Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Phnom Penh

Cambodja udviser 20 kinesiske muslimer

Publiceret: 05:08, 19. december 2009
20 kinesiske muslimer, der flygtede fra uroligheder i hjemlandet, bliver udvist fra Cambodja på grund af manglende visapapirer.

Cambodja udviser 20 kinesiske muslimer, såkaldte uighurer, der havde søgt asyl i landet efter uroligheder i Kinas nordvestlige region Xinjiang i juli. Det siger en talsmand fra det cambodjanske udenrigsministerium.

- Vi har bestemt, at de er illegale immigranter, fordi de rejste ind i Cambodja uden deres visapapirer, siger talsmanden Koy Kuong.

- De er illegale immigranter og ifølge cambodjansk immigrationslovgivning, skal de udvises fra landet. Så vi er nødt til at udvise dem, siger Kuong, der dog ikke ville ind på, hvornår uighurerne bliver udvist eller hvilket land de udvises til.

Omkring 197 mennesker blev dræbt, da Kinas største etniske gruppe, hankineserne, gik til angreb på uighurerne i Xinjiang-provinsen i juli. Godt 1600 mennesker blev såret.

De 20 uighurer har søgt asylstatus i henhold til FN-regler i Cambodja, fordi muslimerne frygter tortur, hvis de tager hjem til Kina.

USA og en række menneskerettighedsorganisationer har anmodet Cambodja om ikke at udvise uighurerne.

/ritzau/AFP

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her