Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

København

Kloge børn skal have retskrav på særstøtte

Publiceret: 00:09, 9. december 2009
Undervisningsministeren og professor vil give de dygtigste elever samme retskrav på hjælp, som bogligt svage har. Forældre støtter, mens lærerne er skeptiske.

De kloge skolebørn skal have retskrav på særlig undervisning - nøjagtigt som bogligt svage har haft det i årevis.

Det foreslår professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, skriver Berlingske Tidende.

- Det kan selvfølgelig være et uhyggeligt scenario med advokater, der kommer rendende på skolerne. Men det burde være sådan, at alle forældre kan klage, hvis deres barn ikke får udbytte nok af undervisningen, siger Niels Egelund.

Han er medlem af Skolerådets formandskab, der rådgiver undervisningsministeren, og undervisningsminister Bertel Haarder (V) er enig i, at der ikke bliver gjort tilstrækkeligt for de højt begavede. Fra næste år vil han gøre de højt begavede elever til et særligt indsatsområde.

En rundspørge, som Berlingske Research har foretaget blandt 500 skoler viser, at kun hver tredje skole i dag har tilbud til de højt begavede. Det er i dag lærerens opgave at udfordre alle børn i klassen, men det er kun svage elever med behov for specialundervisning, der har et decideret retskrav på undervisning, der tilgodeser deres behov.

Skoleledere og forældre er åbne over for forslaget om at give de dygtigste retskrav på særlig undervisning, mens Danmarks Lærerforening er modstander af omvæltningen, skriver Berlingske Tidende.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Lugter voldsomt af teknologi-fikserede målinger. Hvorledes vil man støtte børn med særlige sociale kompetencer, hvaba, hr. Egelund? Skal Humaniora nu igen på slankekur? Må vi få en yderligere forklaring, som er balanceret i retning af samfundets sociale behov og som kan sikre et fornuftigt alternativ til højre hjerne-halvdel?…

Med venlig hilsen

At den ultrakonservative særinteresse-forvalter, Anders Bondo “nej-til-alt” Christensen, er imod forslaget, kan næppe overraske nogen.

Det her med at være begavet, fænger nok ikke rigtigt i et miljø der er gennemsyret, og dybt afhængigt, af at kunne kræse om flest muligt marginaliserede ofre.

Næh tværtimod. Der ér ikke nogen fornuftige målinger, som tidligt kan tage højde for særlige sociale evner. Så enkelt er det. Så man kan roligt spørge hr. Egelund om, hvorvidt han er i færd med at udvikle en “opdragelsens teknologi”? Netop på vilkår, som ikke er funderet i andet end teknokratiske krav, som kan stilles såvel til børnene som til målingerne - og som kan tilfredsstille det politiske segments behov for hurtige løsninger. Sociale kompetencer er særkendet ved at kræve udvikling. Og det ser ud til, at man her er i færd med at sælge dette perspektiv til højestbydende…

Med venlig hilsen