København
Krisemøde om selvcensur
Undersøgelse viser, at Muhammedkrisen har fået mange kunstnere til at holde mund. Kulturministeren kalder det et "demokratisk problem".
Truslerne mod Kurt Westergaard og de andre Muhammed-tegnere må ikke have virket. Derfor indkalder kulturminister Carina Christensen (K) nu de danske kunstneres organisationer til et møde for at drøfte, hvordan de kan stoppe den gryende selvcensur. Det sker efter, at en undersøgelse i Ugebrevet A4 har afsløret, at mange danske kunstnere ikke længere tør ytre sig helt frit.
- Det er stærkt bekymrende og et demokratisk problem, hvis kunstnere udøver selvcensur og afholder sig fra ytringer og kunstneriske projekter. På baggrund af A4’s undersøgelse vil jeg nu invitere kunstnernes organisationer ind til en drøftelse af de tendenser, der fremgår af undersøgelsen, siger Carina Christensen.
Ifølge undersøgelsen, der er foretaget blandt 654 forfattere, billedkunstnere og museumsledere, har hver ottende forkastet “projekter” på grund af selvcensur.
Næsten halvdelen af de adspurgte mener, at ytringsfriheden herhjemme er truet.
Undersøgelsen vækker bekymring blandt politikere i alle partier, og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er bekymret over undersøgelsens resultater:
- Det understreger, at vi som samfund står overfor et meget principielt problem, siger statsministeren.
/ritzau/
Kommentarer
Kunne det tænkes at visse kunstnere udøvede selvcensur fordi de var bange for at kalde Danmark for en politistat og statsministeren for en krigsforbryder? Hvis det var tilfældet, ville Carina Christensen da være lige så bekymret?
Skal man være helt rationel i forhold til retsstaten, kan alt koges ned til:
1)
Findes der grupper inden for landets grænser, som kan mistænkes for at ville begå selvtægt hvis man krænker dem offentligt ?
2)
Medfører bevidstheden om sådanne gruppers eksistens (f.ex. rockere o.lign) at man frivilligt giver afkald på at krænke dem i det offentlige rum ?
I den udstrækning der kan svares JA til et af spørgsmålene, er der muligvis et problem - særlig hvis behovet for at krænke disse grupper er velbegrundet. Måske skal vi have fælles retningslinier for retten til at krænke.
Ellers er der ikke noget problem.
Om man kan krænke folk i et fremmed land - og så efterfølgende rejse ud til dette land i forventning om ikke at blive forulempet ?
Den er nok lidt mere speget - forskellige lande har meget forskellige lovgivninger - herhjemme må man f.ex. ikke krænke majestæten. Man må gerne brænde det danske flag, men ikke det amerikanske.
Længere tråd om samme undersøgelse på http://www.information.dk/telegram/220899#comment-…
Det understreger, at vi som samfund står overfor et meget principielt problem, siger statsministeren
Så kan statsministeren jo lægge for…
Hver gang Danmark skal indgå i samhandel med et diktatorisk land, kan vi fremsende en officiel protestskrivelse…
- Pigerne i deres land bør have adgang til skoleuddannelse.
- Tibet bør have større selvstændighed
- Fagforeningsforfølgelsen bør ophøre
etc. etc.
Eventuel dialog kan offentliggøres på udenrigsministeriets net.
… at udnævne et problem til at være “principielt”, kunne jo også være en implicit besked om at man ikke ser på det som et problem i “praksis” ;-)
Ritzau:
“Truslerne mod Kurt Westergaard og de andre Muhammed-tegnere må ikke have virket.”
Hvis truslerne ikke har virket, hvad er problemet så?
At der er fremsat ytringer, som har virket ubehagelige - ja ligefrem truende.
Nok har vi ytringsfrihed, men ikke når det drejer sig om at give udtryk for vrede - for hvor går grænsen mellem et udtryk for meget stærk vrede og så en egentlig trussel ?
Til gengæld må man gerne fremsætte ytringer der har til formål at fremkalde vrede - men ikke ytringer der har til formål at bekræfte, at det lykkedes at fremkalde vrede.
Er de forvirret ?