Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

København

Omkring 10 rockere sigtes efter aktion

Publiceret: 07:47, 23. oktober 2009
En halv snes anholdte HA-rockere fremstilles fredag i grundlovsforhør efter aktion ved rockerborge, hvor politiet beslaglagde bl.a. motorcykler.

Politiets store koordinerede aktion mod Hells Angels torsdag aften får et efterspil fredag, da omkring 10 af de anholdte fremstilles i grundlovsforhør i Københavns Dommervagt.

Torsdag aften ransagede politiet Hells Angels’ tilholdssteder i Københavnsområdet, herunder rockerborge i Ishøj, i Nordvestkvarteret og på Amager, samt flere adresser i Jægersborggade på Nørrebro, der er kendt for hashhandel. Cirka 30 personer blev anholdt.

Aktionen kom få dage efter et attentat mod en flok HA- og AK81-medlemmer på en sushirestaurant i Hellerup.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her