Trykkefrihedsselskabet har fået flere medlemmer, siden politikerne Naser Khader (K) og Søren Pind (V) er gået tillige med sognepræst Katrine Lilleør efter islamkritiske udtalelser fra formanden, Lars Hedegaard.
Det siger han.
- Vi har fået flere solidaritetstilkendegivelser, og jeg har fået opbakning fra bestyrelsen, så jeg tror ikke, at sagen har svækket selskabets arbejde, siger Lars Hedegaard.
Han beskrev i en video på bloggen Snaphanen voldtægt som udbredt i muslimske familier.
- De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far, siger han.
Siden har Lars Hedegaard i en pressemeddelelse præciseret, at hans udtalelser ikke gælder alle muslimer, men handler om islams ideologi.
- Jeg har altid sagt, at jeg ikke taler om alle muslimer, men islam i sin grundform med sit kvindesyn. Det kan læses i de hellige skrifter om profetens gøren og laden. Det støttes i dag af de ledende retslærde, ulema. Jeg tror ikke, at alle muslimer er aggressive, men ideologien bag islam er det, siger han.
Ifølge Lars Hedegaard svarer hans beskrivelse til Ayaan Hirsi Ali og andre med kendskab til islam. En rettroende muslim må ifølge islam ikke underkaste sig en anden retsorden end sharia, påpeger han.
Skønt Lars Hedegaard afviser at være offer, viser sagen ifølge ham, at nogle journalister er imod ham og Trykkefrihedsselskabet. Det gælder Niels Krause-Kjær, Ole Birk Olesen og Rune Engelbreth, mener han.
- De tager enkelte passager ud af dét, jeg skriver og fremstiller det, som om jeg er det store dyr i åbenbaringen. De har forsøgt at kyse mig i flere år, siger Lars Hedegaard.
/ritzau/
Kommentarer
Nårhh det er godt nok synd for lille Lars Hedegaard.
De er godt nok væmmelige disse journalister sådan at citere ham ordret.
Skrevet med tyk sarkasme bare så ingen misforstår noget
Lars ! Nede på biblioteket - hvis det er der endnu - der kan man låne bøger.
Hans udtalelser er allerede på vej verden rundt … forhåbentlig, for det er herligt og livsbekræftende, at udlandet siden Klima-fiaskoen og anholdelserne af sagesløse prominente har fået øjnene op for det tidligere så progressive og velfungerende land i det høje nord, som på otte år er forvandlet til langt mere ekstremt end Polen under tvillinge-regimet.
Jens Thorning:
“Hans udtalelser er allerede på vej verden rundt”
Måske får han samme martyr-wanna-be status som Geert Wilders? Det er næsten ubærligt, hvis staten tvinges til at hædre manden ved at give ham politibeskyttelse, fordi han og hans vanvittige tvangstanker er til fare for ham selv…
Nå, al reklame er god reklame, som det siges. Hvis Hedegaard og konsorter fortsætter deres indsats, kan Danmark på sigt måske opnå en bedre placering end til en bronzemedalje, i disciplinen “nationer andre ikke bryder sig om”.
Ja, det var jo kun et spørgsmål om tid før de sidste rester af Danmarks ry fra sidste halvdel af forrige århundrede som værende åbent, progressivt og venligt ville blive helt udslettet og vi ville falde tilbage til landets naturlige tilstand som lukket, tilbagestående, reaktionært og hierarkisk.
Hvis det var målet for VKO (og det ser stærkt ud som om at det var det), så må man da lade dem at de har udført et overordentligt godt stykke arbejde. Fuld valuta for pengene.
Islam i sit grundform med sit kvindesyn er ikke mere nedvurderende af kvinder end f.eks. kristendommen i sit grundsyn. Eller jødedommen. Eller hinduismen eller buddhismen.
Hvis man f.eks. kigger på den jødiske eller den katolske religion, tolkes kvindesynet stadigvæk konservativt og strengt. Ud fra en patriarkalsk opfattelse af, hvad kvinder skal, må og bør. Israel som stat har f.eks. en familedomstol, hvor rabbinere, udpeget af en demokratisk stat, dømmer efter Torahen. Katolicismen og den ortodokse kirke mener stadig ikke, at skilsmisser er godt, præcis som de mener, at kun kvinder kan blive præster.
Der desuden kun et helligt skrift; det er Koranen, for alverdens muslimer. Og den er, præcis som visse andre hellige skrifter, fuld af modsætninger, som kan tolkes på mange måder. Ortodokse jøder f.eks. tager ikke elevatoren på sabbaten, fordi Gud har forbudt dem at tænde ild, ej heller bruger de deres komfur på sabbaten.
Profeten Muhammeds gøren og laden er fortalt i historierne om ham, i de såkaldte hadither. Og det er dem ulema, de retslærde, (skriftkloge) kigger i, når de bl.a. skal finde ud af, hvad muslimer skal gøre. Her i Europa er der mange tegn på, at unge muslimer faktisk enten selv læser Koranen, og skrotter de retslærdes befalinger eller, at de shopper rundt til forskellige imamer, indtil de finder en imam, der har en tolkning af Koranen, som de kan acceptere ifht. hvad de gerne vil.
Og i den retsorden der hedder sharia står der klart at man skal forsøge at indordne sig under landets love, hvis man er flyttet til et andet land.
Ayan Hirsi Ali bruger sine egne erfaringer med islam til at danne baggrund for almene kommentarer om, hvordan islam er. Og det kan man altså ikke. Det eneste, hun kan sige noget om, er hvordan gamle mænd i en overvejende patriarkalsk rural kultur som de somaliske tolker islam.
For at vende tilbage til Koranen og hadith’erne (som ikke er hellige skrifter, men fortællinger om Muhammed) så stoppede Muhammed ørken-befolkningens skik med at sætte piger ud i ørkenen, hvor de var overladt til at dø. Og opfordrede folk til at uddanne deres piger, om det så var i Kina. Og kvinder gik fra at være intet værd til at være lige så meget værd som en mand. Rent praktisk fik kvinder arveret, halvt så meget som en mand. Kvinder fik ret til at vidne i retssager, hvilket de ikke havde haft før. I det hele taget det at der blev indført ret-sager i en arabisk ørken-befolkningen var en stor ting i 600-tallet.
Set fra et vestligt moderne synspunkt er dette selvfølgelig tåbeligt og forfejlet og umoderne. Set i historiens vingesusende perspektiv er dette noget helt nyt, der skete under Arabiens sol i 600-tallet. Og det på et tidspunkt, hvor de fleste kristne kvinder blev betragtet som mandens ejendom. Og det eneste sted indenfor Islams område, hvor det stadig er sådan, det er altså i Saudi-Arabien, hvor salafisme/wahabisme er stats-religionen.
Mht. ulemma, betyder det forsamling eller råd (mener jeg?). Og mange moderne muslimer tolker det således, at der godt kan være tale om et parlament f.eks. Og retslærde, tjah, der findes kun præsteskab indenfor islam i shia-fortolkningen af den. Enhver muslim har ret til at læse Koranen og fortolke den som han eller hun vil. Problemet er blot, at mange muslimer i muslimske lande ikke kan læse; derfor bliver de nødt til at tro på, hvad imamen siger. Eller hvad stormuftien eller Kongen siger.
Læg til sidst mærke til Hedegaards retoriske kneb med at han siger ‘det hører man hele tiden’. Hvem er man? og hvor hører man det henne? kunne man spørge? Det er indtil nu kun Hedegård der har fremført de her påstande.
Påstande som jo er svære at modbevise, fordi der i det her land ikke føres statistik på folks religion ifht. f.eks. voldtægter, eller om flere danskere kører på cykel uden lys end der er muslimer, som gør det.
For at vende tilbage til Islam i sin grundform er det sikkert korrekt nok at islams kvindesyn i 600-tals udgaven i et moderne vestligt samfund virker konservativt og ikke-særligt moderne, bl.a. med dets syn på kvinder og seksualitet mm. Heldigvis er der løbet meget vand i floderne siden tid; Islam er i dag en religion med mindst 50-70 fortolkninger
af Islam. Og Hedegård skal ikke tage sig af Iran eller Saudi-Arabien forsøger at udbrede det som de ser som den rette Islam.
Når Hedegård desuden siger ‘de’ og taler om ‘muslimske familier’ og at det ‘hører man hele tiden’ er det jo nærliggende at mene, at han taler om alle muslimer.
Det næste han siger er jo så at kvindesynet indenfor Islam opfordrer eller legitimerer onkler i muslimske familier til at voldtage deres børn mm.
Og hvordan kan få det til at mene, at han ikke taler om alle muslimer, men om Islams og Islams kvindesyn, ja det overgår altså min forstand.
Og selvom der måske skulle være et gran af sandhed i det, (hvad jeg ej mener der er), så fritager det da ikke mændene som begår overgreb på børn og unge for skyld. Eller straf - for den slags skyld.
Igen kommer vil tiolbage til dette:
*det hører man hele tiden*
Og igen spørger jeg? Hvorhenne? og hvem er man?
Hvis man nærlæser Biblen eller Torahen finder man også mange ubehageligheder, så jeg ved ikke helt hvad Trykfrihedsselskabet forsøger at opnå ved at endnu en gang angribe Islam.
Jeg gad godt vide, hvad reaktionen ville være, hvis Hedegaards udtalelser havde drejet sig om den jødiske Torah eller det gamle testamente, som indeholder mindst lige så radikale elementer som Koranen.
Personligt synes jeg fint at man kunne skrotte det hele - men jeg synes det er bekymrende når man gang på gang spreder splid og bevidst angriber en bestemt befolkningsgruppe.
Kasten Aaen m.fl.: det kunne jo være den samme ene historie, man hørte fra vidt forskellige kilder, i vidt forskellige udgaver (jvf. fjeren, der bliver til fem høns) - måske fordi der er tale om noget så usædvanligt og afskyeligt, at historien spredes til skræk og advarsel.
Bortset fra det, så ville det være interessant at høre, om Aamand og Uddin har nogle kommentarer til det (mis)brug af deres undersøgelse, der foregår.
@Sonja
Uenig, Lars bør holde sig væk fra al tekst, han er et eksempel på når det småtskårne fortolker.
Tilbyd ham en stilling som målmand i en lokal håndboldklub, så stiller jeg op for modstanderen.