Tidende, Lisbeth Knudsen, kritiserer i sin blog, at Politiken har valgt at trykke hele bogen som tillæg til avisen, dagen før retten skal tage stilling til forsvarets krav om fogedforbud mod sagen.
- Det er en lige så overdreven og malplaceret protestaktion under dække af at være i kamp for ytringsfriheden, som forsvarets forsøg på at forhindre samme bog i at udkomme er desperat og håbløst uigennemtænkt, skriver Lisbeth Knudsen i sin blog.
Hun afviser Politikens påstand om, at trykningen af bogen er et forsvar for ytringsfriheden, og kalder det i stedet “temmelig selvhøjtideligt”.
- Politikens handling er ikke en demonstration i pressefrihedens og bogfrihedens navn, det er bare ganske enkelt en kommerciel satsning, som uden tvivl vil give en vis gevinst og held og lykke med det, skriver Lisbeth Knudsen og henviser blandt andet til, at Politiken ikke har lagt bogen på nettet, men kræver, at man skal betale for avisen for at komme til at læse jægersoldaten Thomas Rathsacks beretninger.
/ritzau/
Kommentarer
Det er vanskeligt at være uenig med Lisbeth Knudsen i denne sag.
Men det er uhørt, at Forsvaret har bedt om at få adgang til at spore, hvor de elektroniske kopier af bogen har bevæget sig, blandt journalister, politikere og andre. En sådan trussel kan næppe siddes overhørigt, og fortjener at blive straffet kontant og markant. Det har Politiken været villig til at gøre, og de fortjener ros for at have viljen og modet.
Jeg synes nu at ane en vis “surhed” hos Redaktøren :-(
Redaktøren har ikke rigtigt “villet” forstå Politikens begrundelse for ikke at lægge den på Nettet … naturligvis, som hun måske lidt surt påpeger, giver det jo nok lidt penge i kassen, men der er jo en anden og bedre eller i hvert fald ligeså god grund.
Det ville iøvrigt have klædt Redaktøren, om hun havde demonstreret sin utilpashed ved Forsvarets (regeringens) meget upassende tiltag …
Heinrich R. Jørgensen har skrevet dets: ” En sådan trussel kan næppe siddes overhørig, og fortjener at blive straffet kontant og markant “.
Helt enig.
Det burde en redaktøren da vist også være ?
Per Jongberg:
“Det burde en redaktøren da vist også være ?”
Det er så der surheden og misundelsen kommer ind i billedet ;-)
Lisbeth Knudsen burde trods sine beske kommentarer til selve stuntet, have haft formatet til at give Tøger og Co. sin uforbeholdne støtte til, at pressefrihed og ytringsfrihed aldrig må kunne drages i tvivl.
Ligesom de fleste af landets chefredaktører uforbeholdent støttede JP i, at de var i deres gode ret til at publicere Muhammed-karikaturer, selv om det var barnagtigt og unødvendigt, og de ikke selv ville have valgt at foretaget det samme oplagsforøgende medie-stunt.
Politikens Tøger Seidenfadens hovedargument for at ville offentliggøre den omhandlede bog var, at forsvarets ved en generel henvisning til forhold vedrørende rigets sikkerhed, ikke skal kunne afgøre, hvilke bøger, der skal udkomme eller ikke.
Hvorefter Seidenfaden og Co. selv leger overdommer i stedet for at lade domstolene afgøre sagen.
Samtidig med, at Seidenfaden højt og flot blæser på ophavsretsloven og citatretten og krænker såvel Peoples Press forlaget som bogens forfatter.
Forsvarschefen Tim Sloth Jørgensens agerende med rundskrivelsen til redeaktører m.fl. var amatøragtig, men dette er et falsk udgangspunkt for at udgive denne bog, især når Seidenfaden var bekendt med, at der er berammet retsmøde i fogedretten torsdag.
I dag kan vi så se, at Politiken under overskriften “Folk går forgæves efter »halvforbudt« bog”, og
“Interessen er stor for dagens Politiken og særtillægget med Rathsacks bog. Mange går forgæves.”
Politiken og Seidenfaden har ageret populistisk og snigløbende og handlet i disrespekt for en forestående retsafgørelse. Og set i lyset af ovennævnte overskrift, har Politiken formentlig handlet i bevidst ond tro, idet de nu markedsfører hele historien på oplagstallet, der ikke rækker.
Sidste gang, Politiken og Seidenfaden trodsede ophavsretsloven kostede det Politiken kr. 1 mill og 20 dages betinget hæfte til Seidenfaden.
Det bliver vist dyrere denne gang, Politiken.
Johannes Aagaard:
“Og set i lyset af ovennævnte overskrift, har Politiken formentlig handlet i bevidst ond tro, idet de nu markedsfører hele historien på oplagstallet, der ikke rækker.”
Selvfølgelig er oplagstallet en faktor der figurer i beregningen, men sammenholdt med det sandsynlige erstatningskrav som vil følge, så er det tvivlsomt om det er den økonomiske overvejelse der har stået stærkest (det skulle da være på længere sigt, at folk ville begynde at købe Politiken fremover på grund af denne sag, hvilket jeg tvivler på).
Desuden så har de ifølge Salgs- og marketingsdirektør hos Politiken, Poul Skøtt, ikke trykt avisen i et nævneværdigt større oplag (som ren økonomisk spekulation ellers ville have dikteret. kilde: http://jp.dk/indland/article1818213.ece).
Så den “bevidste onde tro” er for mig at se hovedsageligt rettet mod Forsvarets fogedforbudskrav.
Aagaard
Danmark er ikke Tyrkiet - så vi skal ikke have generaler til at bestemme hvilke bøger der udkommer - længere er den sådan set ikke - i ytringsfrihedens navn.
At generalerne ikke har så meget omtanke, at de straks får nedlagt fogedforbuddet og derved skyder sig selv i foden, det må de jo om.
Men at man i et samfund skulle vente på at retten taler i forbindelse med en bog der måske/måske ikke bliver forbudt - det er der sådan set ikke nogen begrundelse for - vi skal respektere rettens afgørelse, men ikke før den har talt.
@ Sune N. Olsen,
Jeg tror også, at det mere er den generelle markedsføring af Politiken, der har været i fokus for Tøger Seidenfaden. Og så Seidenfadens oppustede ego formentlig.
@ Niels Mosbak,
Jeg er absolut enig i dine indledende betragtninger, men at man på grund af teknikaliteter - d.v.s. Forsvarets amatøragtige fodslæberi - i realiteten snigløber fogedrettens retsmøde i morgen, og således selv villigt træder ind i den overdommerrolle, som man klandrer andre for at ville indtage, dét kan jeg ganske enkelt ikke respektere.
Politiken burde klart have afventet rettens afgørelse, men havde de gjort det og fået medhold i morgen i fogedretten og så derefter valgt at udgive den omhandlede bog, så havde nyhedens interesse jo næppe været så stor som nu. Og dermed havde udgivelsen næppe været interessant for Politiken at tage del i, for så havde der kun været den ophavsretlige og citatretlige problematik at forholde sig til bagefter (og som Politiken ville tabe med et brag).
Det er altså alene fogedrettens forestående afgørelse, som Politiken i et udslag chefredaktør-barnagtig trods og letkøbt populisme vælger at snigløbe og højtskrydende udbasunere “Se, vi kom først! Ha, Ha!”
I forbindelse med Muhammed-krisen kaldte Politikens Seidenfaden JP’s agerende med publiseringen for en unødvendig og dum provokation; og det er præcis, hvad dette stunt af Politiken i dag også er.
Forskellen her er bare, at jægerkorpsets aktuelle arbejdsmetoder eksponeres og at korpsets fremtidige samarbejdsmuligheder med fremmede militærenheder forgiftes.
Så denne dumme provokation kan meget vel komme til at koste menneskeliv.
Johannes Aagaard:
“Så denne dumme provokation kan meget vel komme til at koste menneskeliv.”
Derved ligner denne dumme og måske unødvendige provokation, jo JP’s berømte og formodentligt også unødvendige provokation.
De menneskeliv de idiotiske hysteri vedr. JP’s stunt kostede, anses almindeligvis ikke at være JP’s ansvar, ligesom ingen hævder, at det nok var bedre, hvis ytringsfriheden blev opgivet.
Når ytringsfriheden trues, er det tid til at bruge den. Så enkelt er det.
Hvis nogen dør som indirekte konsekvens af Politikens publicering af bogens tekst, bør Forsvaret taget ansvaret på deres kappe. Det var deres uforstand, der skabte jægerkrisen.
@ Henrich R. Jørgensen,
Enig m.h.t. dit sidste synspunkt, men det var Politiken, der komplet unødigt udnyttede “jægerkrisen”. Det havde de slet ikke behøvet , og de havde ikke krænket ytringsfriheden af den grund i mine øjne. For ytringsfriheden hjemler som sagt også muligheden for at holde mund.
Derudover mener jeg faktisk ikke, at den sag, som de idiotiske demonstranter, der mistede livet i forbindelse med Muhammed-krisen, kæmpede for, over hovedet er at sidestille kvalitativt med jægerkorpsets arbejde.
Johannes Aagaard:
“For ytringsfriheden hjemler som sagt også muligheden for at holde mund.”
Bestemt. Og det er ofte den klogeste ytring i de flestet sammenhænge ;-)
Politiken mente vel, at pressefrihed og pressens arbejdsmetoder var ved at blive lagt under pres, pga. Forsvarets “tilføjelser” til det begærede fogedforbud. Fogedforbudet mod selve bogen ville næppe have udløst en sådan automatreaktion.
Selvfølgelig findes der hemmeligheder, og selvfølgelig kan alt ikke publiceres. Forsvarets måde at varetage nationens sikkerhedsinteresser i denne sag er dog beskæmmende debil og umoden, og Forsvaret fortjener at blive udstillet for deres amatøragtige adfærd. Det sidste kan sagtens gøres, uden publicering af bogen.
Nu skal man passe på! Der er jo ytringsfrihed og så er der ytringsfrihed. Der var også ytringsfrihed i USSR, nemlig friheden til at ytre det magthaverne synes var i orden. Hvad retten siger, er jo nok temmelig indlysende, mon ikke den har fået et vink med en vognstang.
Fuldstændig enig, Heinrich R. Jørgensen.
Og gad nu vide, hvorfor Politiken ikke lægger den omhandlede bog ud på nettet til download; det må da være en logisk afledt konklusion ud fra deres principielle betragtninger om hensynet til ytringsfriheden?
Johannes Aagaard:
“hvorfor Politiken ikke lægger den omhandlede bog ud på nettet til download”
Fordi sagsanlægget fra forlaget og forfatteren, ville blive langt, langt større.
Bogen i sig selv er så godt som ligegyldig. Forsvarets forsøg på at benytte domstolene mod pressefrihed og arbejdsfrihed for journalister, kræver prompte respons. Responsen fulgte prompte - hvad responsen bestod af, var i min optik ligegyldigt. Nu valgte avisen det mest nærliggende - nemlig sagens umiddelbare genstand.
Heinrich
“Når ytringsfriheden trues, er det tid til at bruge den. Så enkelt er det”
Kan du virkelig helt uden at lyve påstå, at du siger sandheden, hvergang din kone spørger, om du synes hun ser fed ud i den kjole, eller om hendes bagdel er for stor i de bukser…
hhv. at du ville vælge at sige, til de 15 læderklædte HA’ere, der står lige ved siden af dig, at du synes, at de er ulækre, fede og stinkende grimme samt at Harley’er kun er for svanser ??
Du har naturligvis den fulde ret til at ytre dig i disse tilfælde, men da konsekvenserne rammer en selv, er de færreste dumme nok til at anvende sin fulde ret i disse situationer - heller ikke Tykke Tøger fra Rådhuspladsen.
Min pointe er, at for dig bag din anonymiserede PC i dit eget lune hjem, er en sådan bemærkning jo helt uden omkostninger - i klar modsætning, til de 750 danske mænd og kvinder, der i dette øjeblik reelt kæmper for deres liv og førlighed.
Jeg har nu læst “bogen” og må konstatere, at det er min klare opfattelse, at Forsvaret skulle have stoppet udgivelsen for længe siden, og forlangt en hel del af de meget detaljerede oplysninger fjernet og destrueret.
“Hvis nogen dør som indirekte konsekvens af Politikens publicering af bogens tekst, bør Forsvaret taget ansvaret på deres kappe. Det var deres uforstand, der skabte jægerkrisen.”
Den er for langt ude, Jørgensen.
Hvem havde så lige, der tog ansvaret for dem, der døde pga. JP’s hjernedøde tegnings-provokationer ??
I stedet hylede de fleste op om at AFR skulle have undskyldt overfor et antal ambassadører, samt at det derfor var hans skyld…
Der er en debatør, der nævner et sted , at Politiken “bare har overtrådt ophavsretten”, nen når man “bare” overtræder andres ophavsret STJÆLER man reelt hans råderet til at gøre præcist, hvad han vil med de tanker, der er privat ejendom indtil det er offentliggjort.
At forholdet om overtrædelse af ophavsret ikke ses på med milde øjne, kan ses af, at Seidenfaden jo reelt blev idømt en betinget fængselsdom, dengang han på samme måde stjal Ritts Bjerregårds forlags ophavsret, se fx:
http://www.berlingske.dk/article/20090916/danmark/…
At ytre sig frit behøver ikke at være sandheden…
Peter Pedersen:
“Kan du virkelig helt uden at lyve påstå, at du siger sandheden, hvergang din kone spørger, om du synes hun ser fed ud i den kjole, eller om hendes bagdel er for stor i de bukser…”
Grundlaget for enhver form for meningsfuld og værdig kommunikation, er selvcensur, og en vigtig disciplin er at være omhyggelig med hvilke sandheder man ytrer, og hvordan ;-)
“det er min klare opfattelse, at Forsvaret skulle have stoppet udgivelsen for længe siden, og forlangt en hel del af de meget detaljerede oplysninger fjernet og destrueret.”
Det er meget, meget sørgeligt, at Forsvaret har været så langsomme i optrækket, og har opført sig så kluntet som de har. Jeg nægter ikke, at der kan være tale om, at dele af indholdet ikke bør publiceres.
De fleste af os, har jo indgået aftaler om hemmeligholdelse, og uden disse aftaler, var vi næppe blevet betroet oplysningerne.
Du har ret i, at Tøger Seidenfaden er en vaneforbryder i denne henseende. Det er et bevidst valg fra hans side. Han vil nok anse den kommende straf (og den kommer, naturligvis) som et justitsmord, og et overgreb mod den frie presse. Den opfattelse skal han selvfølgelig have lov til at have.
Apropos min anonymiserede frihed, vil jeg tro, at mine skriblerier på disse sider næppe bliver bemærket. Jeg forventer dog ikke at blive klynget op i nogen lygtepæl, men helt ufarligt er det næppe at stikke snuden så langt frem som jeg gør. Men måske vil beskytte mig, i fald det skulle blive nødvendigt. De ved helt sikkert hvem jeg er, m.v. ;-)
“Den er for langt ude, Jørgensen.”
Det mener jeg ikke. Jeg mener konklusionen er spot on.
Jeg har aldrig galpet med på melodien om, at karikaturkrisen var AFR’s ansvar, fordi han agerede kluntet ved at afvise ambassadørerne, hvilke følgende fik Egyptens kvindelige ambassadør til at blive stiktosset over fornærmelsen. Det var mildest talt et kikset kulturmøde (eller rettere: ikke-møde), og både AFR og ambassadøren burde have ageret meget klogere end de gjorde.
Jeg har heller aldrig hævdet, at Flemming Rose & Co. ligefrem har lig på samvittigheden. Men forstandigt var det ikke.
Jeg påstår heller ikke, at dagens stunt i Politiken, er udtryk for klogskab eller visdom. Der er vist blot tale om en automatreaktion. Forhåbentligt sker der ikke ubodelig skade pga. Politikens “principfaste” respons mod slet skjulte trusler…
* at mine skriblerier på disse sider næppe undgår at bliver bemærket.
Peter Pedersen,
blandt de fire aktører i sagen - forfatteren, forlaget, Forsvaret og Politiken - er der højst én af parterne, der ikke har opført sig dybt uansvarligt og undladt at udvise det Hr. Møller kalder “rettidig omhu”.
Nemlig forlaget. De øvriges har kastet sig ud i en absurd dødedans, som ikke havde behøvet at opstå, blot parterne havde kommunikeret lidt mere forstandigt med hinanden.
Det er jo det rene idioti, at et stykke underholdningslekture kan afstedkomme alvorlige konsekvenser for noget eller noget.
Ytringsfrihed truet?
Næppe, hva?
Forfatteren skal naturligvis have lov til at skrive sig en bog. Udsagn som at generaler ikke skal bestemme hvad vi danskere skal læse er da korrekt, men demonstrerer at man ser på sagen lidt snæversynet. Måske fordi man ikke kender hele sandheden, og det er jo nok her den er begravet.
Hvorfor hører vi ikke om hvordan PET arbejder? Ja, hvorfor tror I? Det vil da umuliggøre deres arbejde for at sikre borgerne indenrigs. Samme med Rathsacks bog. Han var Jæger og derfor efterretningsmand. Tror I andre lande er interesseret i at han lækker oplysninger om hvad de kan og hvordan? Tror I Hr. og fru Danmarks sønner og døtre - jeres familie - nyder godt af, at han fortæller om deres standard fremgangsmåder?
Nej, og det er de hensyn Forsvarschefen bliver nødt til at tage. Alt andet ville være kritisabelt!
Og når eksperter i trafik eller kostvejledning udtaler sig, er Hr. Seidenfaden så også klogere der?
Derfor burde Thøger have ventet, nu han vidste det skulle for en dommer. Han agerede alene for ussel mammons skyld! Usselt!
Hvis forfatteren i den grad har udleveret militære hemmeligheder, er det mærkeligt at militæret ikke benytter den militære strafferet til at retsforfølge ham. I stedet fyrer man ham.
Rigets sikkerhed og fremmede magter er bare røgslør over noget helt andet. Nemmelig generalernes og regeringens lovovertrædelser.
Lad os ikke glemme Vagn Greve.