Hamid Karzai er blevet taget i ed som Afghanistans præsident i en ny femårig periode, fremgår det af flere tv-stationers direkte udsendelser.
Karzai, som blev udpeget som præsident efter et svindelbefængt valg den 20. august, blev indsat i præsidentpaladset i det centrale Kabul, mens 800 gæster, herunder 300 udenlandske notabiliteter, så på.
Blandt gæsterne i paladset var USA’s udenrigsminister Hillary Clinton, mens Afghanistans sikkerhedsstyrker dannede æresvagt uden for bygningen.
Præsident Hamid Karzai benyttede sin tiltrædelsestale til at invitere sin hovedrival, tidligere udenrigsminister Abdullah Abdullah, med i en national samlingsregering.
Ministrene skal være “kompetente, professionelle og arbejde i nationens interesse”, siger Karzai.
- Vi er nødt til at lære af vores fejl og mangler gennem de seneste otte år, tilføjer præsidenten.
Han siger videre, at Afghanistan ville overtage ansvaret for landets sikkerhed “i løbet af fem år”, og at korruption “er meget farligt for landet, og vi er nødt til at bekæmpe uvæsnet med alle midler”.
Han blæser også til angreb mod opiumsdyrkning og smugling af narkotika.
/ritzau/AFP
Kommentarer
“Han blæser også til angreb mod opiumsdyrkning og smugling af narkotika.”
Oversat fra afghanske kulturelle referencer, til danske, betyder det vist:
Jeg og mine skal have langt flere beskyttelsespenge, af opiumsdyrkere og narkotikasmuglere, for at undlade at anvende statens magtmidler til at chikanere jer og jeres forretninger.
Heinrich
Aha, du tilbyder med andre ord Karzai en post som
viceborgmester for Bondam ;-)
Peter,
du har naturligvis ret i, at mammon også spiller en betydelig rolle i Danmark.
Når der er kamp om hvad der skal have meget, og hvem der får det rene ingenting, er det ikke underligt, at al anstændighed og rimelig kastes overbord, i forsøget på at berige sig selv. Ligesom recepten på korruption typisk handler om at embedsmændene får alt for lidt i hyre, og at der er al for ringe kontrol med/mod embedsmisbrug, viser fænomenet også sit grimme ansigt, når kommunalbestyrelser skal konsolidere sig. I mange tilfælde handler det sikkert mest af alt om egoer og lokal anseelse der skal plejes, men i de større kommuner kæmpes der hårdt i pengepræmierne.