København
Unge bliver parkeret på førtidspension
Stadig flere unge under 30 år får tilkendt førtidspension. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg kalder udviklingen dybt bekymrende.
Antallet af unge under 30 år, som får førtidspension, er eksploderet, viser en analyse fra Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, Cabi. Mens tallet i 2004 var 1455, steg det i 2008 til 1756. Udviklingen ser ud til at fortsætte i 2009 - hvor 872 under 30 år i første halvår er blevet tilkendt førtidspension.
Cabi er især er alarmeret over, at antallet af unge, der pensioneres på grund af psykiske lidelser, er vokset med næsten 30 procent de sidste fire år. Det skriver Politiken.
- Hvis udviklingen fortsætter med at gå denne vej, er det virkelig bekymrende, siger konsulent Jean-Pierre Morel, som er forfatter til Cabi’s notat.
- Det kan ikke passe, at der er så mange unge, der skal falde udenfor, siger han.
Også beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) kalder udviklingen dybt bekymrende.
- Vi skal undgå at sætte mennesker af på perronen på den måde, som det kan føles, når man kommer på førtidspension og er ung, og man kan se, hvordan togene bare kører forbi en, og man ikke får mulighed for at springe på igen, siger hun.
Antallet af unge, der får førtidspension på grund af alvorlige psykiske sygdomme som skizofreni og angst, er nogenlunde stabilt. Derimod vokser antallet af unge med udviklingsforstyrrelser som Adhd og Aspergers syndrom.
/ritzau/
Kommentarer
Det er selvfolgelig ikke hensigtsmassigt at so mange for tilkendt en pension. Men det er vanskeligt at hjalpe mennesker, hvis man udover sine psykiske problemer ikke har penge til at deltage i det sociale liv.
Samt mo man arkende mennesker med ADHD har det meget svare i det moderne samfund og det uanset hvor stor en rolle genetik og de sociale opvakst betingelser spiller.
Vores behandling system har ikke kvilitets tilbud til mennesker med psykiske problemer og ikke de mest simpel tiltag der forbedre menneskers psykiske tiltag evner man at praktisere ud over enkelte steder.
Hvis politikerne og Inger Stojborg mener noget med mo de sitte sig ved det runde bord og tale sammen om hvad der virker og fremmer at mennesker med psykiske problemer kan fo menings fyldt beskaftigelse og undervisning tilbud der udvikler dem po deres pramisser.
Det nytter nu ikke fastholde psykiatriske patienter foran kodgrydderne og lidende aktiviter eller man har tilbud uden dybere indhold.
I forbindelse med jeg skulle til Philippierne 2008 tilmeldte jeg mig kulturakedimiet i Vejle for lare om digetal fotobehandling efter en moned havde jeg ikke modtaget nogen form for undervisning i fotobehandling.
Samt havde flere af kursiterne det so dorligt de overhoved ikke kunne modtage undervisning men have brug for motion, hvad de social;arbejder po det stedet ikke kunne fatte.
Der findes alt for mange tilbud uden indhold hvor man skriver en lang rakke tilbud ned fordi det ser flot i en folder og so kan jo sige dette fine ord vi har en bred vifte af tilbud. Men det nu bedre at have fo tilbud med indhold en have mange uden indhold.
Samt er socialpedegoger i mange tilfalde overhovdet ikke i stand til fagligt at undervisse og har det mange tilfalde selv for mange problemer til at vare positive udadvente rolle moddeler for de mennesker de skal hjalpe til en bedre tilfalde.
Men noget so enkelt som 5 timers motion for alle omsorgs arbejder burde vare en selvfolge inde for vores behandlings system selvfolgelig i sammenvard med brugerne.
Det beskrevede sted foreslog indkob af tandemcykler so vi kunne komme po cykelture ud i naturen omkring Vejle det var der overhovdet ingen forstoelse for.
Claes Pedersen Caloocan Metro Manila
Ps. nor jeg kan klare mig her ude po Philippinerne skyldes det po ingen mode vores behandlings system, men ting jeg lart hjemme fra eller fra andre uden for sytemmet, og det ganske trakisk set i lyset af hvor mange penge Danmark og skatte borger har brugt po mig.
Vi har efterhånden udviklet et samfund der er så kompliceret at det kræver den udvidede ledvogter at finde rundt i det.
Danmark vil gerne være et videnssamfund (vi har jo heller ikke meget andet at byde på:-)) og for at opnå dette kræves der en højtuddannet arbejdsstyrke, og her er det ikke alle der kan følge med.
De jobs ufaglærte kunne få før i tiden, eksistere ikke mere.
Så hvad stiller man op med unge mennesker, der ikke har evnen eller lysten til at uddanne sig?
Der er faktisk kun to muligheder - enten kan man lade dem gå på bistandshjælp i håbet om at de nok finder et eller andet job. Elller også må de tildeles førtidspension så de har et forsørgelsesgrundlag.
Så længe virksomhederne bliver ved med at flytte ufaglærte jobs til udlandet vil problemet kun vokse.
En mulighed er at finde jobs på det såkaldt rummelige arbejdsmarked (fleks/skånjob etc), som pågældende ovenikøbet kan være bedre egnede til end mange andre, men her har kommunerne i lang tid haft masser af udfordringer med at finde beskæftigelse til en rimelig del af de visiterede.
Hvad angår unge med udviklingsforstyrrelser så er disse kendt af systemet i mange år forud, men selv helt banale forhold som at disse pludselig bliver 18 år synes ofte at komme som en overraskelse, og mens mange forældre opgiver at få tilstrækkeligt eller bare nogenlunde brugbar hjælp, så spilder det offentlige selv også ressourcerne med papirer, og koordinere eller overdynge folk med et væld af forskellige adminstratorer og hver især utilstrækkelige rådgivere, aktører, processer etc. Heller ikke nogen god samfundsforretning at tilbuddene snarere bliver en opslidende kamp i stedet for hjælp, hvilket undervejs også dræner mange forældre, og det er næppe noget særsyn, hvis de selv derigennem selv bliver en sag i kommunernes venteværelser begravet under summen af nuværende og tidligere regeringers bureaukratiske regler.
Antallet af unge under 30 år, som får førtidspension, er eksploderet
Mon ikke det var på tide at arbejdsgiverne viste lidt samfundssind og tog fat på de forhold der presser mennesker ud af arbejdsmarkedet..
…folk - også blandt de højst uddannede - flygter eller presses ud af arbejdsmarkedet, på grund af stress, dårlig ledelse, dårligt psykisk arbejdsmiljø og omklamring af deres privatliv.
…og ingen politikere tør diskutere arbejdsvilkår med arbejdsgiverne. Staten og skatteborgerne holder hånden under et kapitalistisk system der ikke kan stå alene… hvad får staten til gengæld?… udrubricering!
Hvis disse liberalistiske egomaner virkelig
bekymrede sig om de mennesker dette handler om, ville de være lykkelige for at antallet af unge der TILDELES førtidspension stiger, idet denne stigning er et udtryk for at kommunerne i højere grad er begyndt at overholde lovgivningen.
Det er nemlig IKKE lovligt permanent at PARKERE folk på bistandshjælpens eksistens-minimum på trods af at det har været fast praksis i årevis, også under Socialakrobatiske regeringer .
Kommunerne har en klokkeklar forpligtigelse til at finde en permanent løsning for mennesker der, af den ene eller anden grund, ikke kan integreres i det hellige arbejdsmarked, og Bistandsloven er
IKKE anvendelig til dette .
Men nej, de borgerlige millionær-egoister vil hellere helt afskaffe førtidspensionen så de OGSÅ kan få de penge i skattelettelse. At hetze og mistænkeliggøre førtidspensionisterne holder de sig heller ikke tilbage fra .
@ Bill Atkins :
Fremragende ide med det der “samfundssind” ..
Så kan arbejdsgiverne sidde og vise samfunds-sind.. Fra Kina eller hvilket “kommunistisk” diktatur de nu har slået sig ned i ..
Ja hvis deres virksomheder og deres skattebetaling stadigvæk komme Danmark til gode, så må arbejdsgiverne for min skyld rejse hen hvor pepperet gror…
Det må være mest humant at indrette et arbejdsmarked så unge mennesker vil i arbejde frem for at gå ledige…
Ja, nu er det jo desvære bare sådan indrettet at multinationale selskaber registreret i Danmark kan hive overskuddet fra udenlandske datter-selskaber hjem til Kongeriget skattefrit .
Og så kan jeg i øvrigt godt forsikre dig om at alle unge der kan, hellere ville arbejde og optjene en anstændig
løn frem for at se livet ræse forbi fra sidelinjen.
Soren List har so ganske ret det er ikke alle der kan folge med i den udvikling. Forhen kunne man tros stave og lase problemer var der mange flere job muligheder end i dag.
Samt var tempoet so hojt som i dag selvom arbejdet kunne vare fysiske hordere, samt kunne mange der problemer med Alkohol bevare deres tilknytning til arbejdsmarked, men i dag hvor vi har en laver tolerance over for alkohol misbruger ryger de ud af arbejdsmarked, og kommer under det sociale system.
Men den udbredte brug af skone jobs og fleks job er ganske enkelt imod, og ser i min hjem by Vejle hvordan man inde for det offentlige skaber steder hvor formolet er fo folk tilbage po arbejdsmarked i skone jobs.
Men stederne udvikler sig mere til steder bliver drevet po behandlernes pramisser og meget mindre po brugernes pramisser. bla. har man en dyrehandel, men det kan jo vare rigtig man for offentlige skatte kroner skal passe dyr og salge dyrartikler.
Hvor langt de fleste med psykiske problemer vil have mere gavn af motion og skolegang og positive oplevelser hvor de for et frirum for stress.
Men at fremme motion og idrat og indlarring er vanskeligt inde for et system, hvor mage social arbejder har en meget dorlig motorisk udvikling og trakker sig for det dyrke sport af den orsag.
Men overordnet gor jeg ind for en demokratisering af vores behandling system med et folkevalgt kammer under vores folketing, som jeg ganske overbevist om po langere sigt vil vare til stor gavn for de mennesker, der slos med psykiske og sociale problemer i deres hverdag.
Når Inger Støyberg har fået øje på de unge med psykiske problemer, får jeg angstanfald. Den minister hører til i den mest kyniske nyliberale afdeling. Jeg frygter for min unge skizofrene datter og hendes lidelsesfæller. De unge med diverse diagnoser, som der ikke er penge eller vilje til at tage sig af. De får ofte tilbudt kortvarige indlæggelser så de kan bedøves med medicin. Ingen trygge omgivelser med intensiv pædagogisk/psykologisk hjælp. De må klare sig som de bedst kan med hårdtprøvede familiers hjælp. Økonomisk hårdtpressede kommuner kan ikke gøre meget andet end at pensionere dem. Nej, fru Støyberg, jeg stoler ikke på dig når du officielt kerer dig om de unge.