Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

København

Politiken-chef bliver studievært på TV2

Publiceret: 12:12, 30. december 2009
Nyhedschefen på Politiken Anders Krab-Johansen forlader sit job og bliver i stedet studievært på TV2.

Anders Krab-Johansen forlader Politikens Hus og sætter sig i stedet i stolen som studievært på TV2. Det skriver Business.dk.

Anders Krab oplyste tirsdag, at han forlader sin stilling som nyhedschef på Politiken. Men herudover havde han ingen kommentarer til sin afgang. Det er ikke første gang, at Krab kommer på skærmen. Han var politisk redaktør på TV2 fra 2006 til 2008.

Ifølge kilder tæt på sagen har Anders Krab-Johansen været meget imod oprettelsen af Politikens omstridte Irak Center. Idéen bag centret er, at en offentlig indsamling skal skaffe penge til at sende en gruppe irakere i arbejde. Herved kan de nemlig ikke sendes ud af Danmark.

Anders Krab-Johansen er født i 1966 i Christianshåb i Grønland. Han har taget master i journalistik fra Columbia University i New York og er kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet i 1995.

Han har været ansat på DR, Børsen, Ritzau og TV2, indtil han i 2008 blev nyhedschef på Politiken.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

partiflugt fra Politiken ?