Når vold og trusler fra islamister får kunstnere og forfattere til at udøve selvcensur, så er der grund til alvorlig bekymring, mener den konservative integrationsordfører Naser Khader.
- Frygtens etik er ved at vinde. Der er i orden at udøve selvcensur på grund af respekt, men selvcensur på grund af frygt er problematisk. Det bekymrer mig rigtig meget, at islamisterne har fået så mange kunstnere til at holde mund. Det viser, at den globale mundkurv er på fremmarch, siger Naser Khader til Ritzau.
Hans reaktion kommer efter, at en undersøgelse fra Ugebrevet A4 viser, der fire år efter Muhammed-tegningerne er en udbredt selvcensur blandt danske kunstnere og forfattere. Undersøgelsen, der er foretaget blandt 654 kunstnere, viser, at hver ottende har forkastet “projekter” på grund af selvcensur.
Men det er en helt forfejlet strategi, siger Naser Khader.
- Hvis man giver dem lillefingeren, så tager de hele hånden. Det handler om at stå fast. Men jeg tror, at mange ikke forstår, hvad det er, vi har med at gøre. Forskellen mellem nazister, kommunister, fascister og islamister er, at islamisterne tror på, at de kan få et bedre liv efter døden. Det er det, der gør dem så farlige. Derfor er de parate til at sprænge sig selv i luften, men de bruger mange andre metoder for at nå deres mål. De truer, chikanerer, forulemper og fører også retssager mod dem, der er imod dem. Tidligere var deres primære fjender andre muslimer, men nu går de også efter ikke-muslimer. De er i offensiven, og hvis vi ikke står fast, så bliver det endnu værre. Hvis vi giver efter og holder vores mund, så svigter vi også dem, der forsøger at kæmpe for demokrati i den muslimske verden, siger Naser Khader.
/ritzau/
Kommentarer
Og præmisserne?
Kunne det tænkes at nærværende “hver ottende kunstner” har takket nej fordi de blev bedt om at levere endnu en neo-fascistisk bredside imod muslimer, ikke af frygt, men fordi de ikke var fascister?
“Kunne det tænkes at nærværende “hver ottende kunstner” har takket nej fordi de blev bedt om at levere endnu en neo-fascistisk bredside imod muslimer, ikke af frygt, men fordi de ikke var fascister?”
Tænkte samme tanke, men Khadar tillader sig åbenbart at tale for kunsternes vedkommende.
Det altid forfærdeligt, når folk snakker i absolutter, når de reelt ikke ved den egentlig - eller helt præcise baggrund.
Nasser Khader har helt ret .
Den Globale mundkurv forhindrer f.ex mig i at sige
min ærlige mening om ham .
Hint : noget med en onkel og en hytte ..
Nasser, gå nu bare hjem til Asger og hans Venstre-datter og hør om ikke han også vil finansiere din næste dilletant-kommedie .
….er Khader dobbeltagent?
Er det kunst at høvle videre i en hetz, som fyldte det første 10år af dette årtusinde?
Er “hyggekrigen” i Afghanistan kunst?
er enig med min navnebroder i at Naser K har helt ret.
IMo har islamisterne vundet første halvleg , det står 1-0 til islamisterne pga det manglende genoptryk ved attentatet mod Kurt W.
Aviserne er nu så pressede at de vælger mellem at genoptrykke eller potensielt risikere ansattes liv.
Ytringsfriheden er pt bagud men lad os se hvordan det går i anden halvleg, måske er der mange flere end to halvlege.
Peter Jensen…
Utroligt at skulle høre Naser Khader omtalt som en “Onkel Tom” figur i år 2010
En sådan benævnelse må nødvendigvis referere til en person fra en undertrykt etnisk gruppe, der “pleaser” denne gruppes undertrykkere
Således forstår jeg dig derhen at NK som etnisk araber burde rette ind efter islam og fordømme idéen om fx. muhammedkarrikaturer?
Og du mener altså IKKE at NK taler på vegne af gud ( ! ) ved hvor mange kulturmuslimer og intellektuelle i muslimske lande verden over, der er dødtrætte af det åndstyranni der er en del af deres hverdag?
Eller er det bare hudfarven der giver NK en moralsk forpligtigelse - Peter?
Ifølge peter jensen har vi vel ikke ytringsfrihed før vi får kommunalt ansatte grise der går rundt i gaderne med påklistret skæg, en dynamitstang i røven og et skilt på skanken hvor der står: “Jeg er profeten Muhammed.”
“Aviserne er nu så pressede at de vælger mellem at genoptrykke eller potensielt risikere ansattes liv.”
Hvorfor skulle man dog også genoptrykke de stupide tegninger, hvis(mulige) intention, blot forblev og var en provokation.
Kurts Westergaards samt Jyllandsposten ytringsfrihed er selvfølgelig gældende og de er i deres gode ret til at benytte den.
Men er lidt tankevirksomhed virkelig for meget at forlange? Man ligger ikke op til debat, ved at provokere, ydmyge og generalisere en hel religion.
Reaktionen var dog beskæmmende. Lad der være ingen tvivl om det.
Men de tegninger(og en evt genoptrykkelse) har intet at vinde. Absolut intet. Jeg tror ikke engang selv Kurt Westergaard ønsker dem genoptrykt - igen og igen.
@Jan
ytringsfriheden er netop til for at kunne provokere, kritisere, udfordre.
Ligemeget hvad man personligt mener om Muhammedtegningerne så er realiteterne at Dk ikke magten at give sine borgere beskyttelse så de kan udøve deres ytringsfrihed.
Jeg har forståelse for at man vælge at undlade genoptryk. Men syns det er lisså klart det ikke er en optimal situation at islamister skal bestemme gænserne for hvad der trykkes i aviserne , hvilke projekter kunstnere tager op og feks hvilke emner film behandler..
peter jensen, du har altså misforstået det med ytringsfriheden! Den er først og fremmest til for at sikre borgernes ret til og mulighed for at kritisere magthaverne.
Når det kommer til kunstnerisk behandling af andre menneskers kultur eller trosforhold, er det sjældent en god idé og sjældent særlig vellykket, fordi det netop ikke - som kunsten bør - trænger ind i materien fra en rodfæstet position. Der kan godt være meget fascination involveret, men det vil da so regel blive et inderligt forhold mellem kunstner og materiale, der henter sin værdi i denne relation fremfor at åbenbare noget dybt.
Kunsten bor vare fri og kunstner skal kunne provokere os andre.
Men ellers kunne man jo ogso fremme i det danske samfund vi modes i sammenvard om vare social i idrats foreninger og sports klubber, og ud over motion er sundt udovet po den rigtige mode har den en lang rakke andre positive sider som at skabe social netvark. So motion bor fremmes meget mere i det danske samfund, personligt har jeg vare po flere ture med gang foreninger i Vejle, som varet udtroligt positivt po grund af man moder mange mennesker man kommer i snak med.
Claes Pedersen Caloocan Metro Manila
”..du har altså misforstået det med ytringsfriheden! Den er først og fremmest til for at sikre borgernes ret til og mulighed for at kritisere magthaverne.”
Det var dog det argeste sludder. Ytringsfriheden er da netop ikke øremærket. Var den det, ville den være bundet, styret og dermed ikke en frihed.
Når man ser det dumsmarte og svinske karaktermord på Naser Khader, der finder sted i denne tråd, er det meget svært at tage meddebattørernes krav om “respekt”, “tolerance”, “selvbeherskelse” og “tilbageholdenhed” i udøvelsen af ytringsfriheden alvorligt.
Jørgen Nielsen, politik er en holdningskamp, det er det, demokrati går ud på. Derfor kan man altid kritisere politiske modstandere, også når man kun er uenig med dem om enkelte områder. Denne kamp om hvilket samfund, vi vil have, har ytringsfriheden som forudsætning og metode. Det er det, den skal bruges til, derfor den er vigtig.
Borgerne imellem bør der imidlertid i høj grad herske fred og tolerance, for det er den underliggende præmis for det forhold, at vi skal være her allesammen.
Peter Jensen
“ytringsfriheden er netop til for at kunne provokere, kritisere, udfordre”
Ytringsfriheden er ligeså meget et privilegium, som burde udøves under ansvar.
Blandt de opgaver, kunstnerne må blive pålagt i det åbne, liberalistiske samfund er at forsvare ytringsfriheden og de demokratiske frihedsidealer i overensstemmelse med regeringens officielle politik (frit efter Stalin).
Ytringsfrihedens formål er vel, frit at kunne fremsætte sit budskab i ord, billede eller whatever, uden at skulle tage hensyn til, hvad andre synes om budskabet.
Selvcensur kan være så meget, og det kan blandt andet være et udtryk for strategisk kommunikation. At det kun er hver ottende danske kunstner der udøver det, synes jeg er meget imponerende, - til et almindeligt middagsselskab, vil jeg da tro at mindst hver fjerde person, på et tidspunkt undlader at sige sin mening højt, af hensyn til den gode stemning ved bordet.
Og iøvrigt - apropos ytringsfrihed og retten til at håne og fornedre andre - så undrer det mig at et ung mand fik en bøde for højt at sige “Hva’så, pansersvin?!”, i nærheden af en politibil på Strøget … hvorfor har TFS, DF og de andre ytringsfundamentalister ikke opladt et ramaskrig i den anledning?
Peter Hansen:
Din opstilling af formelle grænser og regler for ytringsfriheden, herunder kunsten, er problematisk; et nobelt ideal kan meget vel være fred og tolerance mellem borgerne, men uden et domæne der frit kan identificere, beskrive og debattere relationerne mellem borgerne, samfundets magtstrukturer og institutioner, både med satiriske tegninger, harmdirrende debatindlæg, indignerede lederartikler, provokerende happenings og kunstværker etc., stander demokratiet i våde, og vi ender med dagligt at skulle opføre forvrængede, politisk korrekte skuespil.
Sven Karlsen:
Nu er det offentlige rum jo ikke et middagsselskab, hvor det gælder om at gå på æggeskaller for at undgå at forstyrre multikulturalismens skrøbelige illusion.
Disse streger af Westergaard, er først og fremmest blevet udnyttet af den arabiske verden til at udbygge dens i forvejen betragtelige, selvbestaltede offerstatus.
Dernæst har tegningerne afsløret venstrefløjen, som en flok berøringsangste, føjelige tøsedrenge der (i vammel symbiose med storkapitalen) med postimperialistisk, masochistisk fornøjelse påfører sig selv mundkurv, når formørkede personer rasler lidt med sablen.
Det understreger, at vi som samfund står overfor et meget principielt problem, siger statsministeren
Så kan statsministeren jo lægge for…
Hver gang Danmark skal indgå i samhandel med et diktatorisk land, kan vi fremsende en officiel protestskrivelse…
- Pigerne i deres land bør have adgang til skoleuddannelse.
- Tibet bør have større selvstændighed
- Fagforeningsforfølgelsen bør ophøre
etc. etc.
Eventuel dialog kan offentliggøres på udenrigsministeriets net.
Kære Jørgen Nielsen,
nu kommer det muligvis som en overraskelse for dig, men selvcensur kan handle om andet end “multikulturalisme”, men årsagen er den samme: at man undlader at fremsætte en ytring, fordi man ikke mener at de problemer den vil medføre, står mål med tilfredsstillelsen ved at få markeret sit standpunkt.
Disse streger af Westergaard, er først og fremmest blevet udnyttet af de paranoide islamofober til at udbygge deres i forvejen betragtelige, selvbestaltede offerstatus.
Dernæst har tegningerne afsløret højrefløjen, som en flok konfliktsøgende, ureflekterede tøsedrenge der (i vammel symbiose med USA) med postimperialistisk, masochistisk fornøjelse påberåber sig et martyrium, når et par enkelte formørkede personer opfylder deres hede ønsker.
Hvis hver femte er pædofil og hver sjette har set en UFO, er hver ottende da ikke ret meget. Kultuirministeren er desperat og citerer Fogh, dvs. citerer udelukkende Fogh fra får og bukke-tiden.
Sludder og vrøvl, Karlsen. De eneste tøsedrenge er de der villigt sælger ud af hævdvundne borgerrettigheder, for at tilfredsstille præmoderne sensibiliteter.
Og hvis det kun er “et par enkelte formørkede personer”, der reagerer på disse harmløse streger, hvorfor føler du dig så kaldet til at forsvare det tavse flertal af muslimer, der tilsyneladende er ligeglade med bomben i turbanen? Har du talt med dem? Har de bedt dig om at protestere på deres vegne?
Og hvem havde i sin vildeste fantasi forestillet sig dødstrusler, mordplaner og attentater som udkommet af disse tegninger? Mener du seriøst at Westergaard har kalkuleret med at blive en martyr for en ond højrefløj, der ikke ved hvornår den skal holde sin kæft?
Og hvis man hele sit liv har undgået ytringer, der kunne skabe konflikter, må man enten være meget underdanig eller en social kamæleon.
Så ender du med kors og bånd og stjerner på…
Nu bliver al Islam-kritik taget til indtægt af den danske regering som “det rigtige”. Hver eneste kunstner, der fremover kritiserer Islam, roser samtidig den danske regering. Det svarer vel nærmest til en helteberetning fra Afghanistan. Farvel, al kunst i Danmark - for evigt ..?
Gratis Digte fra Guantanamo til alle indsatte i Klimafængslet kl. 17 i Det Poetiske Bureau, Griffenfeldsgade 52, Nørrebro.
Vi er nogle der ikke giver op, Jens..
Kære Jørgen Nielsen,
jeg er naturligvis fuld af medlidenhed, hvis der virkeligt findes mennesker der mister al deres selvfølelse, hvis de undtagelsesvist skulle prøve at opføre sig anstændigt, men det ændrer nu engang ikke på, at jeg står ved hvad jeg har skrevet.
F.eks. ser jeg ikke noget problem i, at beherske mig når jeg svarer på dine indlæg i dette forum, - et klart udtryk for selvcensur, og et bevidst valg, som jeg har truffet på en simpel baggrund: din person er mig for ligegyldig til at jeg gider at risikere en eksklusion.
Og når jeg så iøvrigt går i rette med islamofober i offentlige fora, så er det så langt fra på vegne af muslimer, men derimod som en indsigelse imod islmofoberne, der har en dårlig vane med at udtale sig om hvad Danmark mener.
Ytringsfrihed kan være det eneste våben - man som enkeltindivid har tilbage. Når “magten” af den ene eller anden art - og i en eller anden grad:
Forsøger at tager “magten” over individets muligheder, sociale relationer, selvforståelse og frihed til at vælge..
Som det sker ved bevidst mobning, diskrimination, udstødelse, eksklusion, represalier, fratagelse af rettigheder, udelukkelse fra vidensdeling osv.
Ytringsfrihed, i-tale-sættelse, satire og kritik er een ting. Chikane og personforfølgelse er noget helt andet.
Vi lever i en risikoverden…
For mig at se, vælger vi selv - om vi vil tage kampene eller ej. Det kan man heller ikke tvinge andre mennesker til…
Principielt er jeg imod enhver form for indskrænkning af frihedsrettigheder - det gælder også retten til at revse - og for den sags skyld håne - under ansvar.
Men VKO’s pludselige interesse for kulturen og kunstnerne overrasker mig… Nå nej, egentlig ikke. Det handler jo i sidste ende kun om de kunstnere, der har forstået og bakker op om politikernes dagsorden.
Og for lige at sætte problematikken i perspektiv for Naser:
Det bekymrer mig rigtig meget, at islamisterne har fået så mange kunstnere til at holde mund. […] Undersøgelsen, der er foretaget blandt 654 kunstnere, viser, at hver ottende har forkastet “projekter” på grund af selvcensur.
En ottendedel. OK. Politiken, 17. december:
I Megafons måling svarer 18 procent af de adspurgte, næsten hver femte, at risikoen for at blive præventivt anholdt af politiet helt kan afholde dem fra at demonstrere.
Da 44 procent svarer, at de alligevel aldrig kunne finde på at demonstrere, betyder det i realiteten, at hver tredje potentielle demonstrant overvejer at blive hjemme fremover.
En femtedel. Mindst.
Der bekymrer mig rigtig meget, Naser, at politikerne har fået så mange demonstranter til at holde mund. Tid til krisemøde?
Man kan begræde, at denne del af ytringsfriheden er blevet indskrænket, men i så mange andre tilfælde ville svaret til tudeprinsen være, at det er livets realiteter.
Jeg kan blive skudt af rockere eller indvandrerbander, fordi jeg går i en læderjakke eller snakker på Nørrebrogade med en ven fra Mellemøsten. Jeg kan blive anholdt uden at have gjort noget, fordi der er visse personer i Danmark, der føler sig abnormt utrygge og er bange for at få deres vinduer smadret. Jeg kan blive kørt over, fordi en stor del billister i København tydeligvis har glemt hvordan man bruger signallysene på bilen og cyklisterne tror rødt lys ikke gælder for dem.
Der er utallige risici man løber hver dag, når man går uden for en dør. I sidste ende er det personens eget valg, om han vil løbe disse risici. Men hos VKO bliver det kun til en politisk sag, når det drejer sig om at holde polariseringen af Danmark kørende.
* Afsnittet “Da 44 procent svarer…” er citat fra politiken, der mangler kursiv.
Jeg opholder mig på og frekventerer mange hjemmesider hver dag, også udenlandske. Og her overvejer jeg præcist hvad jeg vil sige om dette eller hint. Jeg ved hvad jeg kan sige på Bioware’s hjemmeside og jeg ved også at en på en side som rpgcodex.com kan jeg gå meget længere ind på alle andre sider. På Informations sider vil jeg udtrykke mig anderledes end på f.eks. JP eller Berlingske’s websider og i mine kommentarer til diverse artikler.
Er dette selvvensur? Måske.
Men jeg anser det blot for at kunne kommunikere ind i en målgruppe og til en målgruppe. Og det er vel det samme som kunstnerne gør, når de mener, at de underlægges sig selvcensur. Men gør vi ikke alle det hele tiden? Manden, hvis kone spørger ham om hendes røv ser stor i de her bukser, vil sikkert svare ‘nej’ selvom rent objektivt er svaret ‘ja’.
Og man kan udtrykke sig mere eller mindre diplomatisk om en sag, f.eks. om de nu så berømte (eller berygtede) tegninger af vis profet.
Kunstnere hvis ytringsfrihed bliver undertrykt den ene eller den anden, formår alligevel at finde nye kreative løsninger på det. Og ingen har vel forhindret nogle bestemte bøger i at udkomme? Ingen stat har vel indført forbud mod at bestemte bøger udkommer - i hvert fald i de lande vi normalt kalder for Vesten.
Ingen har vel forbudt Hedegaard, Kjærsgaard m.fl. at udtale sig om dette eller hint, ej heller om muslimer.
Hvis vi kigger på Kina f.eks. kan vi tale om statslig censur, der vil noget. Almindelige mennesker må da slet ikke kritisere systemet, dvs. staten. I Danmark, i princippet, kan alle kritisere statsministeren, lave satiriske tegninger af stats-ministeren. Og satire er altid rettet mod magten, ikke mod en minoritet.
Det er altid interessant når dem der normalt foragter kunstnere i Rindalismens navn når de bruger deres yttringsfrihed nu skoser dem for at ikke bruge den…
Thomas Holm:
“Det er altid interessant når dem der normalt foragter kunstnere i Rindalismens navn når de bruger deres yttringsfrihed…”
Der er vist noget du har misforstået - det er ikke når de bruger deres ytringsfrihed, men deres under trusler om fængselsstraf tvangsopkrævet skattepenge på ‘mayonaise skidende udstoppede grævlinge med pagehår døbt kamilla og karen’ som symboliserer kønskampen i den tredje verden - og så er det man tænker WTF.
Jægerbog og burkasag
Men forfatteren Trisse Gejl er vred over artiklen i Ugebrevet A4.
»Jeg har fået og besvaret undersøgelsen - hvilket jeg godt kan ærgre mig over, for spørgsmålene var retoriske«, siger hun og kalder undersøgelsen manipulerende.
»Jeg svarede for eksempel, at jeg mente, ytringsfriheden var truet, men jeg skrev i et kommentartfelt, at det var på grund af sagen om Jægerbogen, som forsvaret ville forbyde«, siger hun og fortsætter.
»Andre, jeg kender, har skrevet om, at de frygtede for ytringsfriheden på grund af lømmelpakken eller burka-sagen, men alle svarene ryger ind i samme konklusion: at kunstnerne øver selvcensur efter Muhammedtegningerne«.
Hendes konklusion er derimod, at artiklen dumper:
»Det er simpelthen forkert, at 47 procent af kunstnerne frygter for ytringsfriheden på grund af Muhammedtegningerne«.
Kilde:
http://politiken.dk/kultur/article877914.ece