New York
Tænketank: Klimaforhandlinger er låst fast
Chefen for den grønne tænketank Concito mener, at forhandlingerne om en global klimaaftale er fastlåst. Dagens meldinger rykker ikke ved det store billede.
Det er ved at se sort ud for en ambitiøs klimaaftale på FN’s topmøde i København til december.
På tirsdagens topmøde i New York var der ingen banebrydende klimameldinger at skrive hjem om, og det bekymrer chefen for den grønne tænketank Concito, Martin Lidegaard.
- Man sidder fast og er ikke kommet videre. Og man kan sige, at uret nu begynder at tikke rigtig hurtigt. Hvis ikke, der kan ske nogle store ryk nu, så er det altså svært at se, hvornår det skulle ske. Man kan ikke udelukke, at man kan opnå en aftale i København, men det ser stadigt sværere ud at opnå en aftale, der bare tilnærmelsesvis nærmer sig det, der er de videnskabelige anbefalinger, siger han.
USA’s præsident, Barack Obama, slog fast, at verden må handle nu og stå sammen om at bremse den globale opvarmning, men der var ingen konkrete, fremadrettede løfter, vurderer Concito-chefen.
- Obamas tale var som altid utrolig flot retorisk, men desværre var der ikke meget nyt under solen rent indholdsmæssigt. Jeg synes, vi hørte en præsident, hvor man ikke kan være i tvivl om, at han i øjeblikket er bundet på hænder og fødder, fordi hans klimalov sidder fast i kongressen, siger Martin Lidegaard.
Og det gør ikke opgaven mindre udfordrende for den danske regering, som håber på en aftale i København til december.
- Lars Løkke Rasmussen er desværre ikke kommet meget videre. Derfor vil han, når han går i seng i aften, have en lige så svær opgave foran sig, som da han vågnede i morges. Og det siger ikke så lidt, siger Lidegaard.
/ritzau/
Kommentarer
Tja, der kommer nok ikke andet i hverken NY eller Kbh. en flotte skåltaler. Vi kender nok alle klimaets problem, men ingen tør sige det. Man skal jo være politisk korrekt.
Problemet er enkelt. Man skal gribe om ondets rod, som er overbefolkning. Skal klimaet forbedres, så skal overbefolkningen stoppes. endnu har kun Kina turdet forsøge løsning på det problem, hvilket vi i vesten kritiserede kineserne meget for.
Måske skal vi rette øjnene mod den nye og måske største stormagt. Kinas indflydelse, i de forskellige verdensdele, er nu større end USA og EUs tilsammen. Det er nu Kina og Indien, som skal tale venligt med Afrika og andre massebørnsproducerende lande om befolkningsproblemet. Den hvide mand gider de jo ikke høre på. Os som, de mener, har udnyttet dem i århundrede, hvilket har gjort dem stærke i offerrollen. Kina er ikke så sart. Man er vant til at styre sit land.