Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

København

Stjerneparade i Operaen

Publiceret: 18:28, 1. oktober 2009
Kendisserne gnubbede albuer i foyeren til Operaen i København, inden IOC-mødet begyndte torsdag aften.

Dronning Margrethe, det spanske kongepar, fodboldikonet Pelé og ikke mindst den amerikanske præsidentfrue, Michelle Obama, var blandt de mange gæster, som åbnede IOC-topmødet.

Operaen i København dannede torsdag aften rammerne om mødet, der markerer slutspurten op til fredagens afgørelse af, hvor OL skal holdes i 2016. Kendisserne stod tætpakket. Ministre, sportsstjerner, kongelige og også den amerikanske talkshow-vært Oprah Winfrey. Hun blev igen og igen fotograferet med en lang række af de øvrige gæster, der ville have et minde om den store aften.

Mødet gik i gang, da Michelle Obama ankom som den sidste kort efter klokken 19. Præsidentfruen var iført en guldkjole.

Rio, Madrid, Tokyo og Chicago kæmper om at blive værtsby for OL.

Fredag ankommer den absolutte superstjerne for at støtte Chicago. Den amerikanske præsident Barack Obama lander omkring klokken syv og bliver i København i ganske få timer.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

.”Stjerneparade i Operaen”

Stjerneparade mig her og stjerneparade mig der.

Hvad er det for en forkølet stejneparade, hvor de to parlamentariske tsuperstjerner Søren Gade og Bendt Bendtsen er fraværende, fordi de er på en fælles jagttur?

Jeg tror dog at der er håb om verdensfred! Lige nu keder vi verden ihjel… halvdelen af salen er faldet i søvn! Succes! ;o)

Ja, det er godt nok en kedsommelig affære, Charlotte Harder. Jeg er alvorlig bekymret for, om ikke de fine gæster fra udlandet vil opfatte det som en slags raffineret statsterror fra danskerne side.

Velkommen til kolonihavehuset!

Lige præcis Per ;o)