Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Washington

Mexicansk by beder FN stoppe voldsorgie

Publiceret: 05:12, 12. november 2009
Med flere end 2000 narkotikarelaterede mord alene i år hører Ciudad Juarez til blandt verdens farligste byer. Nu beder lokale forretningsfolk FN om hjælp.

Blodet flyder i den mexicanske by Ciudad Juarez. Og det i en sådan grad, at den lokale sammenslutning af forretningsfolk nu har bedt om “indgriben fra FN’s blå hjelme”.

- Vi må tillade militærpoliti fra FN og USA at bekæmpe kriminaliteten her, da der ud over mord også er et stort antal af kidnapninger og pengeafpresning, lyder det samstemmende fra præsidenten for regionens handelskammer, Daniel Murguia.

Selvom der allerede er udstationeret 8,500 soldater fra den nationale hær i byen, er flere end 2000 personer blevet dræbt i år. Alle som følge af vold, der udspringer af kampen om det attraktive marked for narkotika i byen, som grænser op til den amerikanske stat Texas.

Den statistik gør Ciudad Juarez til én af verdens farligste byer, og det har fået de lokale forretningsfolk til at valfarte over grænsen til USA.

/ritzau/AFP

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her