København
Danske soldater skal blive i Afghanistan
Selv om krigen i Afghanistan foreløbig har kostet 30 danske soldater livet, så støtter den danske befolkning stadig den danske indsats.
Trods hårde kampe og et stadigt stigende tabstal er befolkningens støtte til den danske deltagelse i krigen i Afghanistan fortsat stærk.
50 procent af befolkningen ønsker, at de danske soldater skal blive i Afghanistan, mens 33 procent omgående ønsker soldaterne hjem. Det viser en meningsmåling, som Gallup har foretaget for Berlingske Tidende.
Peter Dahl Thruelsen, der er forskningsmedarbejder og Afghanistan-ekspert ved Forsvarsakademiet, er overrasket over det, han betegner som danskernes stigende tilvænning til krig.
- Selv hvis der kommer et stort angreb med et større antal dræbte, tror jeg ikke, at der vil ske noget med befolkningens støtte. Den strategiske modenhed eller råhed har udviklet sig væsentligt siden Balkan og Irak, siger han til Berlingske Tidende.
Målingen afslører i øvrigt, at danskerne ikke vil sætte en bestemt dato for en tilbagetrækning fra Afghanistan.
/ritzau/
Kommentarer
Den måling står så i modsætning til tidlige af slagsen. Men samtidig i stærk modsætning til tilsvarende målinger hos ‘vores’ allierede. F.eks viser en nylig måling fra Tyskland, at 7 ud af 10 ønsker tropperne taget hjem.
Men målingen i sammenligning med resten af de ‘allierede’s målinger stiller igen DK i en isoleret situation. Hvilket stiller fornyede spørgsmål til formidlingen af krigs-indvolveringen til såvel politikere som medier?
Hvorfor er DK så isoleret i sammenhængen? Hvad er det, som ikke kommer i tilstrækkelig grad til den danske offentligheds kendskab i forhold til de øvrige opinioner?
Den debat ser vi gerne rejst: hvorfor er danskerne så anderledes orienterede om krigs-situationen? Når forskellen nu er så markant, burde medierne vel nok spørge ind til problematikken på en anden måde, end det indtil videre har været tilfældet. Mon ikke forskellen burde stilles som spørgsmål til Journalistuddannelsens professorer? Kort og godt: Ikke sandt?…
Med venlig hilsen
Måske man lige skulle præcisere overfor de samme professorer: målinger i USA, England og Frankrig ser også ganske anderledes ud, end de danske.
Så med et ligefremt og direkte provokerende spørgsmål: er der af hensyn til afsætningen af kandidater eller måske andre uartikulerede hensyn gået TV2 NEWS i sammenhængen? Vi ser frem til en form for selvransagelse raden rundt. Gerne delt med den måbende offentlighed. Som afviklingen af spørgsmålet eventuelt skrider frem…
Med venlig hilsen
Måske skulle man prøve at erstatte ordet “danske” i spørgsmålene med ordet “vestlige” eller internationale”?
Altså: Hej-hej, hvad synes DU, skal de vestlige styrker trækkes ud af Afghanistan?
Hvad nu, hvis de synes det? Hvad er så forklaringen? At danske soldater er bedre end andre eller har mere brug for at udvise tapperhed som tak til amerikanerne for 11/9 og 9/4?
Tja, vi er jo altid bagud i forhold til de større lande, men tag ikke fejl af dine landsmænd Mange formår - heldigvis - at se tingene i større perspektiv. Stor ros til danskerne for det.
De historier der mangler i medierne, er alle de positive, for dem er der mange af. DR kom godt efter det i januar 09, men generelt er det jo kun alt det negative vi hører. Derfor har mange svært ved at se om det nytter noget. Hvordan med den lokale regeringsførelse o.s.v? Det går klart de rigtige vej, så ja, lad os endelig få det hele afdækket. Da vil man kunne se hvad vores indsats giver.
Mit forsigtige gæt er, at det ville kunne øge opbakningen.
For iøvrigt:
Dem der gerne vil have alle vestlige styrker ud af Afghanistan, hvad er løsningsmodellen på terrorbekæmpelse da?
Det mystiske for mig er, at vi jo var i Irak af helt andre årsager end de andre, de talte om masseødelæggesvåben, vi om Resolution 1441, og måske er vi i virkeligheden i Afghanistan af ideologisk-pædagogiske grunde. Det er jo helt meningsløst, at vi skal opholde os under britisk kommando i Camp Bastion (som de danske medier tror er dansk og hedder Camp Bastian) på det farligste sted, mens nordmændene kører frihjul. Det virker som Foghs personlige opdragelsesprojekt.
.”Peter Dahl Thruelsen, der er forskningsmedarbejder og Afghanistan-ekspert ved Forsvarsakademiet, er overrasket over det, han betegner som danskernes stigende tilvænning til krig.”
Hvis Gallup målingen viste noget om ”danskernes stigende tilvænning til krig” ville forskningsmedarbejder Peter Dahl Thruelsen også have god grund til at være overasket. Hr. Dahl har imidlertid en utroligt naiv og ideologisk betinget opfattelse af hvad meningsmålinger er for en størrelse.
Gallupmålingen siger absolut ingenting om, hvad danskerne mener om krig. Til gengæld siger Gallupmålingen noget om, hvorvidt befolkningen kan huske, hvad de har læst i avisen, og set på tv.
Når det er muligt at lave en Gallupmåling hvor 50 procent af de adspurgte udtaler sig positivt om krigen, skyldes det først og fremmest at den danske presse uden sammenligning er den del af verdenspressen, der er mindst kritisk overfor krigen i Afghanistan.
Gallupmålinger siger først og fremmest noget om, hvilke holdninger medierne har givet udtryk for på det seneste, og om befolkningen kan huske det. Målingerne siger i virkeligheden meget lidt om, hvad befolkningen mener.
Det kan man blandt andet se ved at tallene kan ændre sig ganske dramatisk og på kort tid, hvis og når medierne har kørt en kampagne for et bestemt synspunkt.
Senest kunne vi iagttage det, da medierne kørte en kampagne der sagde at Naser Khader var nationens frelser, hvilket straks kunne aflæses i meningsmålingerne hvor Khader stod til at vinde en jordskredssejr ved seneste valg. Da medierne så besluttede sig for at slagte Naser Khader mistede Ny alliance sine vælgere i løbet af ganske få dage.
I den forbindelse er det jo også meget sigende, at det er mediegiganten bag Berlingske Tidende der har betalt for at få fortaget målingen i ovenstående, der bestemt ikke har været helt billigt.
Styreformen i Danmark er Gallupdemokrati hvor det er de to nationale mediegiganter samt meningsmålingsinstitutterne der suverænt sætter den politiske dagsorden og styrer den politiske proces.
Vi kunne prøve at indføre værnepligt til udsendelse af soldater til Afghanistan. Så ville der lyde et ramaskrig fra hele den danske befolkning. Danskerne er positive overfor den krig fordi det er så uendeligt lidt de bliver konfronteret med den i dagligdagen. Man har stadig muligheden for slet ikke at tage stilling til krigen og måske lige komme med en kort udmelding hvis man bliver spurgt af Gallup. Det ville formentlig ændre sig hvis ét af ens familiemedlemmer var blevet sendt derned mod sin vilje. Så kan folk pludselig godt se, at krig er rædsel.
Så kan man sige, at når det nu er frivillige vi har sendt afsted, så har de vel gjort sig klart hvad det indebære. Og det har de sikkert, men nu er der jo en del civile afghanere, der ikke har meldt sig frivilligt. For dem er krig stadig en rædsel.
Dette aspekt kunne man jo så se stort på hvis vores krigsindsats så blev udført effektivt. Civile afghanere kunne nok gennemgå en kort overgang med rædsel hvis det hele blev bedre derefter. Vi er nu 8 år inde i krigen og først nu, er vi begyndt at tage fat på korruptionen i deres samfund. Forestil sig at en offentlig leder blev ansat og først efter 8 år bestemte han/hun sig for, at gøre noget ved den mest grundlæggende årsag til armod inden for sit ansvarsområde. Jeg ville stemple den leder som inkompetent. Krig og demokrati giver først mening for afghanerne, når de får noget ud af det. Og det er yderst begrænset, hvor meget vestlige soldater har vist afghanerne dette, selv efter 8 år.
Vi har lige haft et stort klimatopmøde, som kunne have skabt rammerne for hvordan verdens fattigste fik adgang til rent vand og elektricitet. Det’ 100, at terroristernes opbakning ville falde drastisk, hvis de mennesker der udgør deres rekrutteringsgrundlag fik en mening med deres tilværelse.
Vi må håbe at det bliver bedre. Nu har vi jo ikke længere den mest inkompetente amerikanske præsident i moderne historie i spidsen for projektet.
…se “Rejsen til Saturn”, som giver et realistisk billede, af mange Danskeres selvforståelse…
KRIG…….Man aner jo ikke en dyt om hvad det er.
Politikere og Presse spinder en fantasifuld skrøne!
Jeg var ikke i skole den dag,
eller også sov jeg i timen, da AUTORITETESTROEN sneg sig ind i den Danske Folkesjæl…..Øv, øv og 3 gange øv..!
Det interessante her er at militaristernes specilister udtrykkeligt opdyrker “befolkningens … strategiske råhed’.
Saa naar vi ser forraaelse i samfundet er det i perfekt overensstemmelse med planen.
Kill! Kil! Kill!
Befolkninger bliver altid mere hærdede i krig. Demokratier er derfor i stand til hvad som helst, bare de føler sig truet nok.
Martin,
Nu er vi egentlig ikke i Afghanistan for afghanernes skyld. Det er jo ikke et halleluja Ibis projekt, vi har gang i.
KRIGSMODENHED
“Selv hvis der kommer et stort angreb med et større antal dræbte, tror jeg ikke, at der vil ske noget med befolkningens støtte. Den strategiske modenhed eller råhed har udviklet sig væsentligt siden Balkan og Irak, siger Peter Dahl Thruelsen, der er forskningsmedarbejder og Afghanistan-ekspert ved Forsvarsakademiet til Berlingske Tidende.”
Ja, vi elsker at se Søren “Far her” Gade stå og lire sit hykleriske mantra af, hver gang, der er omkommet en ung dansk soldat.
Hvor er vi dog modne, hr. ‘forskningsmedarbejder.’
“Nu er vi egentlig ikke i Afghanistan for afghanernes skyld. Det er jo ikke et halleluja Ibis projekt, vi har gang i.”
Ser man ud over gevær-mundingen, og det er faktisk eneste mulighed på sigt, så er Ibis reelt set et rigtig godt bud. Så tak for anvisningen…
Med venlig hilsen
Støtten til danskerne i Afghanistan er mest massiv på Bornholm (egen vurdering). Øen har nemlig selv oplevet flere invasioner, senest af russerne, og Almegaards Kaserne er en skattet arbejdsplads. Jo, danskerne forstår det der med strategisk storpolitisk analyse!
Helle,
det “hykleriske mantra” vil yde nøjagtig ens uanset partifarve, så der må vi melde hus forbi.
Og ja, danskernes holdning til det at miste har rykket sig markant siden 2002, så hr. Truelsen har ret. Danskerne har en eget jordnær tilgang til livet, hvilket de bør have ros for. Man tuder ikke fordi båden rokker lidt.
Helle Empörung:
.”Ja, vi elsker at se Søren “Far her” Gade stå og lire sit hykleriske mantra af, hver gang, der er omkommet en ung dansk soldat.”
Ja, det er sgu ikke engang løgn. En af tabloidaviserne har faktisk undersøgt det nærmere, og det viser sig at “chefen for det hele” alias “far her” ord for ord udtaler præcis den samme smøre hver eneste gang en dansk soldat er død i afghanistan.
Kim,
“Nu er vi egentlig ikke i Afghanistan for afghanernes skyld. Det er jo ikke et halleluja Ibis projekt, vi har gang i.”
Vi kunne jo tage lidt Emmanuel Kant her:
Det kategoriske imperativ.
Handl sådan, at grundsætningerne for din vilje til enhver tid også skal kunne gælde som princip for en almen lovgivning.
Folk skal ikke blot behandles som middel, altid som mål i sig selv.
Hvis du selv godt kunne tænke dig, at blive underlagt militærkontrol med risikoen for at din familie bliver dræbt uden at nogen stilles ansvar for det, så er der ikke noget problem. Men hvis ikke, så er du en hykler.
Der ud over stopper strømmen af danske døde soldater først den dag afghanerne ser en mening med vores indsats. Som jeg har sagt til dig før så ser jeg det ikke som et nulsumsspil. Først når vi opnår en win-win situation kan konflikten i Afghanistan siges at være løst. Afghanerne får et bedre liv, hvorved motivationen til at blive betalt for at slå danske soldater ihjel falder.
Det er jo ikke for sjov at de militære genier taler om hearts and minds. Nu må vi se om vi evner det. 2011 trapper Obama ned. Så der kommer til at være amerikanske soldater i landet i lang tid. Men terrortruslen har vi intet fået gjort ved.
Martin,
Hearts and minds er en strategi, der er skabt til ære for hjemmefronten. Demokratier har generelt svært ved at udføre effektiv oprørsbekæmpelse, da det er en beskidt affære. De har derfor været nødt til at redefinere det taktiske grindlag.
Hearts and minds har sjældent virket. Faktisk kun i Malaya i 50’erne.
Oprør bekæmpes bedst med tortur, vilkårlighed og overgreb. Det er et gennemafprøvet koncept, der har virket i hundredevis af oprørskrige i historien.
Kort sagt er din argumentation derfor forvrøvlet.
Når det så er sagt, er der klart en win-win situation til stede allerede nu. Det har bare ikke haft den tilsigtede effekt, da der mangler henved 400.000 soldater til at skabe den fornødne sikkerhed.
Terrortruslen har altid været en sekundær ting.
Jens Thorning:
.”Støtten til danskerne i Afghanistan er mest massiv på Bornholm (egen vurdering).”
Næh, støtten til militarismen er nu aller størst på Slotsholmen…
Kim,
“Oprør bekæmpes bedst med tortur, vilkårlighed og overgreb. Det er et gennemafprøvet koncept, der har virket i hundredevis af oprørskrige i historien.”
Uenig. Sidst det blev prøvet var i Irak hvor den strategi havde katastrofale konsekvenser for godt 4000 amerikanske soldater. Det var ikke før man begyndte at alliere sig med sine tidligere fjender at krigslykken vendte.
“Kort sagt er din argumentation derfor forvrøvlet.”
Lige over ;)
Martin,
Den var vist lidt tynd, var den ikke?
Strategien i Irak adskiller sig ikke fra den i Afghanistan og har aldrig gjort det.
Sidst den anden blev prøvet var i Tjetjenien, og der er ro nu. Derudover kan for bare at tage de nyeste eksempler nævnes Ungarn i 56. saddams nedkæmpelse af shiaerne i begyndelsen af 90’erne, og listen er uendelig.
Hearts and minds strategien er voldsomt mandskabskrævende, og vil først kunne effektueres fuldt ud i Afghanistan, når den afghanske hær er færdiguddannet.
Derefter vil operationer på jorden blive overladt til afghanerne, der formentligt vil bruge de gammelkendte metoder, hvorfor hearts and minds reelt alligevel er fejlslagen, men der er det ligegyldigt, for når vestlige landstyrker ikke deltager direkte i kamphandlingerne, bliver krigen glemt på hjemmefronten. Fuldstændigt som i Irak.
Det er bedre at være frygtet end at være elsket.
Hvis du har nogen reelle argumenter til dette interessante emne, så kom med dem. Det andet pis gider jeg ikke spilde tid på.
Terrortruslen kun en sekundær ting (Kim Vibe)?
Hvis Søren Gade måtte sige det til befolkningen, ville meget måske tage sig anderledes og mere fornuftsbetonet, så at sige realistisk, ud.
Afghanistan-krigen, der vist i øvrigt blev “vundet” på 14 dage eller måske lidt mere, altså i Bush II-definitionen af sejr, havde jo elementer af pulverbreve og jagt på bin Laden, og jeg har lidt på fornemmelsen, at specielt pulverbrevene og de mange uattenderede tasker og “mystiske” kufferter (her skal ikke trækkes på smilebåndet) er et specielt dansk fænomen.
En kvinde i Bjæverskov, mest kendt for travsport og intensivt landbrug, har således netop afsendt et pulverbrev til USA’s præsident, meddeler pressen.
Tilbage i de tidlige 00’ere diverterede den absolut ikke venstreorienterede eller autonom-agtige Ulrik Høy i Weekend-Avisen med beretningen om, da han og andre kystbane-rejsende blev evakueret på grund af en mistænkelig kuffert (toget var dog meget praktisk kørt til en station inden alarmen) og opfordrede til selvtægt, dvs. civile danskere til selv at se efter, om der var miltbrand eller sprængstof i de mange mistænkelige tasker og kufferter rundt om i Danmark.
Vi så bin Laden optræde på to videoer, fundet i en i al hast forladt bjerghule, hvori han kynisk pralede af WTC-attentatet og grinede over ødelæggelserne.
Så meget desto mere overraskende, da Bush II kort efter aflyste jagten på bin Laden som “irrelevant”.
Lad os endelig få normaliteten og fornuften tilbage. Hellere en regulær krig. Befolkningens støtte er vel afhængig af en slags tabsratio, men den er åbenbart langtfra nået endnu.
Kim,
At du ikke mener at det er et reelt argument at amerikanske soldater har sparket døren ind til den irakiske befolkning i fem år og reelt først fik volden til at falde efter de i stedet valgte strategien med at betale sine modstandere, det kan jeg ikke tage mig af. Der er mange andre der mener at det er en vigtig forklaring at have med.
“Når det så er sagt, er der klart en win-win situation til stede allerede nu. Det har bare ikke haft den tilsigtede effekt, da der mangler henved 400.000 soldater til at skabe den fornødne sikkerhed.”
Det mener jeg til gengæld er noget vrøvl. Hvis der ikke er sikkerhed for den afghanske befolkning så er det ikke en win-win situation. Enig, der skulle have været langt flere soldater i både Irak og Afghanistan. Og der er vi tilbage ved Bush’s inkompetence som commander in cheif.
“Hvis du har nogen reelle argumenter til dette interessante emne, så kom med dem. Det andet pis gider jeg ikke spilde tid på.”
Det er svært at komme med argumenter hvis modstanderen bare kan bestemme sig for at de ikke er argumenter. Det gider jeg ikke spilde tid på.
Martin,
Det mener jeg ikke, eftersom hearts and minds var strategien i Irak. Så kan du ikke bruge den mission som et eksempel på det modsatte.
Strategien fordrer jo stadig en bekæmpelse af oprøreren. Det gør den også i Afghanistan og det ville den også gøre selvom vi havde det fornødne antal soldater. Det er jo kernen i at den som oftest slår fejl.
Du er nødt til at bekæmpe oprøreren for at skabe sikkerhed, men med selve bekæmpelsen skaber du usikkerhed.
Der findes som sagt andre velafprøvede metoder.
Jens,
Jeg ser egentlig terrortruslen som noget, der kunne klares med politi, efteretningstjeneste og specialoperationsstyrker.
Når vi stadig er i Afghanistan, må jeg konstatere, at det må have andre årsager.
Terror er ikke en trussel mod eksistensen af en eneste nationalstat i vesten. Det er muligvis irriterende, men ikke en sikkerhedspolitisk trussel.
Vi har jo heller ikke invaderet Somalia, som er den nuværende Al Qaidahøjborg. Landet er jo komplet uinteressant i en geostrategisk sammenhæng. Det er Afghanistan, Irak og Iran derimod ikke.
Kim,
“Det mener jeg ikke, eftersom hearts and minds var strategien i Irak. Så kan du ikke bruge den mission som et eksempel på det modsatte.”
Som du skrev tidligere så er der forskel mellem det politikerne siger og det der bliver gjort.
Bush i dette tilfælde kan måske have udtalt at det var strategien. Men når man reelt ikke lytter til sin udenrigsminister, Rice, som foreslår at man skal indtage, holde og genopbygge efterhånden som man kommer frem, så bliver resultatet ikke hearts and minds. I stedet begyndte man netop at sparke dørene ind. Man tilbageholde en masse unge mænd i abu graib uden at vide om de reelt var oprører og næste dag kunne deres mødre se avisforsiderne blive prydet med torturskandalen i selvsamme fængsel. Strategien var ikke hearts and minds.
“Du er nødt til at bekæmpe oprøreren for at skabe sikkerhed, men med selve bekæmpelsen skaber du usikkerhed.”
Ja, medmindre man griber det intelligent an. De 300.000 mænd i den irakiske hær var nogle af de få som havde arbejde og kunne brødføde deres familier. Da en typisk irakisk familie består af 10-15 mennesker taler vi om en 3-4 mio. mennesker. Efter man havde fyret hæren gik disse mennesker på gaden i protest. Et par dage efter deres protest blev overhørt sprang den første vejside bombe.
At trække livsgrundlaget væk fra 300.000 mænd, hver med en AK47, var en enorm taktisk fejl. Havde disse mænd haft en interesse i den irakiske regerings bestående, fordi de fik deres lønningscheck fra den, havde de nok også været tilbøjelige til at kæmpe for den. I stedet vendte de sig mod amerikanerne, som var ansvarlige for deres dystre fremtidsudsigter.
Dit indtryk fra krigen kommer vist hovedsageligt fra den venstreradikale presse. Der var hundredevis af interneringslejre i Irak. Abu Ghraib var en enkelt, hvor der blev gået over stregen. Du kan ikke danne dig et indtryk af indsatsen udfra det.
Der foregik nøjagtigt det samme som i Afghanistan. Man prøvede at skabe sikkerhed for befolkningen for at få gang i genopbygningen, samtidig med at statsapparatet skulle revolutioneres.
Det var en kæmpe opgave. I Tyskland og Japan tog det 15 år. I Irak fik vi 1½ år til det samme. Her seks år efter fungerer det udemærket. Der er stadig uro, men irakerne kan håndtere det selv med en smule hjælp udefra.
Skete der fejl undervejs? Ja adskillige ting kunne være gjort bedre. Sådan er det altid. Krig er ikke en eksakt videnskab.
De døre vi sparkede ind i de første år var iøvrigt som oftest til helt almindelige kriminelle, der var eftersøgt af det lokale politi, da vi jo også havde politimyndigheden i landet.
Og strategien var hearts and minds og reelt i en blødere udgave end den vi ser i Afghanistan. Der var sjældent direkte kamphandlinger i Irak. Det er der dagligt i Afghanistan.
Kim Vibe:
.”Dit indtryk fra krigen kommer vist hovedsageligt fra den venstreradikale presse.”
Dagbladet Politiken?
Ja eksempelvis.
“Dit indtryk fra krigen kommer vist hovedsageligt fra den venstreradikale presse.”
Min opfattelse af den krig kommer fra mange forskellige medier. For det meste fra den amerikanske presse. Der er masser af dokumentar film fra rundt omkring i verden hvor folk der selv var involveret i krigen udtaler sig.
“Det var en kæmpe opgave. I Tyskland og Japan tog det 15 år. I Irak fik vi 1½ år til det samme.”
USA brugte 2 år før 2. verdenskrig til at planlægge deres besættelse af Tyskland. ORCA, der stod for at planlægge post-krig Irak, fik to måneder og ingen midler. Inkompetent grebet an fra start af.
At komme med postulatet, at mine argumenter blot er venstreradikale er meget ufrugtbare. Som da du skrev at mine argumenter var noget vrøvl, så får du den direkte tilbage i hovedet. Dit indtryk af krigen kommer vidst mest fra højreradikale medier. Som jeg har forstået har vist selv været dernede, men at du skulle kunne danne dig et fuldstændigt billed af krigen ud fra det, finder jeg højest usandsynligt. Det kan være svært at se skoven for bare træer.
Amerikanske soldater der giver øjenvidne skildring af krig.
http://www.democracynow.org/2008/11/28/winter_sold…
To dokumentarer der analysere de forskellige aspekter af krigene.
http://www.imdb.com/title/tt0912593/
http://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/endgame/
Derudover findes der selvfølgeligt et væld af artikler i forskellige medier.
Den første er en nyhedsstation der måske kan kaldes “venstreradikal”, men de viderebringer blot hvad soldaterne selv fortæller.
De andre to anser jeg ikke for at ligge på nogen politisk fløj.
Jeg indrømmer at jeg endnu ikke har fundet så gennemgribende analyser fra Bush-støtterne. Hvis der nogen der har, så viderebring dem endeligt.
Jeg kan nok danne mig et væsentligt mere fuldstændigt billede efter et års deltagelse end du kan udelukkende ved brug af andenhåndsoplysninger hjemme på sofaen. Medierne formidler kun øjebliksbilleder, der ofte giver et forvrænget indtryk af virkeligheden. Det gjorde de i Bosnien, Kosovo og Irak. Det gør de også i Afghanistan.
Kim Vibe:
.”Medierne formidler kun øjebliksbilleder, der ofte giver et forvrænget indtryk af virkeligheden. Det gjorde de i Bosnien, Kosovo og Irak. Det gør de også i Afghanistan.”
Fuldstændig enig. De danske mediers dækning af krigene er under al kritik og er ren og skær krigspropaganda.
Det er også den eneste fornuftige forklaring og logiske forklaring på, at meningsmålinger gang på gang viser at danskerne er den mest krigsliderlige befolkning i NATO.
Kim,
Har du set den sidste dokumentar jeg linkede til?
Donald Rumsfelds go-to general der udtaler sig om Irak.
Skal jeg så tro på hans andenhåndsoplysninger eller dine?
F.eks. den her udtalelse fra dig:
“Det mener jeg ikke, eftersom hearts and minds var strategien i Irak.”
Det er de øverstbefalende amerikanske generaler lodret uenige i.
Det han taler om er småjusteringer. Det virker på mig som om du ikke helt forstår konceptet, når du kan blive ved med at fremture.
Enten kører man efter en strategi, hvor befolkningen skal kunne lide os bedre end oprøreren, eller også kører man efter en strategi, hvor befolkningen skal frygte os mere end oprøreren.
Inden for begge er der selvfølgelig betydelig variation i, hvad man rent faktisk kan foretage sig.
I Irak gik man tydeligvis efter det første. At være den flinke besættelsesmagt, der kom med gaver og frihed.
“I Irak gik man tydeligvis efter det første. At være den flinke besættelsesmagt, der kom med gaver og frihed.”
Ja, men igen er der forskel mellem det, som er intensionen og det som rent faktisk sker.
Man var ikke kompetent nok til at føre den krig, blev tilskuere til en borgerkrig og kunne derfor ikke give det irakiske folk den sikkerhed, som gik forud for gaver og frihed. De sparsomme forsøg der blev gjort bestod i at sparke døre ind på hos befolkningen. Det var et udtryk for desperation, fordi man ikke vidste hvad man ellers skulle gøre. Junior general Sanchez fik kommandoen over Irak fordi Bush havde travlt med at erklære sejr og derfor hev de øverste generaler hjem.
Vi bliver ikke enige. Sådan er det. Tak for debatten.
Vi (USA) gik ind i Afghanist udelukkende for at dræbe eller fange Osama. Man har så ændret forklaring(opbygning af demokrati og andet fis). Når danskerne støtter krigen i modsætning til resten af Europa, skyldes det en elendig dansk presse, der ikke har formået at stille de rigtige spørgsmål.
Martin,
Man manglede en halv million mand Nøjagtigt som i Afghanistan. De styrker er bare ikke til rådighed, og i sidste ende er det også komplet ligegyldigt for målet bliver nået uden. Den kunstneriske udførelse bliver bare ikke den samme.
Stig Bøg:
.”Når danskerne støtter krigen i modsætning til resten af Europa, skyldes det en elendig dansk presse, der ikke har formået at stille de rigtige spørgsmål.”
Helt enig med Stig Bøg. Danskerne er ikke af natur mere stupide og militatristiske end befolkningerne i lande vi normalt plejer at sammenligne os med.