Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

København

Løkke talte gas med Putin

Publiceret: 15:16, 20. oktober 2009
Statsminister Lars Løkke Rasmussen havde den russiske premierminister, Vladimir Putin, i røret, før Energistyrelsen godkendte kontroversiel russisk gasledning.

Under en telefonsamtale mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Ruslands premierminister, Vladimir Putin, den 16. september var den kontroversielle russiske gasledning Nord Stream ét af flere emner, der kom op. Det oplyser Statsministeriet i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Tirsdag den 20. september godkendte Energistyrelsen Nord Stream ledningen, der kommer til at strække sig over 137 kilometer gennem dansk farvand i Østersøen.

Nord Stream har skabt debat i EU, og specielt de østeuropæiske lande frygter den magt, ledningen vil give Rusland.

- Premierminister Putin anførte i samtalen, at Nord Stream er en vigtig prioritet, og statsministeren redegjorde for processen vedrørende godkendelsen af Nord Stream og understregede i den forbindelse, at der i Danmark var tale om en administrativ beslutning, som skulle træffes af Energistyrelsen, skriver Statsministeriet.

Samtalen mellem Løkke og Putin fandt sted på dansk foranledning for at drøfte klimatopmødet i december.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her