Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

København

Rygere føler sig sat udenfor fællesskabet

Publiceret: 02:32, 13. januar 2010
Ny undersøgelse viser, at en stor del af landets halvanden million rygere føler sig behandlet som udstødte og derfor fravælger det sociale fællesskab.

De danske rygere føler sig skidt behandlet af sundheds- og andre myndighederne, der har begrænset deres muligheder for at nyde deres trang i det offentlige rum.

En undersøgelse foretaget af Danmarks Rygerforening viser, at effekten af den årelange antirygekampagne har ført til, at rygerne ikke længere føler sig som en integreret befolkningsgruppe. 59 procent af de adspurgte siger således, at de føler sig ildesete, 39 procent føler sig tålt. Nul procent føler sig velsete.

Undersøgelsen står ifølge Danmarks Rygerforening i skarp kontrast til de “officielle” meldinger om, at alle er så glade for rygeloven.

Rygerne undgår i vidt omfang at indfinde sig i de røgfrie områder som restauranter, sportsklubber, foreninger og frivillige hjælpeorganisationer, lufthavne og offentlige transportmidler. Der har sneget sig en ejendommelig, mentalt kvælende atmosfære ind disse steder, anfører rygerforeningen i en kommentar til undersøgelsen.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Når 72 % af befolkningen er på nakken af 28% hvad er det så lige man kalder det i alle andre sammenhænge end rygning? minoritetsforfølgelse? Flertalsdiktatur? måske sundshedsfacisme? You name it

Steen Sohn Abonnent siger:

Minoritetsforfølgelse?
Da jeg i aftes stod og kikkede på vinhylden i den lokale Føtex oplevede jeg pludselig en voldsom stank.
Den kom fra en kvinde, hvis tøj uddunstede røg, så det kunne lugtes på flere meters afstand.
Det var altså mig, der blev jaget på flugt.
Men så sparede jeg da de penge.

Ja der et helt uforsvarligt at der ikke er påbudt at bruge åndedrætsværn, når man handler i Føtex.

Brian hvor er du?

Iøvrigt kan rygerne godt holde sig ovre i Netto hvor de høre hjemme.

Der kan være anvendt ironi i dette indlæg.

Steen Sohn Abonnent siger:

Herligt med subtil ironi!