København
Overreaktion at rive kommandoen ned
Politikerne er ude i en overreaktion, når de vil rive hele Forsvarskommandoen ned med henvisning til udbredt råddenskab i forsvarstoppen. Det mener forsker.
Riv Forsvarskommandoen ned, fjern deres hovedsæde, og flyt dem ind i forsvarsministeriet. Det vil få bugt med råddenskab, løgn og spin i forsvarstoppen, mener De Radikale og SF. Men politikerne er ude i en overreaktion.
Sagen er endnu langt fra oplyst, og det er for tidligt at tale om udbredt råddenskab i Forsvarskommandoen, siger Peter Viggo Jakobsen, forsvarsekspert og lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.
- Set ud fra det vi ved på nuværende tidspunkt, er der tale om en eller to mand i Forsvarskommandoen, der har leget julelege og fabrikeret deres egne beviser. Det vil man aldrig kunne gardere sig imod, uanset om man slår organisationerne sammen, så jeg synes, det er en overreaktion. Og jeg har svært ved at se, at det er udtryk for råddenskab og en kultur, der gennemsyrer hele Forsvarskommandoen. Det er altså første gang, de laver noget, der bare minder om det her, siger Peter Viggo Jakobsen.
Han peger samtidig på, at det er de samme partier, som tidligere har kæmpet for at få nedlagt Forsvarskommandoens hovedsæde, der nu melder sig på banen igen.
I forbindelse med forhandlinger om forsvarsforlig i 2004 foreslog Socialdemokraterne og De Radikale således også den såkaldte pentagonmodel, opkaldt efter det amerikanske forsvarsministerium.
- Man kan godt overveje at lave strukturen om for at få en bedre kommunikation mellem departementet og kommandoen. Kommunikationen har været et problem i flere omgange. Men her er der tale om nogle partier, der bruger jægersagen til at trække en gammel mærkesag frem. Det er udtryk for, at de ikke har helt så stor tiltro til militæret, og de gerne vil være sikre på, at militæret er underlagt politisk eller demokratisk kontrol, siger Peter Viggo Jakobsen.
/ritzau/
Kommentarer
Det vil måske vise sig, at “liget” ligger i ministeriet, så hold lige hesten et øjeblik.
Hvem definerer ”det onde”? Hvor begynder det? Hvem kan vi stole på? Hvad drejer det sig om?
PET-kommissionen blev nedsat for at afdække omfanget af spionage og illegitim registrering af lovlige politiske modstandere på venstrefløjen under den kolde krig. Ansvaret blev ikke placeret, fordi Poul Nyrup Rasmussen og de andre politiske grupper, der havde siddet på magten op gennem den kolde krig, var dybt involveret i denne form for lyssky forfølgelse af og magtmisbrug over for deres politiske modstandere.
Udadtil, dvs. over for vælgerne, havde de forskellige regeringsbærende i perioden hævdet, at denne form for forfølgelse og stigmatisering af lovlige politiske modstandere ikke havde fundet sted, men da det i slut-90erne ikke længere kunne skjules, så lavede man en pseudoundersøgelse til den nette pris af 80 millioner kr., som omhyggeligt anbragte ansvaret for hele miseren på en lap papir, et notat, fra den 14 september 1968, som ingen længere stod til ansvar for. Notatet lovliggjorde den praksis, som stod i skærende kontrast til alt, hvad den officielle politik havde gået ud på.
Notatet kunne bruges som symbol på en akt, skabt i det politiske system, der, når alt kommer til alt, er det eneste, der kunne have lovliggjort PET´s praksis, hvilket måtte gøres, for ikke at hænge denne efterretningstjeneste ud, og uanset hvor lidt det den havde gjort, var noget man kunne stå inde for over for offentligheden.
Skotterne har stået piv åbne mellem det politiske system og efterretningstjenesterne alle dage. Efterretningerne er fosset ud og ind imellem socialdemokrater, venstrefolk, konservative og radikale, lige som Bent Jensen, fagforeninger og andre har kunnet hente og bringe fortrolige oplysninger ud og ind i skøn forening mellem disses selvretfærdige kamp mod det onde.
Forsvarets efterretningstjenestes (FE) måde at forvalte efterretningerne på omkring indledningen til den sidste oliekrig i Irak, er et andet eksempel, der beviser, hvordan skotterne aldrig har været lukket mellem politikere og efterretningstjenesterne, og hvordan de uhellige alliancer selektivt har indhentet og fordelt sin viden ud fra en dagsorden, der ikke tåler dagens lys.
Folket skulle ikke vide, hvad man i FE mente om trusselssituationen i mellemøsten op til krigen. Frank Grevil kom i spjældet fordi han afslørede det alligevel, at statsminister Anders Fogh Rasmussen talte mod bedrevidende, når han sagde, at han vidste, at Saddam havde masseødelæggelsesvåben. FE´s rapporter sagde noget helt andet. Løgnen blev bevidst brugt som dække over at gå efter olien. Men Anders Fogh og de andre allierede fik ikke olie på fingrene, men blod til op over ørerne. Krigen var og er en humanitær katastrofe. Økonomisk blev den også en katastrofe for USA i første omgang, og den er en af hovedårsagerne til den globale finansielle krise, som har ramt hele den industrialiserede verden i anden omgang.
De uhellige alliancer mellem det politiske system, efterretningstjenesterne, militæret, de kommercielle medier, kapitalinteresserne er mangfoldige. Den italesatte virkelighed svarer ikke til en skid. Forsvarskommandoens slet skjulte forsøg på at sandsynliggøre at nogle i de arabisktalende lande var ude efter indholdet i jægerbogen med sin kreation af og plantning af en falsk oversættelse er så afslørende for hovmodet, så det skriger til himlen. Alligevel glimrer forargelsen ved sit fravær i de kommercielle medier. Man beskæftiger sig næsten kun med ligegyldige detaljer og personfnidder.
Vi har ikke en chance for at komme til bunds i noget som helst. Forsvarskommandoen er et lille bitte hjørne af en stor uigennemskuelig og grim enhed, hvor partikulære og illegitime interesser perverterer alle de højtbesungne demokratiske idealer om offentlighed i forvaltningen, lighed for loven, tredeling af magten m. m.
Det er ufatteligt grimt, det der sker. Og medierne fortaber sig bare i ligegyldige detaljer. Fordi de er dybt involveret i svineriet.
De radikale er også i den grad del af elendigheden. De står i lort til op over halsen lige som så mange andre. Og så tror jeg man kan sige om SF, at hvis de nogen sinde skulle blive stuerene, dvs. blive anset for at være duelige til at indtræde i en regering af de andre gamle kræfter, ja så ville det være udtryk for, at de var blevet del af svineriet.