Beijing
Kina henretter brite trods appeller
Kina har henrettet den 53-årige britiske statsborger Akmal Shaikh, der var dømt for narkosmugleri. Manden var efter sigende psykisk syg.
En smugleridømt brite er blevet henrettet med en giftsprøjte. Kinas højesteret godkendte henrettelsen af Akmal Shaikh, som er britisk statsborger, og det statslige nyhedsbureau Xinhua bekræfter, at dødsdommen er eksekveret.
Den 53-årige far til tre blev i 2007 anholdt med fire kilogram heroin i byen Urumqi.
Den britiske premierminister, Gordon Brown, har fordømt henrettelsen.
- Jeg fordømmer henrettelsen af Akmal Shaikh på det strengeste, og jeg er rystet og skuffet over, at vores vedholdende anmodninger om mildhed ikke er blevet hørt, siger Brown.
Shaikh var ifølge menneskerettighedsforkæmpere og andre støtter psykisk syg og skulle efter sigende være blevet narret til at optræde som narkokurer.
Den britiske regering har advokeret for, at mandens maniodepressivitet burde have været en formildende faktor under hans retssag.
Shaikh er den første vesterlænding, som henrettes i Kina i 50 år, siger den britiske humanitære organisation Reprieve.
Xinhua skriver uden at opgive nogen kilde, at Shaikh blev henrettet i Urumqi i Xinjiang-regionen i det vestlige Kina.
De kinesiske myndigheder forsvarer brugen af dødsstraf med, at det virker afskrækkende på potentielle kriminelle.
Om Akmal Shaikh hedder det, at beviserne på hans psykiske sygdom er “utilstrækkelige”.
Reprieve og andre vestlige organisationer fastslår, at de kinesiske myndigheder har tilsidesat “overvældende og uafviselige beviser” på Shaikhs manglende egnethed til straf.
Kina henretter flere mennesker hvert år end resten af verden tilsammen. Antallet er hemmeligt, men skønnes at være på over 1700 i 2008.
/ritzau/AFP
Kommentarer
“Reprieve og andre vestlige organisationer fastslår, at de kinesiske myndigheder har tilsidesat “overvældende og uafviselige beviser” på Shaikhs manglende egnethed til straf.”
Nå, “fastslår” de det. Er det ikke noget, de “hævder”?
Som de kinesiske myndigheder siger, så handler straf om generalprævention - om med fasthed at afskrække andre.
I den sammenhæng, var Shaikh fuld ud egnet til straf. Aflivningen af ham, tjener samme formål, som aflivning af enhver anden, nemlig afskrækkelse af andre.
Samme koncept - general prævention - anvendes også i vesten. Også her handler det også om at straffe, med det sigte af afskrække alle andre end den der konkret modtager straffen.
Det er ynkeligt, at se vestlig dobbeltmoral udstillet på denne måde. Hvad med at vi evnede at finde mere egnede metode, end generalprævention?
Den hensynsløse og brutale Britisk-Franske fremfærd under opiumskrigene (1850) er stadig ikke glemt i Kina …general prævention mod interne beskyldninger for knæfald for vestlig moral?
Så den nylige henrettelse er altså en forsinket hævn for opiumskrigene?
Nej, men den manglende benådning …måske ..et bud …jeg ved det ikke, men mange kinesere ser stadig med foragt på den Vestlige historie i landet …og på knæfaldet for globaliseringen.
Jørgen Nielsen:
“Modstander af straf?! Hvad er dit alternativ mon?”
Revselsesretten blev afskaffet, formodentligt fordi der er andre - mere konstruktive og modne - måder at opdrage og korrigere andres adfærd på, end vha. tørre tæsk. Kunne det ikke tænkes, at samme modenhed og konstruktivitet kunne anvendes i større målestok, så regelbrydere i mange tilfælde i stedet fik hjælp og behandling, så de kunne undgå at gentage unoderne?
Kunne det ikke tænkes, at domstolene kunne gøre brug af en bredere palette af sanktioner og konsekvenser, end blot “straf”? Behandling, fodlænker og meget andet kunne tænkes at virke langt bedre på de, der forbryder sig mod spillereglerne.
Tom Kristensen
Henrettelsen
Se, bødlen renser tredie gang
sit sværd for blod og fugt,
og trende røde flammer står
på kluden, han har brugt;
men jeg er hovedløs og død,
når sjette gang en flammes glød
slår ud, slår ud
på bødlens klud.
Vi knæler ned, vi tyve mand,
med hovedet strakt frem,
og jeg skal se det blanke sværd
slå hovedet af fem;
men sjette gang, men sjette gang,
når tiden bliver dødsens lang,
er øjet i,
er alt forbi.
Nu pudser bødlen fjerde gang
sit sværd med samme klud,
mens nummer fire ramler om,
og blodet pøser ud,
og bødlen træder ganske nær;
jeg skelner hæftet på hans sværd,
et dragesving
på hæftets ring.
Så drejer jeg mit hoved lidt
og ser ham true stor og grå
med raget skal og nøgen pisk
mod himlen som er blå.
Jeg ser hvert enkelt hår, der gror,
i bødelens bryn og næsebor.
Jeg ser og ser
nu mer og mer.
Nu renser bødelen femte gang
sit sværd for fugt og blod,
og hovedet af nummer fem
er standset ved hans fod;
men tiden er så evigt lang
til sjette gang, til sjette gang.
Jeg tror ej mer,
at noget sker.
Er verden gået helt i stå?
Er sværdet fuld af fugt?
Skal bødlen evigt pudse det
og aldrig få det brugt?
Min nakke smerter uden stands,
og smerten slår en ilsom krans
i halsens kød.
Er jeg mon død?
Nej, bødlen står endnu og ser
langs sværdets tynde, sejge ægg.
Så træder han det næste skridt
og standser - måler - går lidt væk.
Jeg ser en bille vandre tryg
med grønt metal på hvælvet ryg,
den vandrer mod
en bøddelfod.
- - - (1922)