Skip to Content
Tirsdag 09. februar 2010

København

Kirkeasyl slipper foreløbig for forbud

09:00 | 16. september 2009
Venstre vil ikke forbyde Kirkeasyl ved lov. Det er udelukkende op til domstolene at opløse foreninger, fastslår partiets integrationsordfører nu.

Hverken Kirkeasyl eller Støttekomité for Skjulte Flygtninge skal forbydes ved lov. Det fastslår Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, over for Ritzau.

- Vi i Venstre har ikke tænkt os at forbyde hverken Kirkeasyl eller nogen andre foreninger ved lov. Hvis det skal ske, så gør domstolene det. Der står også i grundloven, at man kun kan opløse en forening ved lov, siger Karsten Lauritzen.

Berlingske Tidende skriver ellers onsdag, at et politisk flertal bestående af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti vil forbyde Kirkeasyl ved lov, fordi foreningens Støttekomité for Skjulte Flygtninge bryder loven ved blandt andet at hjælpe afviste asylsøgere med at skjule sig.

Men Karsten Lauritzen understreger, at politikere ikke kan forbyde foreninger i Danmark. Berlingske Tidende har citeret ham korrekt, fastslår han, men Karsten Lauritzen vil gerne have nuanceret det lidt firkantede billede, han mener, at avisen stiller op.

- Det er jo ikke noget, vi fra politisk side gør. Vi forbyder ikke foreninger inde fra Christiansborg, og vi forbyder ikke foreninger ved lov. Sådan fremstår det jo i øjeblikket, siger integrationsordføreren.

Venstres holdning over for Kirkeasyl har dog ikke ændret sig, siger han.

- Jeg håber ikke, at den kan få lov at eksistere, men vi kan ikke fra politisk side gå ind og lave en lov, der forbyder den. Vi kan kun opfordre til, at politi og andre myndigheder kigger på Kirkeasyl og støttekomitéen, og det har jeg så noteret mig, at det vil man gøre, siger Karsten Lauritzen.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Upåagtet af Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, forsöger at fremstå som om han faktisk forstå det danske retssystem og dermed önsker at påkalde sig andre myndigheder end politiet, så kan alle de påkaldte myndigheder jo undersöge Kirkeasyl med selvsamme ildhu som da de undersögte det danske vesntre-regimes grundlovsbrud, krigsforbrydelser og mforbrydelser mod menneskeheden.

Heinrich R. Jørgensen Abonnent siger:

Der står også i grundloven, at man kun kan opløse en forening ved lov, siger Karsten Lauritzen.”

Han har formodentligt sagt, ved dom og ikke lov. Ritzaus skrivekarle er ualmindeligt sjuskede…

Her er iøvrigt Grundlovens § 78. Stk. 2 handler om, at foreninger der søger at virke ved vold e.lign., kan opløses ved dom. Har den påtænkte foreningen til indsamling af midler til at skjule flygtninge, tænkt sig at praktisere vold?

Her er teksten:

§ 78
Stk. 1.
Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.
Stk. 2.
Foreninger, der virker eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkene, bliver at opløse ved dom.
Stk. 3.
Ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning.
Stk. 4.
Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol.
Stk. 5.
Opløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved lov.

Ethvert medlem af folketinget afgiver en højtidelig erklæring om at ville holde grundloven.

Ved en eventuel grundlovsrevision burde man indføje:

ethvert medlem af folketinget har pligt til at sætte sig grundigt ind i grundloven, hvorefter de skriver under på, at de har læst, forstået og vil overholde denne.”

I §78 stk. 2 er det tydeligt specificeret, at der skal være tale om VOLD, anstiftelse af VOLD, eller VOLDS lignende strafbar påvirkning af andre - der står ikke noget om indsamlinger…

Når man ikke engang kan forbyde Hells Angels via grundloven, hvordan i alverden kommer man så på den tanke at forbyde en forening der samler penge ind til nødlidende mennesker?

Skal de ikke snart slutte deres alt for lange sommerferie i folketinget, så befolkningen kan få noget arbejdsro.

Heinrich R. Jørgensen Abonnent siger:

Niels Mosbak:
“Ved en eventuel grundlovsrevision burde man indføje:”

Tak for tekstforslag.

Jeg synes, at magtens tredje ben, domstolene, skulle nedsætte et eksaminationsudvalg, der kan drage land og rige rundt, for at eksaminere befolkningen i, om de har fattet det mest basale om forfatningen og statens indretning. Som forberedelse til denne eksamen, burde grundskolerne, gymnasierne og evt. aftenskolerne træde til med pædagogisk indføring i disse emner, der netop definerer Danmark som nation og civilisation.

Efter endt eksamen, kunne de der består, udstyres med stemmeret og dermed også være opstillingsberettigede til offentlige tillidshverv af enhver art.

At store dele af vælgerskaren heller ikke ved noget om Grundloven, eller ret meget andet, er det grundlæggende problem. Hvis befolkningen var oplyst, og valgsystemet var således indrettet at det ikke favoriserede lystløgnere og demagoger, ville der næppe bliver valgt ret mange personer til Folketinget, som hverken havde basal viden eller demokratisk sindelag på plads.

Mig bekendt viste det sig for nogle år siden ugørligt at forbyde rockerbanderne, selvom man formodentlig ville have en del lettere ved at bevise, at netop HA og andre virker ved vold eller trusler om vold, end ved at bevise at Kirkeasyl gør…

Så hvor Karsten Lauritzen vil finde sager der skulle bevise at Kirkeasyl kan forbydes som organisation, det må guderne (eller måske DF’s sorte fætre?) vide…

Mvh.
 MM