En kritisk dokumentarfilm om Danmark bliver nu gennemgået minutiøst af embedsmænd i Udenrigsministeriet. Det er den arabiske verdens mest sete tv-station. Al-Jazeera, som har vist filmen, der angiveligt viser Danmark som et ret racistisk land.
Udenrigsministeriets ambassadør for public diplomacy Klavs A. Holm vil, kort efter udsendelsen blev sendt torsdag aften, ikke gå i detaljer med indholdet af dokumentaren.
- Nu er vi i gang med at analysere filmen, og så må vi se, om den giver anledning til reaktioner ude i verden. Der får vi så i givet fald meldinger om fra vores ambassade rundt om i verden, siger Klavs A. Holm.
Han regner med, at ministeriets embedsmænd vil bruge det meste af aftenen og en del af natten på at se filmen igennem.
Instruktøren Awad Jourmaa siger selv, at han ønsker at skabe debat om Danmark.
- De arabiske seere har et alt for positivt billede af Danmark. Jeg vil fortælle dem, at der er en udbredt racisme i Danmark, og at meget af lovgivningen er diskriminerende, siger instruktøren til den arabisksprogede danske netavis Akhbar.dk.
/ritzau/
Kommentarer
Vis dog filmen i dansk tv, så danskerne kan få lejlighed til at danne deres egen mening om filmen.
Er det ikke dybt bekymrende at embedsmænd nu gransker aufhængige film-skaberes dokumentar-film om Danmark? Blot fordi den fortæller en anden historie en la storia official om Danmark?
Kommissionen for udansk virksomhed er bare igang med forberedelserne.
Det er måske en god ide, allerede nu, at forberede sine lister over hvem man vil angive!
Det var virkelig uhyggelig at se hvordan TV2 s nyheder klokken 19 var ved at lægge an til en offentlig henrettelse af den dansk-palæstinensiske instruktuktør. Det var en Joseph Raymond McCarthy værdig…
Hvordan går det med undersøgelerne, skal vi kaste en redningskrans ud til den der ved at drukne i glasstormen.