Engelsk fra 1. klasse og gratis modersmålsundervisning til alle tosprogede elever i grundskolen.
Det er to af de anbefalinger, som sprognetværket “Ja til sprog” fredag præsenterer på en konference om fremtidens sprogstrategi.
Netværket er meget optaget af, at samfundet risikerer at tabe en stor gruppe af de såkaldt etniske elever på gulvet, hvis de ikke har grundbegreberne på plads på deres modersmål.
- Vi skal være meget bedre til at dyrke og udnytte elevernes tosproglige kompetencer som en platform til at styrke deres faglighed.
Sådan siger Thomas Harder, forfatter, oversætter og formand for det sprognetværk, der blev etableret i begyndelsen af året, i en pressemeddelelse.
Obligatorisk modersmålsundervisning blev afskaffet, da den borgerlige regering kom til magten. Ifølge kritikere af ideologiske årsager, fordi sagkundskaben generelt anbefaler, at den sproglige baggrund inddrages i undervisningen af børn med udenlandsk baggrund.
I dag tilbyder kun godt en halv snes kommuner modersmålsundervisning og i begrænset omfang.
I initiativgruppen til “Ja til sprog” sidder blandt andet repræsentanter for Dansk Industri og for sproglærernes faglige foreninger. Netværket anbefaler også, at grundskolen og andre dele af uddannelsessystemet opgraderer kendskabet til andre fremmedsprog end engelsk.
I fredagens debat om sprogundervisningen i folkeskolen deltager blandt andet repræsentanter for flere politiske partier.
/ritzau/
Kommentarer
Og hvad er så lige argumentet for at styrke det engelske sprog i DK? Er England og USA pludseligt blevet vores største eksportmarkeder, har foreningen bare fået tilskud fra Hollywood, så de kan spare underteksterne, eller er det CIA der forbereder at annektere DK som den 51’indstyvende stat?
Der er ikke brug for at styrke engelsk iDK. Det er i forvejen det sprog som børn og unge er mest motiverede for at lære, kva det daglige bombardement af engelsk fra underholdningsindustrien. Selvom der ikke blev undervist i engelsk, ville de fleste sandsynligivis lære det ligeså godt, som de gør i dag.
For problemet - hvis vi endelig skal forholde os til at højne det danske niveau indenfor dette sprog - er såmænd ikke at lære at tale det … det er ret enkelt. Jeg har f.eks. aldrig boet i Sverige eller blevet undervist i svensk, men eftersom jeg kommer fra en generation hvor svensk tv var eneste alternativ til det danske, så taler jeg et passabelt svensk.
Opgaven går derimod ud på, at styrke ordforråd og grammatik, så de unge ikke bare lærer at tale MTV-engelsk, men også kan formulere sig i blot almindeligt dagligdags høfligt sprog, - at de så siden også bør lære den engelske jargon der hører til den faglige linie de vælger, er nok et yderst langsigtet projekt.
For de fleste danskeres forhold til sproglig omgang er yderst dansk. Og det er da fint at vi har et socialt afslappet samfund, hvor man taler samme tone til kassedamen som til sin direktør og forretningspartner.
Men sådan er det ikke ret mange andre steder i verden. Når en dansker kommer til USA, England, eller et andet engelsksproget land, så griner de ikke ad hans/hendes engelske udtale - for det gør professionelle mennesker ikke - men de krøller tæer i pinagtighed over danskerens dårlige manerer.
Og det er ikke detaljer vi taler om, men simpelthen de store overskrifter i Emma Gad, som resten af verden følger, og som Danmark ikke egenhændigt kan vedtage at sende på aftægt.
Så, istedet for at tale om at forbedre engelsk, så burde der tales om at undervise grundlæggende i sprog, tone og jargon - ikke blot for at styrke DK internationalt, men også fordi det nok et et af de oversete sociale handicaps for mange unge, som kommer fra hjem der til fulde har forkastet den borgerlige omgangstone.
Så da hellere Tysk, et sprog der er massivt undervurderet i Danmark, men som er yderst vigtig i hele central- og østeuropa.
Der er to måder at lære fremmedsprog.
1. Have to modersmål, kræver at der konsekvent tales to sprog i hjemmet, før “sprogvinduet” lukker ved 2 års alderen. Virker kun hvis forældrene taler hver sit sprog.
2. Når man har greb om sit eget sprog, så man har nogle værktøjer til at bruge for det nye sprog.
6 årsalderen er nok det dårligste tidspunkt. Om det er 3. eller 4. klasse gør nok ikke den store forskel.