Skip to Content
Torsdag 9. februar 2012

København

Flertal vil forbyde børnekemi

Publiceret: 10:54, 23. oktober 2009
Miljøministeren vil informere forældre om farlig kemi. Oppositionen vil have forbud mod stofferne og igen gøre Danmark til et foregangsland.

To-årige udsættes hver dag for mængder af hormonforstyrrende stoffer - langt over det anbefalede niveau, fastslår en undersøgelse fra Miljøstyrelsen. Den har fået miljøministeren til at igangsætte en oplysningskampagne, der skal informere småbørnsforældre om de farlige kemikalier. Men information er langt fra nok, mener en samlet opposition i Folketinget.

- Hvert 10. drengebarn bliver født med misdannede kønsorganer. Undersøgelsen giver os et klart billede af, hvad der er årsag til den uhyggelig tendens. Der skal handles nu, skriver De Radikales forbrugerordfører, Bente Dahl, i en fælles pressemeddelelse fra Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet og De Radikale.

Ifølge pressemeddelelsen har Dansk Folkeparti tilkendegivet deres opbakning, og det betyder, at der kan skabes et flertal uden om regeringen.

Ifølge Socialdemokraterne er der ingen problemer ved at forbyde stofferne.

- Vi vil udvide den særregel, vi allerede har i forhold til EU, hvor vi i Danmark har skrappere krav til, hvad man må putte i legetøj til de helt små børn, siger partiets miljøordfører, Benny Engelbrecht.

Han bliver suppleret af SF’s forbrugerordfører, Pia Olsen Dyhr:

- Vi har tidligere været med til at lovgive sådan, at Danmark er gået enegang. Det har på sigt medført, at EU har fået en anden lovgivning, siger hun.

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) har på forhånd tilkendegivet, at han kun vil advare mod stofferne.

- Jeg har ikke beviser for, at stofferne er farlige, derfor kan jeg ikke forbyde dem, siger Troels Lund Poulsen.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Hvorfor skulle duksedrengen dog advare mod noget, han ikke mener er farligt?

Igen en demonstration af hans ubegavede misbrug af miljøministerposten.

Men måske han har suttet på for mange mærkelige stoffer i sin barndom?