Statsminister Lars Løkke Rasmussen gennemlever et sandt natligt mareridt i den absolutte slutfase på klimatopmødet i Bella Center.
Her udsættes den danske COP15-formand for hårde angreb fra en lang række udviklingslande, der er rasende over den sluttekst, som en mindre kreds af lande med USA og EU i spidsen er blevet enige om at fremlægge for resten af landene.
Mens klokken nærmer sig seks lørdag morgen, står landene i kø for at få luft for deres vrede og skuffelse over de ufrugtbare forhandlinger.
- Dette er en selvmordspagt for Afrika, siger Lumumba Stanislaus Di-Aping fra Sudan, som er talsmand for G77-gruppen, der tæller flere end 130 udviklingslande.
Også lande som Venezuela og Bolivia er rødglødende af raseri over den proces, som har ført til præsentationen af den ikke-bindende erklæring, der gerne skulle runde topmødet af.
- Det er et kup mod FN’s charter, tordner Venezuelas repræsentant.
- Det er manglende respekt for demokrati, fastslår Bolivias forhandlingsleder med henvisning til, at Lars Løkke kun ville give landene en time til at gennemgå den nye tekst.
Den upopulære danske manøvre fik straks den lille østat Tuvalu til at trække det såkaldte “point of order”-kort i plenarsalen, hvilket har tvunget Lars Løkke til at fortsætte forhandlingerne.
Derfor sidder statsministeren nu på podiet og lader det ene slag efter det andet gå ind, mens de sørgelige stumper af et topmøde, der have muligheden for at blive historisk, ligger tilbage som klare beviser på en stor fiasko.
/ritzau/
Kommentarer
Når de værdipolitiske genier i VKO nu skal til at bortforklare deres amatøragtige optræden på den internationale scene bliver de sandsynligvis nød til at oversætte deres valgsprog.
Mon ikke udenrigsministeriet og statsministeriet i løbet af dagen vil udsende et fælles communiqué, hvor der vil stå noget i retning af:
There is nothing to come after in the state of Denmark!
Danmark har med al tydelighed vist verden hvad Danmark er.
At det har resulteret i at der ikke er kommet noget som helst ud af topmødet er, for at forudsige Løkkes ord, beklageligt.