Årets Cavlingpris bliver givet for afsløringer af, at daværende beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen (V) og hans ministerium har begået ulovligheder.
DR-journalist Jesper Tynell får Dansk Journalistforbunds fornemme pris for sine indslag i programmet Orientering på DR’s P1.
- Han har i en række indslag i Orientering på P1 dokumenteret, hvordan daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og hans ministerium brød loven, bestilte misvisende tal, slettede belastende dokumenter og vildledte Folketinget, lyder det i begrundelsen fra Cavling-komitéen.
Tynell har ifølge Cavling-komitéen blandt andet påvist, at Claus Hjort Frederiksen uden om Folketinget afskaffede kravene til udenlandske arbejdstageres sikkerhed i farlige job. Ministeren pålagde ulovligt kommunerne at standse udbetalingen af kontanthjælp til mennesker, der ikke var omfattet af den såkaldte 300-timers-regel. Ministeren bestilte statistikker hos sine embedsmænd, der skulle vise, at kommunerne var bedre end arbejdsformidlingerne til at få ledige i arbejde. Og han iværksatte forsøg med tvangsaktivering af sygemeldte uden først at spørge Folketinget.
Prisen består af 20.000 kroner og en statuette, som forestiller journalisten Henrik Cavling, som stiftede det daværende københavnske journalistforbund i 1904.
Claus Hjort Frederiksen (V) er i dag finansminister.
/ritzau/
Kommentarer
Men en dag er flertallet for at frede ministeren væk… :-)
Hvis Hjorten ved skovsøen er en af regeringens levende hånddukker, så kan man spørge sig selv om, hvor mange spinddoktorer der kan have hånden oppe i røven på den på en gang, når den hænger der på væggen og performer gennem fladskærmen over de klirrende kaffekopper i de danske dagligstuer, eller sådan som den går rundt blandt venner på de bonede gulve i ministerierne og siger muhh.. og skræmmer de ledige fra hus og hjem eller ud i det der er værre.
De 20.000 kr. går måske nok til den journalist, der har dokumenteret hjortens lange række af forbrydelser, men den egentlige belønning, dvs. den sære form for retfærdighed, der lever her til lands, den kommer først til udtryk i sidste replik, hvoraf det fremgår, at Hjorten nu er forfremmet til stillingen som landets finansminister!
Så vidt jeg ved, straffes alle andre i landet for mindre ting end dette, hvilken straf hår Claus Hjort Frederiksen fået? ……………………flot samling rollemodeller! denne regering har skabt.
Glædeligt at Cavling-prisen har genvundet sin prestige efter den moderigtige uddeling af den til lokaljournalisten, der “afslørede” slendrian i en kommunes pædofili-overvågning af børneinstitutioner medkomitéens begrundelse at, “det er den slags, de laver film om i Hollywood”.
Prisen er fuldt fortjent og får naturligvis aldrig nogen som helst konsekvenser for ministeren, da demokratiet som system i Danmark er gået i baglås, offer for sin egen flertals-mekanik. Den siddende regering er garanteret opbakning uanset hvad mod at gå hårdt til en bestemt befolkningsgruppe.
Ja, mit humør bliver ikke bedre og mine frustrationer ikke mindre, når jeg hører og læser om f.eks. ovenstående emne. - Efter at have været ledig og i aktivering i 3-4 år - med løbende søgning af relevante stillinger - blev jeg for knapt 2 år siden - i en alder af 63 - fluks og uden advarsel smidt ud af ‘systemet’ af min a-kasse FRIE FUNKTIONÆRER - Årsag: Da kravet om minimum 4 ansøgninger om ugen kom, skrev jeg i en periode - efter ikke at have været indkaldt til en eneste jobsamtale de foregående ca. 3 år - i protest ingen ansøgninger. Resultat: Ja, til forskel fra Claus Hjort Frederiksen blev jeg straffet med tab af 15 mdrs. efterløn fra 01/10 2008, da min aktivering var slut, til december 2009, da jeg fyldte 65! - Min anke til FRIE FUNKTIONÆRER, Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedets Ankenævn og slutteligt Folketingets Ombudsmand havde absolut ingen positiv effekt.
At ÅRHUS KOMMUNE så efterfølgende afviste min ansøgning om lån til betaling af ejendomsskatter med den begrundelse, at jeg jo ikke var pensionist eller modtager af efterløn, var så en anden sag - og åbenbart efter devisen: DEN DER HAR, SKAL HAVE MERE - DEN DER INTET HAR, SKAL INTET HAVE!
Alt sammen selvforskyldt? Joh, men sådan kan det altså gå, når man ikke vil være til grin for hverken sig selv eller en såkaldt og - åbenbart - noget anløben beskæftigelsesminister.
Der er grund til at filosofere over velfærdsstaten med dens sære form for retfærdighed, indflydelse på borgernes selvværd og i det hele taget dens rolle i forhold til værdier og evne til at tage vare på sig selv og sin omverden.
Den tidligere arbejdsminister har i den grad været med til at sætte systemets sært stinkende form for retfærdighed i perspektiv.
http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-69.pdf
http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-52.pdf
http://www.information.dk/177378
Stort tillykke til Jesper Tynell, hvis’ afsløringer har flere gange efterladt mig harmdirrende.
Mine egne holdninger til Claus Hjort Frederiksen lader sig ikke trykke i offentlige medier. Men han er jo ikke alene om uvæsnet
Jeg undrer mig over at SFI efter Tynells afsløringer kan undgå sager om uredelig forskning. Men der er måske ingen forskere på SFI?
I fortsættelse af min kommentar tidligere i dag:
Det siger selvfølgelig sig selv, at jeg ikke under nogen omstændigheder kan anbefale nogen at melde sig ind i a-kassen FRIE FUNKTIONÆRER …