København
Professor støtter teaterchefs fyring
Den form for bibeskæftigelse, der koster Jon Stephensen jobbet som direktør på Gasværket, er et levn fra dengang teatrene var privatejede, mener professor.
Den indtil i fredags så succesfulde Jon Stephensen var ikke sen til at kalde sin fyring som teaterchef for Gasværket i København for justits- og karaktermord. Men den vurdering er forkert, siger leder af Kulturpolitisk Forskningscenter ved Århus Universitet, professor Jørn Langsted.
Teaterchefen havde ikke informeret bestyrelsen om en indtjening på omkring 270.000 kroner ved siden af sin normale løn, og den slags bibeskæftigelse hører fortiden til, siger Jørn Langsted. Dengang der var tale om private og ikke som i dag offentligt støttede teatre.
- Man giver teaterchefer et årligt beløb på cirka 800.000 kroner plus en bonus på 120.000. Det er en rimelig høj løn, som man giver dem for at bruge deres arbejdskraft på det teater, de er sat til at lede, og for at de ikke skal skaffe sig bijob her, der og alle vegne. Og hvis de gør det alligevel, skal deres bestyrelse have det at vide. Altså, hvor svært kan det være, siger Jørn Langsted.
Biindtjeningen gik ind på Jon Stephensens private konto i form af 170.000 kroner for scenografien til “Elsk mig i nat” på Gasværket samt lige under 100.000 for opsætningen af samme forestilling i Tivoli.
Fyresedlen, som blev givet af arbejdsgiveren Københavns Teater og en enig bestyrelse i Gasværket, er i dele af teaterverdenen blevet kaldt en overreaktion. Jørn Langsted mener dog umiddelbart, at grundlaget for fyringen er til stede.
- Hvis det er fuldstændigt utvetydigt, at hans bestyrelse ikke vidste noget om det her, og det går stik modsat af, hvad der står i kontrakten, så kan jeg ikke se, hvad man skulle have gjort andet end at fyre ham, siger Jørn Langsted.
/ritzau/
Kommentarer
Nu er det jo ikke sådan, Jørn, at man betaler teatercheferne for at afholde sig fra at drive selvstændig kunstnerisk virksomhed, så var det noget af et paradoks. Tværtimod udnævnes teaterchefer stadig først og fremmest på deres kunstneriske meriter og visioner, som man i et vist omfang godt kan både forvente og acceptere, at de selv aktivt bidrager til at føre ud i livet - også på deres eget teater! Hvis de afstår fra egen kunstnerisk produktion, mens de er chefer, mister de hurtigt håndelaget, og hvis de ikke kan honoreres for deres kunstneriske arbejde på deres eget teater, kommer vi i den paradoksale situation, at de netop ikke arbejder kunstnerisk på deres eget teater.
Jeg skal gerne medgive, at det virker lige lovlig grådigt at beregne honorar for en produktion på eget teater (men ikke for royalties, når den går videre til andre, in casu Glassalen i Tivoli) - mange gode mænd og kvinder har i deres chefperioder indregnet én forestilling under cheflønnen og modtaget honorar for yderligere én. Mon chefen, der springer ind og overtager en rolle ved sygdom, bliver honoreret? Jamen, mon ikke skuespillerforbundet ville blive ganske sure, hvis det ikke var tilfældet???
Det er sikkert bare et tilfælde,
at fyringen kommer så kort tid efter,
at han har kritiseret kulturpolitukken
sønder og sammen.
oooops mit tastatur må ha´drukket,
der skulle stå politikken ( ikke ..tukken sorry ).
Når jeg alligevel er i gang med at kvaje mig,
har jeg en tilføjelse.
800.000kr. for en dygtig chef er da peanuts.
Jørn Langsteds udtalelse emmer lidt af….
…..måske….misundelse?
Har han ikke vigtigere ting, at tage sig til?
Thorsen Lind, Jørn Langsted er eksperten på netop de kulturpolitiske og strukturelle ting i dansk teater, så en kommentar var ventet.
Den er symptomatisk for et forkvaklet syn på staten, der har fået lov at udvikle sig: at man betaler for at opnå noget bestemt! Men statens involvering skulle netop sikre frihed, hvorimod privatkapitalistiske interesser kan indeholde allehånde begrænsninger og krav.
Der er dog også den moralske side af sagen, at en teaterchefs egen deltagelse - og honorering - på et projekt, holder en potentielt arbejdsløs kunstner ude.
Derfor kan det moralsk være svært at forsvare, at man på sit eget teater også får honorar for en produktion, fordi det eneste rigtig retfærdiggørende (bortset fra, at man kan have en vision, der er selve projektets raison d’être) er, at teatret sparer et honorar og derfor har mere til yderligere løn og produktion.
Det er interessant at se, at mange af kommentatorerne paa Information har saa stor sympati for personer, der ikke evner at overholde spillereglerne, men tilsyneladende anser sig for haevet over det, der gaelder for alle ansatte i staten. For nogle uger siden var det en ´stakkels´ afdelingschef i Klimaministeriet, som efter mange aar i statens tjeneste stadig ikke magtede at aflevere dokumentation for, hvad han havde brugt sine rejseforskud til. Der skal vel vaere lighed for loven, eller hvad???.
Ja, naturligvis bør folk følge loven, hvad der så end står i dette tilfælde. Men de uformelle samfundsnormer er nu engang sådan, at vi må cykle på fortovet, trykke på speederen, gemme penge under hovedpuden eller snyde i skat. Hvis der mod forventning skulle komme en kontrollant, så er det bare sur røv og hamrende uretfærdigt.
Ud fra Langsteds argumentation om løn og goder, så gælder der imidlertid andre forhold for folketingspolitikere.
I befolkningens øjne oppebærer de muligvis også rimelig løn, ferie og andre goder, men her må man gerne have bibeskæftigelse. Ja, det anses endda som værende en fordel for hele samfundet uanset at fælleskassen også betaler dem for at bruge deres arbejdskraft på det teater, de er sat til at lede
Et nærliggende eksempel: når en forsker udgiver en bog om resultater, han har opnået i sin arbejdstid, er det ikke desto mindre hans bog og hans honorar.
Når en markant og åbenmundet kulturpersonlighed
overtræder en regel, så falder hammeren promte.
Manden har fået et honorar, for et veludført stykke arbejde. Han er en ildsjæl, ej nogen revisor.
En påtale internt havde været passelig, men i stedet
hænges han til tørre offentligt, af bl.a. Professor Langsted.
Det her er i småtingsafdelingen i forh. til hvad landets magtelite slipper ustraffet af sted med.
Jon Stephensen er for mig, at se blevet slagtet,
fordi han har tilladt sig, at sige sin mening om regeringens kulturpolitik.