Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Beirut

Hizbollah påberåber sig ytringsfrihed

Publiceret: 16:09, 6. november 2009
Hizbollahbevægelsen i Libanon raser over, at signalet til en iransk tv-kanal er lukket af satellit-tv-udbydere. Brud på ytringsfriheden, siger Hizbollah.

To arabiske udbydere af satellit-tv har droppet en arabisksproget kanal fra det persiske Iran.

Det har ført til, at den shiamuslimske Hizbollahbevægelse i Libanon kritiserer de to udbydere for at “bryde ytringsfriheden”.

Iran, der også er shiamuslimsk, støtter Hizbollah.

- Hizbollah erklærer sin solidaritet med tv-kanalen og regner det for et brud på ytringsfriheden og den frie mening, siger Hizbollah i en erklæring fredag.

De to udbydere, Arabsat og Nilesat, standsede tidligere på ugen programmerne fra den iranske kanal al-Alam med den begrundelse, at der var kontraktbrud.

Men i Beirut, Libanons hovedstad, siger al-Alams lokale chef, at beslutningen er en afstraffelse, fordi kanalen støtter Hizbollah.

- Al-Alam betaler prisen for at støtte modstand i Libanon og Palæstina, siger Beirutchefen, Atef Moussawi.

/ritzau/AFP

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her