Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Washington

Pentagon i hemmelig manøvre i Afghanistan

Publiceret: 08:26, 26. oktober 2009
Militær manøvre skulle undersøge to muligheder for USA i Afghanistan.

Ledende militære officerer i det amerikanske forsvarsministerium gennemførte et hemmelig militærøvelse i Afghanistan i denne måned for at evaluere to af de mest sandsynlige militære udviklinger i krigen, skriver avisen The Washington Post.

Med henvisning til unavngivne kilder i det amerikanske militær skriver dagbladet, at manøvren blev ledet af den amerikanske forsvarschef Mike Mullen. Øvelsen skulle give ledere i hæren og Pentagon en mere klar fornemmelse af, hvad der vil ske, hvis yderligere 44.000 soldater sendes til Afghanistan for at styrke regeringens stabilitet. Men øvelsen havde også til formål at undersøge følgerne af en øget indsats med op til 15.000 soldater og marineinfanterister i en målrettet antiterroraktion. Mullen har drøftet forløbet af manøvren med Det Hvid Hus, men der er ikke truffet beslutninger på baggrund af øvelsen.

/ritzau/AFP

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her