Det er hul i hovedet at opstille et mål om, at temperaturen på Kloden højst må stige to grader, sådan som EU har gjort. For det er meningsløst at udregne gennemsnit af temperaturer.
Sådan lyder det fra en af de forskere, som varmer op til FN-klimakonferencen med en alternativ og international konference søndag på Christiansborg.
Her vil forskerne pege på usikkerheden i videnskaben omkring klimaforandringerne.
Lektor Bjarne Andresen, Niels Bohr Instituttet, påpeger, at man ikke kan lægge temperaturer sammen og dividere, som om de havde lige meget vægt.
- Termodynamisk er det umuligt at finde en gennemsnitstemperatur af noget som helst. Temperatur er noget, der måles et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Bruger man det som gennemsnit, så taber det mening, siger Bjarne Andresen.
Han er enig i, at klimaet er under forandring. Men anstrengelserne skulle hellere gå på at forberede sig på forandringerne, mener Bjarne Andresen.
Seniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen fra DTU Space vil på konferencen fortælle, at der nok er en global opvarmning, men at effekten af den ofte overdrives voldsomt for at skabe opmærksomhed.
- Det er ren pop, når en kunstnergruppe vil opsætte lysdioder i syv meters højde i København for at vise, hvor højt vandet vil stå, hvis al isen i Grønland smelter. Der er ingen, der forestiller sig, at isen i Grønland smelter. Og hvis den gjorde, så ville det tage 1000 år.
Dansk Folkeparti og partiets gruppe i Europa-Parlamentet har arrangeret mødet.
/ritzau/
Kommentarer
INDLANDSISEN på Grønland kan fysisk umuligt smelte helt på grund af polarnatten. Der skal ske en fysisk forandring før det er muligt. F.eks. en ændring i hældningen af jordens akse.
Hvis og hvis og hvis….. ja fantasien fylder mere end fakta i klimadebatten.
Hvorfor kommer man lige til at tænke på Damage Control når man læser dette Ritzau-telegram ?
…” 1000 år før isen smelter - “… ?
Er faget “folkeforførelse” i klassisk tysk betydning nu en stor del af pensum på journalistskolen ?
Og er der ikke en journalist der lige har vundet 20 millioner i Lotto som således fritaget fra videre beskæftigelse i journalistfaget som kan forklare - om det er en del af Journalist-uddannelsen at sværge ed til mørkets magter ?
Øhm.. Er det interessant, at 2008 var det koldeste år i en tiårig periode?
Hvorfor er klimadebatten så ensidig, sekterisk og snævertsynet? Har I overhovedet undersøgt fakta i ClimateGate? Næppe…
Næppe, men der må være andre og mere tungtvejende årsager til klimafantasteernes sejrsgang. Der må være penge i det. Ellers havde en borgerlig regering sgu ikke giddet at gøre så meget ud af det.
Når man snakker om normaltemperatur, bruger man normalt en 30-årig periode. Derfor er 10 år ikke meget at konkludere ud fra.
Man kunne jo også påpege, at 11 år i perioden 1995-2006 hører til blandt de 12 varmeste år, siden man begyndte at lave optegnelser over globale overfladetemperaturer. Kilde: http://www.dmi.dk/dmi/syrspmdkweb.pdf
(I dette skrift er der i øvrigt ingen “dommedagsprofetier”, og man bruger kun udtryk som “stor sandsynlighed” osv.)
Men det er dog rigtigt, at det ikke giver nogen mening at snakke om global gennemsnitstemperatur.
Faktum er, at vi reelt ikke ved, hvilket der har størst betydning, før det er for sent. Men hvem ville sende sine børn ud og lege på vejen, hvis der var 50 % sandsynlighed for, at de ville blive kørt over?
Lars konstaterer at 2008 var det koldeste over ti år!
Hvordan kan man sige det, når Lektor Bjarne Andresen, Niels Bohr Instituttet lige har bevist at man ikke kan tale om global gennemsnitstemperatur?
Jeg troede også lige at grunden til at den der gennemsnitstemperatur skulle afskaffes, var at den var blevet for høj, at det lige som var det, den her alternative konference gik ud på.
Jeg havde en del spørgsmål til Bjarne Andresens udsagn i artiklen. De fleste er besvaret her:
http://www.realclimate.org/index.php/archives/2007…
Grundlæggende pointe: Alle metereologiske temperaturmålinger er “gennemsnit” eller “repræsentative for et større område”. Et gennemsnit giver os en ide om udviklingen, men kan selvfølgelig ikke afspejle de lokale variationer.