Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Washington

Skat på sodavand for at bekæmpe fedme

Publiceret: 03:30, 17. september 2009
Sundhedseksperter i USA's foreslår øgede afgifter på sodavand og andre søde drikke for et bekæmpe fedme og skaffe penge til offentlig sygesikring.

Sæt afgifter på sodavand og andre søde drikke for at bekæmpe fedme og skaffe penge til at finansiere en offentlig sygesikring. Det foreslår en gruppe amerikanske sundhedseksperter og politikere.

Eksperterne foreslår, at der lægges en afgift på en procent for hver ounce (28,3 gram) sødestof, der er tilsat en drik. Forslaget præsenteres i tidsskriftet New England Journal of Medicine.

De henviser til, at skat og afgifter på tobaksvarer længe har været anvendt både på lokal og på national plan for at skaffe indtægter til det offentlige og for at mindske forbruget af tobak. Det samme kan gøres i forhold til drikke med et stort kalorieindhold, mener eksperterne.

- Afgifter på søde drikke kan være med til at bekæmpe fedmeepidemien og bør indføres generelt, skriver eksperterne.

De venter, at sodavandsafgiften vil føre til et fald på 10 procent i forbruget af søde drikke.

En kongresudvalg anslog i december sidste år, at en afgift på cirka 15 øre på en dåse sodavand vil give cirka 10 milliarder dollar (50 milliarder kroner) i skatteindtægter om året.

/ritzau/Reuters

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Øhmee, hva’ mæ og gøre det strafbart at drikke sodavanner, og med en strafferamme på skal vi sige 500-1.000 Kr. per vand.

Middel der virker HVER gang !

Det er første gang jeg er kommet i mål før en-eller-anden konservativ bagstræber ;-)

Heinrich R. Jørgensen Abonnent siger:

Per Jongberg:
“Det er første gang jeg er kommet i mål før en-eller-anden konservativ bagstræber ;-)”

Ja, men du glemte det vigtigste, Per. Øvelsen går ud på, at du skal tjekke om det er Grundlovsstridigt før du kommer med et tåbeligt forslag. Det giver kun point, hvis det er Grundlovsstridigt.

Et andet vigtigt element er, at når en eller anden kloge-åge der er bekendt med alfabetet om hvad dette kan bruges til i praksis, skal man som politiker være i stand til med stoisk ro, at påtage sig rollen som måbende får, og sige noget forblommet sludder om, at det havde man da lige fået glemt i skyndingen, eller at man lige siden grundskolen har troet det ikke var nødvendigt at læse teksten, da nogle andre (som man kunne skrive af fra) nok havde gjort det.

Du bliver aldrig politiker med pøbeltække, hvis du ikke lærer hvordan du troværdigt simulerer at være funktionel analfabet, Per ;-)

Heinrich R. Jørgensen Abonnent siger:

* og hvad dette kan bruges til

Der er noget ekstremt hyklerisk ved tobaksafgifter , sukkerafgifter o s v.

Det , man reelt siger ,er, at hvis du vil foretage dig noget farligt og usundt, så er det helt 100% OK forudsat vi får nogle penge af dig hver gang du gør det “usunde / farlige”., som du måske kan dø af - du må gerne dø af at ryge , bare vi andre får penge ved samme lejlighed?

Hvis vi er rigtig grove, så anlægger vi idag reelt næsten følgende linje : Vi er glade for at du ryger rigtig meget, for så tjener vi andre en masse penge, og du dør inden du når pensionsalderen, og derved sparer vi et millionbeløb ( udgifter til mange års pension, plejehjem o s v). ?

Altså - drop disse afgifter. Hvis det er farligt, så skal der et forbud på bordet - man kan anstændigvis ikke gøre farlige forbrugsvaner til en indtægtskilde.