Indbyggerne i Storbritannien får en ekstra offentlig helligdag i 2012 for at fejre, at dronning Elizabeth II på det tidspunkt har siddet på tronen i 60 år.
- Jeg ved, at hele landet ønsker at hylde hendes majestæt med stolthed og stor hengivenhed for de mange ting, hun har opnået i sin tid på tronen, siger erhvervsminister Peter Mandelson.
Den ekstra helligdag bliver tirsdag den 5. juni 2012 og giver briterne mulighed for at deltage i det, der ventes at blive en spektakulær fejring af de seks årtier, dronningen har siddet på tronen siden 1952.
Dronningen, der fylder 86 år i 2012, er kun den anden monark, der ser ud til at kunne fejre Diamant Jubilæum. Den første var dronning Victoria i 1897.
/ritzau/AFP
Kommentarer