Samtidig med at regeringen lægger op til en historisk sænkning af den kriminelle lavalder til 14 år fra de nuværende 15, faldt antallet af mistænkte 14-årige sidste år med knap 18 procent i forhold til 2007.
Det viser Justitsministeriets egne tal.
Alligevel mener regeringen, at det er nødvendigt at sænke den kriminelle lavalder.
- Unge på 14 år begår cirka dobbelt så meget kriminalitet som 13-årige, lige sådan knap. Det er det knæk, vi kan se, siger justitsminister Brian Mikkelsen (K).
Han henviser til, at der i 2008 blev “sigtet” 2980 børn på 14 år, mens det samme var tilfældet for 1563 13-årige.
Ifølge Justitsministeriets egne tal er der dog ikke noget, der tyder på, at børns kriminelle handlinger eksploderer, når de fylder 14. 13-årige børn står eksempelvis for mere end dobbelt så meget kriminalitet som 12-årige, mens de 12-årige begår næsten tre gange så meget kriminalitet som 11-årige.
Overordnet er politiets “sigtelser” mod børn og unge også faldende.
Justitsministeriets tal viser, at antallet af mistænkte unge i alderen 10-16 i alt er faldet med knap 15 procent fra 2007 til 2008, eller med 2723 børn og unge til 16.084 i 2008.
/ritzau/
Kommentarer
At sænke den kriminelle lavalder er vanvid og hjælper intet.
De borgerlige tror der er stemmer at hente.
Hvornår har straf hjulpet på noget som helst?
… og hvad rager fakta en stor ånd som Brian Mikkelsen, - det drejer sig jo ikke om hverken at hjælpe de unge eller at begrænse kriminaliteten, men derimod om at score stemmer og holde DF glade og tilfredse.
lettere ironisk, sarkastisk og bidende…
jamen, så lad os da sænke den kriminelle lavalder til 10 or eller 11 år eller 12 år; så kan de lære det.
Sådan en tur i spjældet for at stjålet en pose tyggegummi skal nok virke afskrækkende på dem…
ok, det blev mere sarkasme-sprøg-agtigt…
Men et eller andet sted er det jo sådan logikken må køre inde i VOK…kens hoveder…
Mere alvorligt og seriøst….hvad f….. har gang i?
Langsomt, ganske langsomt er DK som stat, nation og folk ved at blive forført af DF’s højre-nationale og nation-konservative flimmer - et ridt som kun kan ende skidt – og et sted: tilbage til 1950ernes….opdragelses-anstalter for unge mænd og kvinder….
Torben Munk Nielsen:
“De borgerlige tror der er stemmer at hente. ”
Som det dokumenteres i dagens Informations anden artikel om emnet: “Hullede argumenter for lavere kriminel lavalder” (http://www.information.dk/206440) så går kun 1 ud af 10 danskere ind for lavere kriminel lavalder, så det er næppe stemmefiskeri (bortset fra DF, hos hvis vælgere forslaget sandsynligvis falder i god jord).
Der skal snarere tænkes på forsvarsministetaburet og studehandel i denne forbindelse.