Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Zürich

Punktum sat for tyrkisk-armensk fjendskab

Publiceret: 19:49, 10. oktober 2009
De to nabolande, Tyrkiet og Armenien, der i næsten et århundrede har været i åben strid, har nu mulighed for forsoning med underskrift af to aftaler.

Tyrkiet og Armenien indgik lørdag aften en aftale om at genoprette de diplomatiske forbindelser og åbne de lukkede grænser mellem de to nabolande efter et århundreds fjendskab på grund af osmannernes massemord på armenere under Første Verdenskrig.

Tyrkiets udenrigsminister, Ahmet Davutoglu, og hans armenske kollega, Edward Nalbandian, har underskrevet den schweiziskmæglede aftale i Zürich. USA’s udenrigsminister, Hillary Clinton, der har hjulpet med at udjævne de sidste øjeblikkes uenigheder, overværede ceremonien.

De tyrkiske og armenske parlamenter skal nu godkende aftalen, der er stødt på modstand fra nationalister på begge sider og en armensk diaspora, som insisterer på, at Tyrkiet skal anerkende drabene på op mod 1,5 millioner armenere som folkemord.

/ritzau/Reuters

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her