Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Århus

Klimaet taber til culottestegen

Publiceret: 22:59, 30. september 2009
Forbrugerne vil med deres madvalg gerne gøre en forskel for klimaet og betale for det. Men det må ikke koste på forbruget af bøffer, der ellers virkelig batter.

De danske forbrugere er klar til at give det gispende klima en hjælpende hånd, som også koster, når de står ved køledisken og vælger mad.

Det viser en ny undersøgelse fra Forbrugerrådet og Etisk Råd, som offentliggøres torsdag.

Fire ud af fem forbrugere ved ikke meget om, hvordan fødevarerne påvirker klimaet, viser undersøgelsen fra Forbrugerrådets Forbrugerpanel. Men de vil godt bruge flere penge på at ændre adfærd hjemme ved gryderne, hvis det hjælper mod oversvømmelser og ekstremt vejr.

62 procent er i nogen grad og 26 procent helt sikkert villige til at øge udgifterne til mad, fremgår det.

Over halvdelen af forbrugerne vil også overveje at ændre madvaner for at mindske påvirkningen af klimaet. Hver fjerde forbruger vil endda helt sikkert ændre madvaner.

Men her kommer så det berømt paradoks ind i undersøgelsen. For forbrugerne er nemlig udmærket klar over, at kød mere end nogen anden fødevare påvirker udledningen af drivhusgasser i negativ retning. Men de færreste skærer af den grund ned på kødspisningen. Og det er suverænt det klimatiltag blandt forbrugerne, som de prioriterer lavest sammenlignet med at aflevere til genbrug, handle lokalt eller købe energivenlige køleskabe.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her