Julen kommer i år tidligt for Danske Banks ordførende direktør, Peter Straarup.
Ifølge en opgørelse fra skatteminister Kristian Jensen (V) kan bankdirektøren i år se frem til en skattelettelse på 465.000 kroner som følge af VK-regeringen og Dansk Folkepartis skattereform.
En skattelettelse som skyldes, at Peter Straarup tjener 7,1 millioner kroner uden pension.
Socialdemokraternes næstformand og skatteordfører, Nick Hækkerup, som har bedt om opgørelsen, kritiserer, at de højestlønnede på den måde får kæmpe skattelettelser midt under den økonomiske krise.
- Det er fuldstændig tåbeligt, at regeringen og Dansk Folkeparti giver Peter Straarup en skattelettelse på 465.000 kroner i år, mens almindelige hårdtarbejdende danskere og pensionister får en lang næse og dårligere velfærd, siger Nick Hækkerup.
Socialdemokraterne og SF foreslår, at danskere, der tjener over én million kroner om året uden pension, skal betale en millionærskat, så de betaler mere til den fælles velfærd.
- 465.000 kroner i skattelettelse til Peter Straarup skaffer jo ikke arbejde til de tusindvis af danskere, der hver måned bliver arbejdsløse, siger Nick Hækkerup.
Skatteminister Kristian Jensen understreger dog, at der i 2008 var under 300 personer, der havde en personlig indkomst på syv millioner kroner eller derover.
/ritzau/
Kommentarer
Og alt imens folk dør på gaderne, og i en løgnagtig krig, rager de der ikke har brug for det, til sig.
Hvem betaler ?
Det gør jeg.
Som selvstændig er min skatteprocent meget gavmildt blevet sat ned til KUN 51,5 %.
Og så bliver jeg lige smækket med et arbejdsmarkedsbidrag på 8%, oven i.
En mand der intet tilfører vores samfund, holdes i live af os andre, alt imens han kalder os nassere.
Du er intet andet end et beskyttet pattedyr, med uberettigede midler.
@Sonja Bautz
Det har du nok ubetinget ret i.
Men lidt mandfolk er der alligevel i ham.
For den 12-1-2010 vil han (iflg. JP)på et stort bankmøde, gøre store indrømmelser på bankernes vegne. Det handler naturligvis om hvordan bankkunder er svigtet og finanssektorens bonussikrede, men uansvarlige udlån med de store tab som resultat.
Og hvordan sådanne mange bankforretninger har haft stor negativ påvirkning af finanskrisen.
Det må da mindst give røde øre hos Venstre og de Konservative, der har forgudet og med alle midler understøttet, de frie og uregulerede markedskræfter.
Indrømmelsen omhandler jo den indiekte baggrund for den Danske del af Finanskrisen.
MVH KHA