Skip to Content
Søndag 27. maj 2012

Wellington

Kraftigt jordskælv ud for Samoa

Publiceret: 20:55, 29. september 2009
Undersøisk jordskælv ved Samoa-øerne udløser tsunamiadvarsel i store dele af stillehavsområdet.

Et område ud for stillehavsnationen Samoa blev onsdag ramt af et jordskælv af styrken 7,9 på den åbne richterskala. Det oplyser USA’s geologiske undersøgelser.

Skælvet ramte et område 85 km under havets overflade. Skælvet var kraftigt nok til, at Tsunamiadvarselscentret for Stillehavsområdet udsendte en tsunamiadvarsel.

Advarslen gælder for Fiji, New Zealand og Tonga, Samoa, Niue-øerne, Wallis- og Futuna-øerne, Tokelau-atollerne, Cook-øerne, Tuvalu, Kiribati, Kermadec-øerne, Baker- og Howland-øerne, Jarvis-øerne, Fransk Polynesien og Palmyra-øerne.

Også Vanuatu, Nauru, Marshall-øerne, Solomon-øerne, Ny Kaledonien, Kosrae-øerne, Papua Ny Guinea, Hawaii, Pohnpei i Mikronesien, Wake-øerne samt Pitcairn- og Midway-øerne er omfattet af advarslen.

/ritzau/AFP

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her