Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

København

Politiet dropper sag mod Brorsons-præst

Publiceret: 16:32, 5. januar 2010
Præsten Per Ramsdal, som blev landskendt i forbindelse med irakiske asylansøgeres tilflugt i Brorsons Kirke, er ikke længere sigtet af politiet.

Københavns Politi har frafaldet sigtelsen mod ungdomspræst ved Brorsons Kirke på Nørrebro Per Ramsdal.

I oktober blev Per Ramsdal sigtet for at ville hjælpe illegale flygtninge efter en anmeldes fra Konservativ Ungdom. Anmeldelsen skete på baggrund af en artikel i dagbladet B.T. En journalist ved avisen havde kontaktet Per Ramsdal og udgivet sig for at være en person, der ville hjælpe illegale flygtninge. I samtalen gav præsten udtryk for, at han kunne formidle kontakt.

Per Ramsdal betegner politiets konklusion som “en dejlig julegave”.

- Dermed er jeg blevet renset for enhver mistanke om, at mit præsteløfte skulle være blevet plettet. Jeg ønsker ikke at gøre noget ulovligt - kun at hjælpe de mennesker, som beder om min hjælp, siger han i en meddelelse.

Københavns Politis begrundelse for at frafalde sigtelsen er, “at videre forfølgning ikke kan ventes at føre til, at De findes skyldig til straf”.

B.T. artikel har været indbragt for Pressenævnet, som har konkluderet, at bladet tilsidesatte god presseskik ved at benævne præsten som “bagmand”. Pressenævnet fandt derimod ikke grund til at kritisere B.T.’s brug af skjulte optagelser.

Sigtelsen mod Per Ramsdal har ikke fået konsekvenser for hans arbejde som ungdomspræst.

- Heldigvis lever vi i et retssamfund, hvor det er domstolene, der tager stilling til spørgsmål om skyld. Per Ramsdal fortsætter som børne- og ungdomspræst, og det er han fremragende til, sagde biskop Peter Skov-Jakobsen, da Ramsdal blev sigtet.

Per Ramsdal blev kendt, da en gruppe afviste irakiske asylansøgere søgte tilflugt i Brorsons Kirke.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

.”Anmeldelsen skete på baggrund af en artikel i dagbladet B.T. En journalist ved avisen havde kontaktet Per Ramsdal og udgivet sig for at være en person, der ville hjælpe illegale flygtninge. I samtalen gav præsten udtryk for, at han kunne formidle kontakt.”

Spørgsmålet er så om Per Ramsdal kan forvente at modtage en uforbeholden undskyldning og en erkendtighed for svie og smerter fra Helle Ib og de øvrige journalister på B.T., der forsøge at begå karaktermord på præsten med deres falske beskyldninger?

Det skal man vist ikke regne med.

Dorte Sørensen Abonnent siger:

En dejlig dag for det danske demokrati. Jeg blev så glad da jeg hørte, at politiet havde frafaldet sigtelsen mod ungdomspræst ved Brorsons Kirke Per Ramsdal.-

Bill Atkins Abonnent siger:

…har politiet ikke ændret forklaring i presse om forløbet 5 gange ?

Jeg er ikke så imponeret over demokratiet…

Politiet havde ikke en sag de kunne være bekendt.

Helge Berg siger:

Per Thomsen siger:
Spørgsmålet er så om Per Ramsdal kan forvente at modtage en uforbeholden undskyldning og en erkendtighed for svie og smerter fra Helle Ib og de øvrige journalister på B.T., der forsøge at begå karaktermord på præsten med deres falske beskyldninger?

det synes jeg også han skal have, måske kræver det at præsten politianmelder BT og trækker dem i retten, men BT har allerede betalt en høj pris, deres troværdighed og er røget sig en tur efter de smed ‘journalisternes regelsæt’ i skraldespanden..

Helge…. BTs troværdighed er ganske som den var før.
Dem der mener at BT gik over stregen, mente i forvejen at BT var utroværdige. Dem der ikke mener at de gik over stregen, vil stadig mene at BT havde en sag.
Og så er der det store grå flertal som bare ikke giver en døjt for om BT har ret eller ej.
Sensationsnyheder er sensationsnyheder.

Marianne Mandoe:

.”Helge…. BTs troværdighed er ganske som den var før.”

Helt enig. De der kan huske hvad der skete for nogle få måneder siden vil vide, at regeringen var ved at komme i alvorlig knibe i forbindelse med stormen på Brorsons Kirke hvor titusindvis af demonstranter efterfølgende gik på gaden for at demonstrere mod brutaliteten og umenneskeligheden.

Ved at begå karaktermord på Per Ramsdal lykkedes det effektivt for B.T, at få lagt en alvorlig dæmper på den folkelige indignation, og protesterne ebbede lige så stille ud.

Det er det der hovedsagen for chefredaktionen, Helle Ib og de ørige implicerede journalister på B.T.
At det nu bliver afsløret at det hele var løgn, manipulation og opspind betyder uendelig lidt. De ansatte på B.T. reddede VKO ud af en slem kattepine, og det vil de helt sikkert blive belønnet for, på den ene eller den anden måde.

Helge Berg siger:

tja, det er vel bare same old for (efter min mening) som Marianne siger er BT ude efter sensationsnyheder ligesom Ekstrabladet, men det giver stadigvæk en ridse i lakken, nok til at dem som troede alt var ok, måske lige stopper op og tænker sig to gange om næste gang de læser noget vildt i deres avis.

dem som troede alt var ok, måske lige stopper op og tænker sig to gange om næste gang de læser noget vildt i deres avis.

Det tror jeg ærligt talt er at tildele størstedelen af læserne - eller størstedelen af danskerne - lidt for megen eftertænksomhed.

En stor del har besluttet, at Ramsdal er skyldig samme dag som de læste det i BT. At politiet dropper sagen vil ikke ændre det fjerneste på mandens skyldighed i disse læseres øjne. Ligesom nogle få sigtelser blandt tusindvis af tilbageholdte kun kan betyde, at ordensmagten mangler beviser mod resten.

I øvrigt er læserne også godt hjulpet af en diskurs, der efterhånden er forudsigelig fra Københavns Politi, der siger stort set nøjagtigt dét: “Vi ved du er skyldig, men vi kan ikke bevise det”.

Jeg er endda lige ved at købe ind på konspirationsteorierne, når politiet samtidig kommer med denne afslutning på en ualmindeligt simpel efterforskning fire måneder efter sagen - ikke når man er færdig, men når man ved, at Ramsdal er stort set glemt af hovedparten af befolkningen.

Jeg ønsker ikke at gøre noget ulovligt - kun at hjælpe de mennesker, som beder om min hjælp, siger han i en meddelelse.”

Hvem vil ikke gerne hjælpe mennesker der beder om hjælp? Dog afhænger det lidt af hvilken hjælp de efterspørger.

Og nu er han så blevet kanoniseret til noget så paradoksalt som en socialistisk helgen!?

Ak ja, den venstrefløj…

Dorte Sørensen Abonnent siger:

Bill Atkins skriver – ” …har politiet ikke ændret forklaring i presse om forløbet 5 gange ? Jeg er ikke så imponeret over demokratiet… Politiet havde ikke en sag de kunne være bekendt.”

Du har ret politiet havde ikke en god sag mod Ramsdal . Jeg blev bare så glad, at jeg måtte udtrykke det på en eller anden måde.
Derudover vil jeg anbefale at høre P1s Orienterings indslaget ” Politiet på glat-is i sag mod Greenpeace-aktivister” fra tirsdag den 5. januar.

Hvor der bl.a. kan høres , at ”de tre gallaklædte Greenpeace-aktivister, der under klimatopmødet trængte gennem sikkerhedskontrollen på Christiansborg, burde øjeblikkelig have været sat på fri fod og slippe med en advarsel eller en bøde - og dermed undgået sigtelse.
Det vurderede politiets egne jurister, og det besluttede de skulle ske.
Men den beslutning blev senere underkendt af politiets ledelse, der ville have Greenpeaces gallagæster sat i fængsel.”
Er det ikke endnu et eksempel på, at politiet ikke har en så god sag.