Parkeringsvagter i København skal ikke længere kun udskrive bødeforlæg. I fremtiden skal p-vagterne også være med til at forhindre terrorister i at udføre et angreb i hovedstaden, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
- Vi har utroligt mange øjne og ører i gadebilledet, som det er naturligt at udnytte til at spotte mistænkelig opførsel, forklarer direktør i Parkering København Anders Møller.
København Kommunes 120 p-vagter er blevet trænet af tidligere jægersoldater fra sikkerhedsfirmaet Guardian GBS til at holde et vågent øje med bybilledet. Det er netop blevet besluttet, at alle kommunens nye p-vagter i fremtiden også skal på kursus.
Alene i 2009 har p-vagter meldt 1.269 tilfælde af hærværk og tyveri til politiet via en direkte hotline til ordensmagten.
Hos Københavns Politi glæder man sig over samarbejdet.
- Det er en gave for os i relation til terror. Vi kommer til at gøre stor brug af p-vagterne under klimatopmødet til december. P-vagterne er jo konstant i gaderne og arbejder målrettet på at give os gode tip, som i sidste ende kan gøre den lille forskel ved et terrorangreb. Samtidig er det en utroligt billig løsning for os, siger chefpolitiinspektør Per Larsen.
/ritzau/
Kommentarer
-Det er en gave for os i relation til terror. Vi kommer til at gøre stor brug af p-vagterne under klimatop-
mødet til december. ( Siger Politiet )
Så ved vi det!
Underlig sammenblanding af klimatopmøde og terrorrisme.
I Århus er p-vagterne infiltreret af Taleban… øhhm…Terrorister…øhhm..Aktivister…
Gu’ ved hvad sådan en Taliban siger når han får et girokort i forruden?