Med en fremgang på et mandat fra ni til ti bevarer De Konservative og borgmester Hans Toft det solide greb om magten i Gentofte Kommune, hvor der fra nytår er 19 medlemmer af kommunalbestyrelsen mod i dag 17.
Venstre, der gik til valg med folketingsmedlem Eyvind Vesselbo som spids- og borgmesterkandidat, formåede ikke at hente flere end de nuværende to mandater.
Socialdemokraterne og SF får begge en gevinst på et mandat, mens Gentofte-listen mister sit enlige mandat.
Dansk Folkeparti, der lokalt har partiformand Pia Kjærsgaards mand, Henrik Thorup, som spidskandidat, fik ingen succes på hjemmebanen. Blot 1563 af i alt 34.675 afgivne stemmer blev det til.
/ritzau/
Kommentarer