København
Ekspert: H1N1-vaccine er en god sikkerhed
Interessen for at få vaccinen mod influenza A H1N1 er ringe. Alligevel er indkøbet af vaccinen fornuftigt, siger sundhedsøkonom.
Pengene til vaccinen mod influenza A H1N1 - også kendt som svineinfluenza - er givet godt ud.
Det mener sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet. Det på trods af, at det blot er 30 procent af de nøglepersoner, der får vaccinen tilbudt, der tager imod den, og at kun en tredjedel af danskerne vil lade sig vaccinere, hvis de fik den tilbudt.
- Men pengene er på ingen måde spildt, men udtryk fra rettidig omhu fra myndighederne. Det her er som at tegne en forsikring. De fleste forsikringer får man aldrig brug for, men dem har man for en sikkerheds skyld. Havde man ikke haft vaccinen, ville der have været store problemer, siger Kjeld Møller Pedersen.
Danskernes ringe interesse for H1N1-vaccinen hænger ikke sammen med en generel lav interesse for at blive vaccineret, men snarere at folk tager H1N1 afslappet, mener sundhedsøkonomen.
- Hvis man ser på tilslutningen til de vaccinationskampagner mod influenza, der hvert år er til ældre, er der en pæn tilslutning. Tallene skyldes nærmere, at der har været talt om denne her epidemi i fem-seks måneder, uden at der er sket noget, og så får befolkningen et afslappet forhold til det her, siger Kjeld Møller Pedersen, der tror, at en epidemi vil ændre interessen markant.
- Hvis vi lige pludselig får H1N1, så vil interessen komme tilbage, siger han.
Danmark har købt vaccine til 1,5 millioner danskere, og 1,1 million tilbydes i første omgang vaccinen. Det er blandt andre politibetjente, sundhedspersonale og personer med forskellige kroniske sygdomme.
/ritzau/
Kommentarer
De danske sundhedsmyndigheder fortjener ros for valget af strategi over for H1N1-influenzaen. Sundhedsstyrelsens vurdering af influenzaens farlighed synes funderet på en nøgtern analyse af empiriske data snarere end de alarmistiske scenarier og tendensen til oppiskning af hysteri, som blandt andre WHO har gjort sig bemærket med.
Centralt i det danske beredskab er H1N1-vaccinens status af tilbud; ét blandt flere forsvar mod smitte og sygdom, som den enkelte borger, i første række personer tilhørende særlige risikogrupper, juridisk og moralsk helt frivilligt kan vælge til eller fra.
Hvad mangler i den hjemlige oplysning og debat om H1N1-influenzaen er et kritisk fokus på netop vaccinen. Telegrammet meddeler, at størstedelen af danske ‘nøglepersoner’ vil takke nej til vaccine.
“Danskernes ringe interesse for H1N1-vaccinen hænger ikke sammen med en generel lav interesse for at blive vaccineret, men snarere at folk tager H1N1 afslappet, mener sundhedsøkonomen.”
Kjeld Møller Pedersen og Ritzau undlader her at berøre, at modstanden blandt nøglepersoner mod vaccine givetvis også skyldes, at H1N1-vaccinen meget vel kan vise sig MERE skadelig for (nogles) krop og helbred end H1N1-virusset.
Visse steder, blandt andet i staten New York, er vaccinen mod H1N1 ikke et tilbud, men et påbud, i hvert fald for sundhedsarbejdere. Og mange af disse vælger - ikke mindst på grund af frygt for vaccineskader - at blive afskediget frem for at lade sig vaccinere. Mere om dette her: http://www.information.dk/telegram/205478#comment-…
Og endnu mere her:
http://www.globalresearch.ca/index.php?context=va&…
Ifølge Der Spiegel har man i Tyskland besluttet at anvende to typer af vaccine i beskyttelsen mod H1N1; én til medlemmer af regeringen og andre centrale grupper af samfundet, og én til resten af befolkningen. Vaccinen til befolkningen er fra medicinalvirksomheden GlaxoSmithKline og indeholder en række hjælpestoffer, hvis angivelige harmløshed for kroppen er temmelig omdiskuteret. Vaccinen til eliten hedder Celvapan, er fra virksomheden Baxter og indeholder ingen af disse hjælpestoffer (http://www.spiegel.de/wissenschaft/medizin/0,1518,…).
En stribe interessante spørgsmål melder sig:
Hvorfor får Tysklands elite en anden type vaccine end den jævne befolkning? Har Danmark et tilsvarende vaccinationsprogram? Er vaccinen, som bliver tilbudt udvalgte befolkningsgrupper i Danmark, med eller uden potentielt skadelige hjælpestoffer?