Dansk Folkeparti vil i de afsluttende finanslovforhandlinger sætte fokus på kriminalitetsbekæmpelse efter den såkaldte Al Capone metode. Partiet har krævet 300 millioner kroner på finansloven til at ramme kriminelle ved at gå efter skattesnyd og socialt bedrageri.
De kriminelle skal populært sagt fanges af sammenhængen mellem luksuriøs livsstil og en på papiret lav indtægt.
- Det er vores opfattelse, at der er rigtig meget kriminalitet og socialt bedrageri. Hvordan kan man så sætte de forskellige myndigheder i stand til i højere grad at bekæmpe den kriminalitet - lige fra den hårde kriminalitet i bandemiljøerne til den kriminalitet der finder sted ved, at udlændinge kører i udenlandsk indregistrerede biler, siger finansordfører Kristian Thulesen Dahl.
Ud over indsatsen mod herboende kriminelle kræver partiet også øget grænsekontrol for at sikre imod illegal import af våben og narkotika.
Forhandlingerne om finansloven genoptages lørdag klokken 14 i Finansministeriet, hvor også udeståender om vækstinitiativer trænger sig på. Dansk Folkeparti kræver otte milliarder kroner i fremrykkede offentlige investeringer for at modvirke stigende ledighed. Pengene skal bruges på sygehuse, skoler og veje.
Parterne strides også om placeringen af et af de nye supersygehuse. Regeringen vil placere et i Gødstrup ved Herning, men DF vil have det til at ligge i Aulum - også tæt ved Herning.
Og så har Dansk Folkeparti krævet en såkaldt repatrieringspakke, der skal belønne indvandrere med op til 200.000 kroner, hvis de forlader Danmark. Svært integrerbare familier skal også kunne afskæres fra gængse integrationstilbud som sprogundervisning og lignende.
/ritzau/
Kommentarer
“Og så har Dansk Folkeparti krævet en såkaldt repatrieringspakke, der skal belønne indvandrere med op til 200.000 kroner, hvis de forlader Danmark. Svært integrerbare familier skal også kunne afskæres fra gængse integrationstilbud som sprogundervisning og lignende”
Overstående er et rammende eksempel på, at Dansk Folkeparti ikke ønsker integrationen og jeg forstår til stadighed ikke, at de ikke blot på ærlig vis indrømmer at orden integration ikke ligger i deres dagsorden eller ønsker. Men selv Dansk Folkeparti kan vel også leverer på den politiske korrektheds banehalvdel.
Jeg ved ikke om, hvorvidt Dansk Folkeparti enten er så kolde at de ønsker en fejlagtig integration, for at fremme deres egen politiske magt. Eller om de vitterligt er så dumme, at de ikke kan se på, hvilke proportioner og signaler dette forslag bedriver.
Uanset hvad, så er begge alternativer ødelæggende. Men man kan vel sige, at man i et reprænsentativt demokrati har de politkkere man fortjener og sikke en skam at det tænkende væsen efterhånden svinder ind til en majoritet og at dem(V og K) der reelt kan gøre noget ved det, mere er interesseret i magtens begær og ministerbiler. Skam og ærgeligt.
DF er en virus, uden egen krop putter den sine kodede ideer ind andre celler, hvor de bliver masseproducerede og spreder sig til resten af samfundet.
“den kriminalitet der finder sted ved, at udlændinge kører i udenlandsk indregistrerede biler”, siger Tullefar … skal det nu være ulovligt for tyske, svenske o.a. turister at køre på bilferie i DK?
Bare de ikke køre i muslimske biler.