Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

København

Danmark trækker sig ud af Yemen

Publiceret: 11:06, 10. oktober 2009
Terrortrusler får udenrigsministeren til at lukke det kontor i Yemen, der skulle have fremmet demokrati, menneskerettigheder og kvinders ligestilling.

Danmark lukker nu det danskbemandede tekniske rådgivningskontor i Yemens hovedstad, Sanaa, som hidtil har været en del af Det Arabiske Initiativ. Initiativet skal fremme demokrati i den arabiske verden, og netop Yemen har været et af de lande, som Danmark har satset på.

Men nu skriver udenrigsminister Per Stig Møller (K) i et brev til Folketingets Udenrigspolitiske Udvalg, at sikkerhedssituationen i landet på det seneste har udviklet sig “negativt”. Der har blandt andet været al-Qaeda-angreb på udenlandske interesser og flere tilfælde af kidnapninger af vesterlændinge. Hertil kommer, at kampene mellem regeringsstyrker og iranskstøttede Huthi-oprørere i det nordlige Yemen for nylig er blusset op igen.

- På denne baggrund har jeg besluttet, at der er behov for en omlægning af det dansk-yemenitiske samarbejdsprogram. På grund af de omkostningsmæssige aspekter ved at opretholde et forsvarligt sikkerhedsniveau i Yemen vil vi fremover ikke længere have et teknisk rådgivningskontor med dansk bemanding i Sanaa, men reducere vores tilstedeværelse til en lokal ansat koordinator, der placeres i lejede lokaler hos EU-Kommissionens delegation, skriver Per Stig Møller.

Samtidig er de danske partnere blevet anmodet om at reduceredere besøgsaktiviteter i Yemen til et minimum, og der er iværksat en omlægning af projektporteføljen i overensstemmelse med disse nye vilkår.

Udenrigsministeren besøgte selv landet på den arabiske halvø i 2005 for ved selvsyn at se resultaterne af de danske projekter inden for menneskerettigheder, decentralisering, pressefrihed og ligeberettigelse for kvinder.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

De “iranskstøttede Huthi-oprørere” en uforskammet løgn. Det er en amerikansk propaganda i fortsætelsen af iranoforbi, som fylder verdens medier. Der er ingen beviser på at Iran støtter nogen som helst i Yemen. Krigen i landet forgår mellem den amerikansk-støtte regering og shia-muslimerne i Sa’ade området, hvor mange tusinder er også belvet hjemløst. Saudi Arabiens støtte til regeringen er også ganske åbenlyst. Den amerikansk skabte Al-Qaeda udfører også sine opgaver, deres angreb på de uskyldige folk tilskreves som regl på shia-muslimernes regning. FN har et par gange fordømt regeringens krigshandlinger og overtrædelsen af menneskerettigheder. Men denne slags nyheder interesserer selvfølgelig ikke danske medier, da landet fungerer som usa´s stat nr. 51. Heldigvis har andre medier udenfor de amerikaske forenede sater godt overblik på begivenhderne.

Heinrich R. Jørgensen Abonnent siger:

På kortet kan det ses, at Danmark åbenbart er trukket helt ud af Yemen, og nu igen befinder sig på sin vante plads, mellem Tyskland og Sverige.

Kim Vibe siger:

Ja, den der kortting virker ikke rigtigt.

Shiaerne i Yemen er selvfølgelig støttet af Iran. Det er Shia’er i hele verden.