Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

København

Løkke scorer point hos Pia Kjærsgaard

Publiceret: 19:45, 1. januar 2010
Lars Løkke får pæne point for sin nytårstale af Pia Kjærsgaard. Men hun er uenig i hans positive syn på indvandreres bidrag til det danske samfund.

Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, giver pæne karakterer til Lars Løkke Rasmussens nytårstale. Partiets formand, Pia Kjærsgaard, roser statsministerens planer om at forbedre folkeskolen, så børnene bliver dygtigere til at læse.

- Men statsministeren må ikke glemme, at forudsætningen for at blive en god samfundsborger er undervisning i og forståelse for demokrati, ytringsfrihed, ligestilling og andre grundlæggende danske som vestlige værdier, ellers forbliver hans vision om at slippe af med parallelsamfundene tom snak, siger hun i en skriftlig kommentar.

Pia Kjærsgaard glæder sig over, at statsministeren nu fokuserer fuldt på danske forhold efter FN’s klimatopmøde i København.

- Det er fint med mere faglighed i folkeskolen. Jeg tror, at det også skal udbygges med ungdomsuddannelserne, siger Pia Kjærsgaard.

Til gengæld skilles vejene, når Lars Løkke slutter nytårstalen med positive ord om indvandrere fra ikke vestlige lande.

- Folk, der ikke vil det danske samfund noget positivt, er selvfølgelig ikke velkomne. Der synes jeg, at han favner alt for bredt, siger hun.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her
Helge Berg siger:

.. hvis i tidernes morgen ikke havde været folkevandringer hvor forskellige stammer mødtes, og parede sig på tværs af stammerne, ville vi have endt op med total indavl, paskontrol blev indført omkring 1900, før ku folk vade rundt som det passede dem. Hvis Pia’s vision lykkes, den med muren og alt det, vil det vil det med tiden blive en kæmpe belastning på det danske sygehusvæsen, for om et par hundrede år vil antallet født med vandhoveder eller andre skavanker være steget med ca. 3000%.

Åh nej, Helge Berg, desværre betød passets indførelse, at det endelig blev alment muligt at rejse - før den tid skulle man have udstedt individuelt rejsepas, som man ikke nødvendigvis kunne tilkomme.
Ligeledes kunne folk jo også kun ‘gå på valsen’, hvis de tilhørte et laug.

Tja, selvfølgelig er PK tilfreds.

Løkke er igang med, at lave en stueren. PK behøver ikke bekymre sig om at tale V-vælgere til sig. Løkke jager dem i favnen på hende.

Df får 20%+ ved næste valg. Jeg sætte nettos den billigste papvin på højkant.

Du tager fejl, asger pedersen, tiden er ved at rinde ud for pseudoproblemer, og vi har - det må man lade statsministeren - brug for alle i det danske samfund.

Helge Berg siger:

Peter Hansen siger:

Åh nej, Helge Berg, desværre betød passets indførelse, at det endelig blev alment muligt at rejse - før den tid skulle man have udstedt individuelt rejsepas, som man ikke nødvendigvis.
–––––––––––––––-
Og det havde selvfølgelig alle lande i verden indført på samme tid til deres borgere, vmed morskode ik ?,det lyder mere effektivt en FN, pointen er at det duer ikke at have ‘ledere’ som Pia, som er dømt for racisme, til at stå for NOGET SOM HELST som har med indvandrere og flygtninge at gøre, der burde være en lov som forbød straffede personer at besidde politisk embede, for det er jo hvad hun er, dømt kriminel, nå ja,.. hun vil have en mur rundt om Danmark så vi allesammen kan rende rundt med vandhoveder om nogle generationer, det vil være skidt for sygehusene, men godt for turistindustrien.