Det bliver overraskende SF’s Andreas Røpke, der kan indtage posten som formand for regionsrådet i Region Hovedstaden.
SF indgik onsdag morgen en konstitueringsaftale med Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, og det betyder, at Vibeke Storm Rasmussen fra Socialdemokraterne må vinke farvel til formandsposten.
De fire partier har indkaldt til pressemøde onsdag eftermiddag, hvor de vil fortælle om indholdet i aftalen, der er underskrevet af Bent Larsen, Venstre, Benedikte Kiær, De Konservative, Henrik Thorup fra Dansk Folkeparti og altså Andreas Røpke fra SF.
Thor Buch Grønlykke, der er opstillet som nummer tre på Socialdemokraternes liste til regionsrådet, er rystet over aftalen mellem SF og de tre borgerlige partier.
- Det er regulært forræderi fra SF’s side. Partiet har tilsidesat al fornuft for at få formandsposten. For borgerne i Region Hovedstaden vil det betyde et sundhedsvæsen, der i højere grad kommer på private hænder, og det vil medføre større ulighed, mener Thor Buch Grønlykke.
/ritzau/
Kommentarer
For borgerne i Region Hovedstaden vil det betyde et sundhedsvæsen, der i højere grad kommer på private hænder
..siger de der har privatiseret et yderst velfungerende offentligt ambulancevæsen
Bill Atkins
At det godt fungerende København brandvæsen og ambulancekørsel blev privatiseret skyldes vel mere Løkke Rasmussens Strukturreform, der lagde København ind under Hovedstadsregionen. Husk den havde et privat ambulance firma der kørte i store dele af HT-området.
Strukturreformen svækkede også Hovedstadsområdet ,da den satte Roskilde amt sammen med Region Sjælland og så i stedet gjorde Bornholm til en del af hovedstads regionen.
Jeg forstår forsat ikke hvorfor ikke hele Sjælland skulle være 1 region. Havde det ikke været mere naturligt at Region Sjælland havde være i samme region som Nordsjælland og København.
Dorte,
Naturligvis udspringer sådanne tiltag på et højere niveau, måske også højere end regeringen og strukturreformen.
Det er mit indtryk, at der med en uhyggelig præcision (man kunne forfalde til konspirationsteorier) og på mange niveauer, også på tværs af traditionelle partiskel, pågår en undergravning af den offentlige sektor…
Målet er en overstatslig dikteret transformering af socialstat til minimalstat og midlet er et særdeles effektivt røgslør af falsk socialliberalisme og et massivt fravær af medieopmærksomhed.
Det offentliges muligheder for at byde ind på egne opgaver stækkes helt bevidst – udfordringsretten er udskiftet med en fordringsret for det private initiativ. Uden hensyn til eventuel tilfredshed med de offentlige opgavers nuværende løsning, skabes der bevidst gunstige vilkår for private aktører og grobund for en stadig mere omfattende overdragelse af offentlige opgaver til private virksomheder, gennem udliciteringer, salg af offentlig ejendom, forsikringsordninger etc - en de facto afmontering af den offentlige sektor. Det er som at går i en skov og se det ene sunde træ efter det andet være mærket med et gult kryds… dømt til fældning og salg til højstbydende.
Den stærke og velfungerende offentlige sektor som vi kender som et solidt fundament for et sundt og bæredygtigt solidarisk samfund, vil blive historie - og en minimalstat resultatet.
Det vil blive en umådelig krævende opgave at rulle denne udvikling tilbage og det er yderst tvivlsom om vi som samfund overhovedet har politisk vilje eller råd til det..
Tilbage vil vi stå med et samfund hvor demokratiet reelt har tabt, og hvor vi i kampen om de økonomiske goder har mister de fælles oprindelige værdier som solidaritet, næstekærlighed og frihed for alle. Et USA i Europa. Et demokrati i knæ.
Jeg ser politikere langt ind i de socialistiske rækker der udviser følgagtighed i denne udvikling (Poul Nyrup er et helt særligt studie) og Vibeke Storm er i mine øjne hoppet med på denne udvikling og hun har efter min mening høst som fortjent.