Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

København

SF springer fra aftale i Frederikshavn

Publiceret: 21:57, 18. november 2009
Socialdemokraterne bliver snydt i Frederikshavn. SF dropper deres aftale og kaster borgmesterkæden over til Venstre.

Socialdemokraten Erik Sørensen fortsætter alligevel ikke som borgmester i Frederikshavn. SF har besluttet at springe fra deres aftale med socialdemokraterne og give Venstre borgmesterkæden.

- Vi tør ikke stole på, at socialdemokraterne overholder deres aftale. Derfor har vi lavet en ny konstituering med Venstre og Konservative, som betyder, at Lars Møller fra Venstre bliver borgmester, siger SFs byrådsmedlem Brian Pedersen til Ritzau.

Spillet i Frederikshavn har været speget, fordi aftalen mellem Socialdemokraterne og SF vakte utilfredshed internt i S. Medlem Jens Hede Kristensen havde truet med at forlade partiet, hvis ikke der var blevet lavet en bred konstitueringsaftale.

Det holdt Socialdemokraterne møde om onsdag aften uden at vide, at SF holdt hemmelige møder med Venstre og Konservative samtidig.

Aftalen giver SF udvalgsformandsposterne for både Teknisk Udvalg, Arbejdsmarkedsudvalget samt Børn- og Unge Udvalget.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her