Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

København

Arne Rolighed forlader Kræftens Bekæmpelse

Publiceret: 16:54, 14. december 2009
Arne Rolighed, direktør for Kræftens Bekæmpelse gennem næsten 10 år, har meddelt, at han fratræder den 1. juli 2010. Det sker, når hans kontrakt udløber.

Arne Rolighed har været en markant skikkelse i dansk sundhedspolitik de sidste ti år. Men nu træder den 63-årige morsingbo et skridt tilbage. Når kontrakten som direktør udløber 1. juli 2010, forlader han Kræftens Bekæmpelse.

- Efter 10 år i en fantastisk organisation, er der noget i mig, der vil noget andet. De mange rejser mellem hjemmet i Århus og jobbet i København er rent ud sagt træls, siger Arne Rolighed.

- Hertil kommer, at dåbsattesten siger 63 år til sommer. Jeg vil gerne bruge nogle år på at sætte fokus på ældre medicinske patienter. Og så vil jeg gerne have mere tid til familien, siger Arne Rolighed.

Rolighed blev for alvor kendt i offentligheden, da tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) den 21. december 2000 udnævnte ham til sundhedsminister. Men efter 11 måneder på posten var det slut med ministerbil, da regeringen tabte valget til V og K.

Herefter stod der Kræftens Bekæmpelse på visitkortet, hvor Arne Rolighed brugte sin markante profil, lune og arbejdsomhed til at kæmpe for bedre kræftbehandling. Det var blandt med Arne Rolighed ved roret, at organisationen for alvor begyndte at lægge pres på for at få nedbragt ventetiderne til strålebehandling og strømlinet behandlingsforløbene for kræftpatienterne.

Beslutningen om at stoppe kommer ikke bag på formanden for Kræftens Bekæmpelse, professor Frede Olesen, men den er beklagelig:

- Arne Rolighed har om nogen tegnet kampen mod kræft i Danmark. Han sætter altid patienternes ønsker og interesser i centrum, også når den store bureaukratiske maskine tromler af sted. Så hans beslutning er et stort tab, siger Frede Olesen.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Det var beklageligt, men forståeligt, man bliver slidt med årene.
Det er beklageligt, idet vi nok er mange ser har set, en Arne Rolighed, der ikke var sammenspist med den ledende lægestand. Samt de sundhedsministre, der har stået for, at udsulte sundhedsvæsnet for 4000 kr pr. indbygger. I forhold til f.eks. Norge og Sverige.
Hvilket der har været medvirkende til udsparing på den kurrerende del, af dansk kræftbehandling.
Og dermed de skammelige resultater, som OECD lige har offentliggjort, på områdrne brystkræft, Tarmkræft og prostatakræft.
Lad os håbe på en værdig afløser.
MVH KHA