København
Flere soldater får erstatning for traumer
Én ud af 100 danske soldater, der kommer hjem fra en mission, får så svære psykiske mén, at de må holde op med at arbejde eller leve med angst.
Langt flere danske soldater får så alvorlige psykiske men, at de får udbetalt erstatning fra Arbejdsskadestyrelsen.
Sidste år fik 22 soldater anerkendt psykiske sygdomme som en arbejdsskade, mens kun én soldat for eksempel blev tildelt en psykisk arbejdsskadeerstatning i år 2000, skriver Jydske Vestkysten.
I runde tal svarer det til, at én ud af hver hundrede soldater, der nu kommer hjem fra en international mission, får så svære psykiske mén, at de må holde op med at arbejde, må skifte branche eller leve med angst eller voldsomme oplevelser på nethinden.
Michael Jensen, der er forbundssekretær i Hærens Konstabel- og Korporalforening, peger på, at forsvarets psykologberedskab i dag er langt bedre end tidligere, hvor det groft sagt var ikke eksisterede.
Alligevel tror han, at der fremover vil være mindst lige så mange soldater, der får erstatning.
- Jeg tror desværre ikke, der bliver færre, for den type missioner, vi er ude på i dag, er hårdere, siger Michael Jensen til Jydske Vestkysten.
Han peger desuden på, at det er mindre tabulagt at tale om psykiske arbejdsskader i dag.
Merete Roos, faglig chef i Arbejdsskadestyrelsen, er enig:
- Det kan være en del af forklaringen, at det er mere anerkendt hos de tilskadekomne, og man måske går videre med end sag i modsætning til, hvad man måske ville have gjort før, siger hun.
/ritzau/
Kommentarer
.”Én ud af 100 danske soldater, der kommer hjem fra en mission, får så svære psykiske mén, at de må holde op med at arbejde eller leve med angst.”
Vi kan næsten dagligt læse telegrammer fra eksempelvis Ritzau, der fortæller, at nu er danske soldater i Afghanistan atter engang sluppet uskadte fra en livsfarlig episode, og at soldaterne kun har fået knubs og småskrammer.
Telegrammerne ”glemmer” helt konsekvent at nævne, at de voldsomme oplevelser betyder, at mange af soldaterne på længere sigt sandsynligvis vil udvikle post traumatisk stress syndrom eller andre svære psykiske mén.
En ud af hundrede - ja, men vent bare en halv snes år, så skal i bare se - det amerikanske militær regner med mellem 20 og 30 procent vil udvikle PTSD inden for en årrække…
Du skamrider den hest, Mosbak.
Du ved lige så godt som jeg, at PTSD i den sammenhæng dækker over alt fra lidt tynd mave over et månedligt mareridt til reel sindsygdom.
En procent med decideret nedsat erhvervsevne passer med alle andre studier af fænomenet.
Niels Mosbak:
.”En ud af hundrede - ja, men vent bare en halv snes år, så skal i bare se - det amerikanske militær regner med mellem 20 og 30 procent vil udvikle PTSD inden for en årrække…”
Politikernes tidshorisont rækker i reglen kun frem til næste valg, og det er sandsynligvis forklaringen på at de ansvarlige politikere efter alt at dømme er bedøvende ligeglad med at et meget stort antal danske soldater, der er udstationeret i Afghanistan vil blive invaliderede og få alvorlige psykiske mén.
Som Mosbak gør opmærksom på, tager det ofte lang tid før symptomerne og sygdommen bryder frem, og det betyder i dette tilfælde, at flertallet af de nuværende politikere vil være gået på pension når det for alvor går op for offentligheden, hvor mange personer det egentlig drejer sig om, vil.
Politikernespekulerer simpelthen meget kynisk i, at det vil tage en god rum tid før vi ved hvor mange af de danske soldater der vil udvikle PTSD.
Endnu engang afslører Kim Vibe, at han ikke aner hvad han taler om -
http://www.ajph.org/cgi/content/abstract/99/9/1651
Næh, det er dig, der sammenligner pærer og bananer.
Amerikanske soldater opholder sig dobbelt så lang tid i krigsområdet som danske. Det giver en dobbelt så høj eksponering.
Derudover dækker diagnosen PTSD stadig over alle psykiske eftervirkninger, der i 90 procent af tilfældene er uden væsentlig betydning.
Kim Vibe
Enhver eksponering ud over 4 måneder, øger risikoen -
PTSD dækker ikke over alle eftervirkninger men er nøje beskrevet APA’s diagnoseliste DSM III - international liste over diagnoser.
“der i 90 procent af tilfældene er uden væsentlig betydning.”
for alle andre end de ramte, og deres familie, og efterfølgende det sociale system i Danmark.
Det er da en start.
Det kan fand’me ikke väre rart at skulle myrde kvinder, börn og geder og andre medmennesker i gader og sträder for erhvervsivets interesser.
Stakkels mennesker…
Måske bliver det sådan at alle soldater kan få traumehjälp.
Mosbak,
Vi har nu deltaget i konflikter af varierende grad siden 1956, og vi er aldrig nået over 15 procent iberegnet dem med dårlig mave. Det giver dog trods alt over 50 års erfaring at bygge på.
Vi når aldrig op på det niveau, du taler om. 1 procent med alvorlige eftervirkninger, er det reelle tal. Alle danske rapporter viser det, og nu er det jo vores og ikke amerikanske soldater, det handler om.
Kim Vibe
Vi må jo nok erkende, at karakteren af vores “fredbevarende” missioner er ændret, således at vi i dag reelt fører krig mod den afghanske civilbefolkning.
Vores 50-årige erfaringsgrundlag kan ikke tages som udgangspunkt, netop fordi situationen i Problemistan bl.a. har betydet langt flere tab af egne styrker.
Ændringen indtrådte i Bosnien, hvor vi gik fra at være “fredbevarende” - til “fredsskabende” d.v.s. direkte kampindsats.
Din tilgang til emnet “dem med dårlig mave” - tyder på en vis “macho” attitude - at dem der lider af PTSD nok bare er feje - du bør nok spørge dig selv, om den soldat der angreb politiet med en sabel, og efterfølgende blev skudt og dræbt også bare var fej - eller om der var blevet taget nok hånd om ham fra systemets side?
Man kan ikke sammenligne med tidligere erfaringer fordi krigene i Afghanistan og Irak(heldigvis) er første gang vi oplever, at danske soldater optræder som en brutal besættelsesmagt i en blodig guerillakrig udkæmpet blandt civilibefolkningen.
Politikerne spekulerer kynisk i at regningen i form af stribevis af tilfælde af PTSD først bliver udskrevet, når krigen forlængst er forbi. og de ansvarlige politikere forlængst er gået på pension.
I den forbindelse er det beskæmmende at se, hvordan befalingsmændene i forsvaret tænker mere på deres egne karriere, end på de folk de har ansvar for. Når officererne åbner munden er det jo kun for at forsøge at latterliggøre og bagatellisere diagnosen PTSD.
Officererne går forrest i at reproducere en macho-kultur der på længere sigt vil skabe et meget stort antal krigsveteraner, der er psykisk invaliderede på livstid. Officererne bærer et meget stort ansvar.
Niels,
I Congo ryddede vi ellers godt op i 60’erne, og Cypern var heller ikke nogen feriekoloni i de første fem år, men det er klart, at hver mission har sine egne problemer.
Ham med sablen var Skizofren. Lad være med at betegne alle sindsygdomme som krigsskader.
Dårlig mave er en af de mange, mange små uskadelige psykosomatiske eftervirkninger. Disse eftervirkninger bliver også registrerede og figurerer derfor i statistikkerne.
Jeg bagatelliserer ikke PTSD. Det er invaliderende i en procent af tilfældende, og en katastrofe, for de, der bliver ramt i så alvorlig grad. Det er dog heldigvis de færreste.
I puster det derimod op til noget, det ikke er.
Her er de konkrete tal fra de sidste 12 år som vel at mærke dækker alle psykiske eftervirkninger:
Ca. 14800 har besvaret spørgeskemaet for holdudsendte, hvilket svarer til en svarprocent på 70%. 1150 personer har en kritisk score, hvilket svarer til gennemsnitlig 7,8%. For de seneste hold udsendt til Irak og Afghanistan ligger tallet på gennemsnitlig 11-12%.
Tal fra seneste opgørelse i JUL 2008 viser: IRAK 9 ligger på 15,5%. RC(S)ISAF 3 ligger på 12% og KFOR 16 ligger på 6%.
Naturligvis er det bare et spørgsmål om tal og procenter i Kim Vibes hoved. Rigtige mennesker tæller ikke, og deres lidelser forsøges reduceret til ”kun” noget med ”dårlig mave”, og altså ikke noget at pibe over, forstås.
Er der overhovedet et menneske med følelser for andre mennesker bag navnet?
Inger,
når man målet noget, plejer man altså at bruge tal ;-)
De oplyste tal er faktisk meget interessante, da de formodentligt kan benyttes til sammenligninger, påvise tendenser og meget andet.
Statistik anvendt ordentligt, kan faktisk bruges til andet end løgn og manipulation.
Når hele diskussionen drejer sig om, hvorvidt det er en procent eller 30, der bliver invaliderede, er tal ret afgørende i den forbindelse.
Jeg kan desværre ikke find spørgeskemaet på nettet, men da jeg selv har taget det, ved jeg at mindre alvorlige tilfælde også ryger med i statistikken.
Heinrich R. Jørgensen:
.”Statistik anvendt ordentligt, kan faktisk bruges til andet end løgn og manipulation.”
Det er da vist undtagelsen der bekræfter reglen. Min gamle latinlærer lærte os at gradbøje adjektivet “løgn” på følgende måde:
1. Statistik – 2. Løgn - 3. Infam løgn
Når man forsøger at konstruere statistikker, der skal ”dokumentere” at en stor andel af soldaterne ikke bliver skingrende hamrende vanvittige at være i krig, bevæger vi os ud i det felt, hvor typer som Bjørn Lomborg er de sande eksperter…
Per Thomsen:
“1. Statistik – 2. Løgn - 3. Infam løgn”
Vist ikke i den rækkefølge ;-)
Det er osse længe siden, Heinrich…
så kørte det vist helt af sporet……..
Ja, krigen i Afghanistan er kørt af sporet for lang tid siden, og vi har en tikkende bombe i blandt os, der består af et stort antal afghanistanveteraner, der langsomt men sikkert er ved at udvikle PTSD…
Per Thomsen:
“Det er da vist undtagelsen der bekræfter reglen.”
Statistik handler altid om præmisser og at udlede konklusioner, som der så godt som aldrig er belæg for. En statistik kan i heldigste fald udtrykke, at der er en sammenhænge mellem fænomener (eller lige så ofte: at der ikke er), men kan aldrig sige noget om årsag og virkning, endsige komme med nogle forklaringer på de eventuelle sammenhænge.
Det talmateriale Kim her omtaler, lyder dog umiddelbart til at det kan bruges til at sandsynliggøre nogle sammenhænge. Måske om missionernes farlighed, stressniveauet under missionerne, udsendelsesperiodernes varighed, hyppigheden af udsendelser, og mange andre vinkler.
Statistik er ikke kun fup og fiduser. Det kan godt bruges til at forsøge at erkende nogle mulige sammenhænge, tendenser m.v., og kan derfor være et godt redskab for forskere o.a.
Men når nogen påstår, at statistikker har påvist noget som helst, skal man bestemt erinde din latinlærers dybe erkendelse - at nogen er i gang med at plante en løgn i ens hovede, med påstand om at der skulle være videnskabeligt e.a. belæg for det. Det er hinsides det infame…
Kim Vibe:
“så kørte det vist helt af sporet……..”
Beklager, Kim, men der var lige et par tal-bannere, der bad om at blive pelset ;-)
Heinrich R. Jørgensen:
.”Statistik er ikke kun fup og fiduser.”
Det har jeg heller ikke påstået. Det kræver imidlertid samme høje moralske integritet at udarbejde statistik, som det kræves når man sælger elastik i metermål.
Troværdigheden er alt afgørende, og hvis det er noget forsvaret ikke har, så er det lige netop troværdighed. Den sidste rest røg i forrige uge, da man åbenlyst forsøgte at indføre censur på det danske bogmarked.
Militæret tal er lige så troværdige som Bjørn Lomborgs, og de der påstår andet er enten aflønnet af forsvaret eller rørende naive…
Mmh, det er nok en konspiration.
Ja det er naturligvis fri fantasi og konspiration at påstå at forsvaret forsøger at knægte ytringsfriheden og at forsvarets oplysninger om krigen i Afghanistan generelt har en meget lav troværdighed.
Jamen, så må jeg være rørende naiv.
Men blot fordi tallene i sig selv virker troværdige, er det ikke sikkert at de konklusioner der påstås at kunne drages, har det mindste med talmaterialet eller virkeligheden at gøre.
Det er det rene sølvpapirshat.
Men det lykkedes dig da at få afsporet diskussionen, hvilket synes at være dit hovedformål med at skrive, Thomsen.
På hat med major Vibe…
Per Thomsen:
.”Men det lykkedes dig da at få afsporet diskussionen, hvilket synes at være dit hovedformål med at skrive, Thomsen.”
Næ, jeg forsøger at sætte fokus på den propagandakrig militæret fører i de danske medier, og det bryder du sig af gode grunde ikke om.
De personer der forsøger at saboterer debatten kan man kende på, at de konsekvent sender bunkevis af intetsigende kommentarer der fylder en enkelt linje, for altid at få det sidste ord…