Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

København

Minister: Sundhedsbudgetterne bugner

Publiceret: 14:51, 13. januar 2010
Sundhedsministeren understreger, at hospitalerne aldrig har fået så mange penge, som de gør nu. Han venter at få en redegørelse fra regionerne.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) mener, at man skal slå koldt vand i blodet, når man skyder skylden på regeringen for massefyringer på hospitalerne. Historisk set får regionerne flere penge end nogensinde, understreger han.

- Når man i nogle regioner diskuterer fyringer på sygehusene, hører det med til historien, at regionerne aldrig har fået så mange penge til sundhed, som de får nu, siger Jakob Axel Nielsen.

Han mener, det er op til regionrådene at sørge for, at pengene bliver brugt ordentligt.

- Hvordan de bruger pengene, og hvordan de prioriterer, er altså de nyvalgte regionsråds ansvar. Det burde Socialdemokraterne vide - sådan er arbejdsfordelingen nu en gang i sundhedsvæsnet, siger sundhedsministeren.

Han venter, at regionerne nu skal redegøre for, hvorfor der mangler så mange penge i budgettet.

- Nu skal regionerne give mig en redegørelse for situationen. Det er vigtigt for mig at vide, at de lever op til ansvaret - både for de aftaler, der er indgået med regeringen, og for hver dag at tage hånd om syge medborgere, understreger Jakob Axel Nielsen.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Mit kompliment til Lars Løkke Rasmussen, hans plan med at starte en privatisering af det offentlige sygehusvæsen virker.

// Jesper