Sangeren Niels Hausgaard og en række andre danskere får ikke lov at sagsøge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) for brud på grundloven.
Sangeren og en gruppe andre sagsøgere mener, at det er et brud på grundloven, at Folketinget godkendte Lissabontraktaten uden folkeafstemning.
Men de savner retlig interesse i at sagsøge stasministren og udenrigsministeren, fastslår Østre Landsret.
Dermed fik regeringen ret i den ene af sine to påstande. Østre Landsret afviser til gengæld Kammeradvokatens anden påstand om, at sagen skulle afvises, fordi Lissabontraktaten ikke er trådt i kraft.
Sagsøgerne, som repræsenteres af Ole Krarup, mener, at Lissabontraktaten er så vidtgående, at den skal til folkeafstemning.
Landsrettens dom ventes anket til Højesteret.
/ritzau/
Kommentarer
Grundloven er snart en vittighed, lad os formulere en ny…
@ Bill Atkins.
Grundloven er blevet den vittighed DF gerne ville have den til at være.
Er grundloven først sat ud af kraft, de facto, så er der jo ingen begrænsninger for hvad de kan tillade sig at foreslå.
Problemet er, at Danmark ikke har en forfatningsdomstol til at tage sig af sådanne spørgsmål.
Det er jo uholdbart, at domstolene konsekvent afviser borgernes søgsmål om regeringens og/eller folketingets beslutninger, med argumentet om manglende retslig interesse. Sagen er jo, at det angår os alle. Vi har alle retslig interesse i det.
Man skal være top-trænet jurist for at kunne komme til så bizar en konklusion, at hvad der angår enhver, derfor ikke angår nogen som helst.
Man skal være top-trænet lortehoved for overhovedet at tage nogetsomhelst der foregår i det her stupide land seriøst…
Hørte i radioavisen, at Landsretten havde afvist sagen fordi sagsøgerne ingen personlig interesse havde i sagen. Det kan da også opfattes som en vittighed eller vil det sige at den danske befolkning kan afvise at følge et EU- direktiv med Landsrettens ord, at vi ikke har nogen personlig interesse i EU-direktivet. – Næppe.
Dorte, det betyder blot, at borgerne ikke må sagsøge staten. Hvad staten gør, rager ikke befolkningen, er tolkningen.
Grunden til den særprægede logik, skyldes at man kun kan anlægge sag mod nogen, hvis man har retslig interesse i det. Ellers kunne enhver jo anlægge sag mod hvem som helst, med påstand om at de har snydt tredje part.
Grunden til at domstolene har opfundet den noget søgte forklaring om “manglende retslig interesse” til dette og lignende formål, handler om, at domstole i sidste instans må forsvare staten. Der er grænser for hvor store nederlag staten kan lide, ergo undgår domstolene gerne de helt store bataljer, hvor staten kunne tabe stort.
Den anden klassiske undskyldning for at domstolene undlader at påtage sig en direkte eller indirekte rolle som demokratisk vagthund, er det latterlige Viggo Hørup citat om, at ingen er over eller ved siden af Folketinget. Ja godaw mand økseskaft. Ikke nok med at udsagnet var og er usigeligt tåbeligt, men udsagnet har aldrig være indskrevet i dansk lov…
Når staten trues, fylder domstolene os med omsvøb og udenomssnak.
@Heinrich R. Jørgensen
Udfra dine interessante betragtninger om stat og domstol kan man vel slutte, at en forfatningsdomstol heller ikke ville kunne tæmme denne lovløse regering?
Bill Atkins,
det kommer jo an på om en forfatningsdomstol har nogle magtmidler eller ej. I min optik, ville der være formålstjenligt, at et lands forfatningsdomstol i fald regering (eller folketing) ikke ville adlyde forfatningsdomstolens beslutninger, har retten til at bede landets militær om at sørge for, at regeringen (og måske folketinget) forlader domicilerne, og lader embedsmændene køre showet, men militæret får til opgave at sikre ro og orden indtil et nyvalg er gennemført.
En forfatningsdomstol vil i øvrigt næppe tage sig af spørgsmål, der kunne få nationalstaten til at kollapse. De spørgsmål de må tage sig af, er lovenes lovformelighed og regeringens lovlydighed.
@Heinrich
Det ville jo så kræve at militæret adlød forfatningsdomstolen og ikke regeringen. Og hvordan var det lige man skulle sikre det?
Det vil vel kræve at en forfatningsdomstol kan sammensættes af uvildige personer…hvilket jeg ikke tror på - her i landet.
Stanley Opmann:
“Det ville jo så kræve at militæret adlød forfatningsdomstolen og ikke regeringen.”
Ved at det indskrives i landets forfatning. Og hvis landets militær ikke har til formål at forsvare nationen, herunder landets forfatningsmæssige indretning, ved jeg ikke hvad man skulle bruge mændene i grønt til.
Bill Atkins:
“Det vil vel kræve at en forfatningsdomstol kan sammensættes af uvildige personer”
Der kan sikkert bruges mange timer foran kaminen, mens man grubler over om hvem der udpeger disse personer, hvordan og hvornår. Der findes andre lande, der har en forfatningsdomstol. Nogle af dem har sikkert gjort det på en begavet og fornuftig måde, der vil kunne bruges i DK også?
Bill Atkins
Jamen det kræver da bare, at man udnævner nogle forstandige og kloge mennesker, der ikke har hverken økonomiske eller personlige interesser at forsvare og ikke lider af magtliderlighed. Evt. ved lodtrækning.
Inger,
Jeg får altid nervøse trækninger ved det ene øje når jeg ser ordet bare i betydningen ikke andet… ;-)
men det ville for vores demokratiske forståelses skyld være befriende, at kunne få endevendt sager af forfatningsmæssig betydning.
Man kan da håbe at Højesteret i ankesagen tager spørgsmålet lidt mere seriøst. For det lyder da som en vittighed at bruge sådanne begrundelser for at afvise sagen.
Tjah… men det sidst ankomne telegram tyder på at kun en politisk modstand er farbar…
http://www.information.dk/telegram/208745
“Ved at det indskrives i landets forfatning. Og hvis landets militær ikke har til formål at forsvare nationen, herunder landets forfatningsmæssige indretning, ved jeg ikke hvad man skulle bruge mændene i grønt til.”
Det må de da vist i så fald have glemt at indskrive i en 80-90 latinamerikanske, afrikanske og asiatiske landes forfatninger…
Bill Atkins
Jeg får ofte nervøse trækninger, faktisk hver gang jeg hører om snuptagsløsninger og omvæltninger af graverende art ;-).
Det er mit indtryk at mændene i grønt ofte henviser til netop beskyttelsen af forfatningen, når de river magten fra en demokratisk valgt regering…
Bill Atkins
Jeg håber da ikke, at du har puttet mig i den kasse.
Stanley Opmann:
“Det må de da vist i så fald have glemt at indskrive i en 80-90 latinamerikanske, afrikanske og asiatiske landes forfatninger…”
Og såmænd også i europæiske landes forfatninger.
Bill Atkins:
“Det er mit indtryk at mændene i grønt ofte henviser til netop beskyttelsen af forfatningen, når de river magten fra en demokratisk valgt regering…”
Det lyder jo meget fornuftigt. Hvis det ikke var hjemlet og begrundet i landets forfatning, var der jo tale om et militærkup.
Demokratisk valgte herskere skal jo ikke være fredet, i fald de tillægger sig despotiske unoder eller lignende. Selvfølgelig skal de kunne afsættes, også mod deres vilje, hvis de ikke kan holde deres sti ren.
Der er selvfølgelig grund til bekymring, hvis det ikke var en passende myndighed udenfor militæret - f.eks. en forfatningsdomstol - der tager initiativ til afsættelsen af regeringen. Ligesom der ville være grund til bekymring, hvis en sådan myndighed består af personer uden den fornødne integritet.
Begge dele forekommer utvivlsomt i mange bananrepublikker.
Nu lever vi jo ikke i et demokrati, og bestemt ikke et direkte af slagsen. Styreformen er officielt et indskrænket monarki med negativ parlamentarisme. Og lige så formelt, har vi som borgere kun indirekte rettigheder over for dette. At ændre dette, vil kræve meget markante rettelser i Grundloven.
Vi stemmer ikke om hverken love eller ministre, og eventuelle folkeafstemninger er kun vejledende for politikerne. En regering bliver siddende, ikke så længe der er et flertal for den, men så længe den ikke har et flertal imod sig. En tåbelig ordning, men jeg er ikke sikker på, at et direkte demokrati ville være bedre.
Kun et folketingsflertal kan kræve et ansvar placeret. Det betyder mere konkret, at det desværre et helt underordnet, om statsministeren har begået grundlovsbrud - så længe et flertal af Folketingets medlemmer er ligeglade. Og når en beslutning får lov til at stå uforandret gennem et par folketingsvalg, er der parlamentarisk heller ikke mere at komme efter…
Jeg sætter alligevel stor pris på, at fx Lissabontraktaten og dansk deltagelse i angrebskrige bliver udfordret ved domstolene. Den danske styreform er i krise, og det er på høje tid, at problemerne diskuteres seriøst. Her kunne Højesteret spille en større rolle, en mulighed som Grundloven giver mulighed for.
Et beskedent skridt kunne være en udvidet mindretalsbeskyttelse, som mange andre lande har. Fx at et stort mindretal får ret til at kræve en kommissionsdomstol, når Folketinget næste gang pisser på al anstændighed. Et sådant forslag er både fremsat og nedstemt. Partierne bag, der helt tilfældigt selv pt ikke har flertal i Folketinget, har dog lovet at genfremsætte det, når de får magten. Lad os nu se…
Hvis man kigger på f.eks. den tyske Forfatnings-domstol (fejlagtigt udlagt af Radioavisen i DR som Højesteret), så har den taget stilling til Lissabon-traktaten, og givet klagerne ret! I hvert fald i nogle af punkterne; også den tyske anti-terror lovgivning led delvist nederlag hos den tyske Forfatnings
-domstol.
I sidste uge skulle den tyske Forfatnings-domstol så tage stilling til dele af Hatz IV; satserne bl.a. Det gik og går ud på at Forfatnings-domstolen i Tyskland bl.a. skulle tage stilling til om satserne, dvs. pengene man fik fra staten, hvis man var arbejdsløs eller på socialhjælp, kunne give een et værdigt liv. Alt dette skyldes, at Tysklands Forfatning indledes med § 1, hvori det fastlås, at den menneskelige værdighed er ‘unantastbar’.
Problemet i Danmark er et ganske andet: Anklage-myndigheden er ikke uafhængigt af politiet, masser af mennesker gør karriere i politiet for så siden at ende hos anklage-myndigheden, eller omvendt. Hanne Bech Hansen, f.eks. Hun er jurist (så vidt jeg da ved?); hun har gjort karriere gennem justits-ministeriet, og er så blevet udnævnt til politichef i København (mener jeg det var?).
Dette ville være fuldstændigt og totalt utænkeligt i f.eks. USA eller England samt i Sydeuropa, hvor anklage-myndigheden netop er uafhængig af politiet, og politiet hele tiden må skærpe deres argumenter for at overbevise anklage-myndig-heden om dette eller hint, f.eks. have flere gode grunde til anholdelser end man man åben-bart har i Danmark.
Mht. Folke-afstemning er det sådan, at hvis mindst 5/6 af Folketingets medlemmer, dvs. 150 stemmer for f.eks. Lissabon-traktaten, ja så behøver den altså ikke at komme til folke-afstemning.
Inger Sundsvald
Mit indlæg om ‘mændene i grønt’ var rettet til Stanley - i øvrigt nogle tankevækkende indlæg her i spalten…